Peter Straarup: Velfærd skal på skrump

Danske Banks topchef Peter Straarup opfordrer nu direkte de danske politikere til at sænke både selskabs- og marginalskatten.

2 Kommentarer

Samtidig siger han, at politikerne bør være ærlige og sige, at velfærdssamfundet skal på skrump, skriver dagbladet Børsen torsdag.

De kontante udmeldinger kommer samtidig med, at regeringens vækstforum træder sammen torsdag-fredag for netop at diskutere Danmarks fremtid efter finanskrisen, og efter økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har stillet dansk erhvervsliv en lettelse af selskabsskatten i udsigt.

»Selskabsskatten må gerne sænkes, det vil understøtte erhvervslivet. Det samme gælder marginalskatten. Det er vigtigt for at få international kompetence til Danmark, som har lyst til at være her et stykke tid. Det kan vi også mærke i Danske Bank,« siger Peter Straarup, der samtidig efterlyser forudsigelighed i skattesystemet:

»Vi ved ikke, hvad vores skatteprocent er i fremtiden. Jeg kan ikke sætte mig ned med en udlænding og fortælle ham, hvad hans skatteprocent er i fremtiden, hvis han kommer hertil og tager et fint job i Danske Bank som f.eks. dealer og kommer til at tjene godt. Jeg kan heller ikke med sikkerhed regne med, hvad selskabsskatteprocenten er. Så forventelighed er vigtig,« lyder det fra Peter Straarup.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

UANSET OM MAN SYNTES

At lønningerne i bankerne burde sættes under stram styring via lovgivning, fordi bankerne har festet godt igennem de sidste 10 år, så har manden jo ret. Tag jeg sammen derinde på borgen, og lad os få arbejdspladserne hjem til danmark igen!

Gribben

Har da heldigvis sørget gevaldigt for sig selv. Der bliver nok ingen smalhals hjemme hos Straarup selv - Selvom han om nogen, er medvirkende til det økonomiske morads alle vi andre lider under.



Markedet lige nu