Del : SMS

Peter Loft forlader Skatteministeriet med tre års løn

peter loft
Portræt af Peter Loft - tidligere departementschef. Fredag den 22. januar 2016. Foto:

Efter knap fire år som hjemsendt står forhenværende departementschef Peter Loft nu til at forlade Skatteministeriet. Han får løn de næste tre år. Dermed er danmarkshistoriens formentlig længste afskedigelsessag slut, og der er sat punktum for en af de sidste udløbere af Thorning/Kinnocks skattesag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er lidt over 21 kilometer fra Skatteministeriets sorte bygning på Københavns Havn til Skagensgade 1 i Taastrup, hvor Autobranchen har til huse. Uden at fornærme nogen kan man nemt konstatere, at den gule to-etagers bygning i Taastrup repræsenterer noget mere ydmyge rammer end Skatteministeriets departement midt i det absolutte magtcentrum i København.

Lars Nørgaard Pedersen

I Taastrup har tidligere departementschef Peter Loft kontor to dage om ugen, hvor han rådgiver Autobranchen i skattespørgsmål. På grund af den tidligere socialdemokratiske leder Helle Thorning-Schmidt og ægtefællen Stephen Kinnocks skattesag blev han sendt hjem fra Skatteministeriet i marts 2012. Det har han været lige siden.

»Man anklagede mig for magtfordrejning, hvilket for en embedsmand nærmest svarer til korruption. Man kørte virkelig de tunge kanoner i stilling, og det er svært at se i dag, at der var belæg for det.«

Peter Loft, tidligere departementschef
DEL CITAT

Men efter fire år som hjemsendt med fuld løn er han nu endelig blevet enig med Moderniseringsstyrelsen om en fratrædelse efter danmarkshistoriens formentlig længste afskedigelsessag. Den præcise dato er endnu ukendt, men Peter Loft er berettiget til tre års løn. Det betyder, at Peter Loft sammenlagt kommer til at få syv års løn som hjemsendt, Med en løn på lidt over 1,5 mio. kroner årligt svarer til det omkring 11 mio. kroner eksklusive pension.

Dermed bliver der sat et punktum for den sidste udløber af den mest omtalte og omdiskuterede skattesag i Danmark. I 2014 konkluderede Skattesagskommissionen, der skulle kulegrave ministeriets behandling af statsministerparrets skattesag, at Peter Loft havde været for tæt på behandlingen af deres skattesag, men at han ikke havde begået magtfordrejning. En frikendelse, mener han selv:

»Man anklagede mig for magtfordrejning, hvilket for en embedsmand nærmest svarer til korruption. Man kørte virkelig de tunge kanoner i stilling, og det er svært at se i dag, at der var belæg for det. Hvis man vidste, at jeg kun fik kritik for at være for tæt på sagen, så havde man nok ikke sat alt det i værk,« siger Peter Loft.

Ifølge ham selv er han blevet tilbudt flere job af Moderniseringsstyrelsen, som han har takket nej til. Dermed er han fortid som ansat i staten:

»Der har været forskellige tilbud, men jeg vil ikke komme ind på de konkrete muligheder. Det var rundt omkring i forskellige statslige institutioner, og jeg ville have været forpligtet til at sige ja til et job på departementschef- eller direktørniveau. Det her var et niveau lavere, og derfor kunne jeg sige nej tak,« siger Peter Loft.

Skatteministeriets tidligere departementschef Peter Loft i sin h

Hvad er vilkårene?

»Man nedlægger min stilling, og jeg får tre års løn. Det giver mig sikkerhed for at prøve noget andet. Det er også ved at være sidste udkald som 58-årig. Samtidig indgår det også i aftalen, at Moderniseringsstyrelsen slår en streg over de juridiske mellemværender, der måtte være. Der har været et efterspil om, jeg skulle have en irettesættelse for at have ført Folketingets Ombudsmand bag lyset. Det har jeg hele tiden stillet mig uforstående overfor, og et led i aftalen er, at man opgiver al videre påtale og frafalder kravet om en irettesættelse.«

Hvad skal du så nu?

»Blandt andet denne her opgave for Autobranchen. Jeg laver også lidt arbejde for CBS, og så skrev jeg sidste år en bog om skattesystemet. Nu kan jeg koncentrere mig mere om det. Sagen har hvilet som en skygge over mig. De første tre år beskæftigede jeg mig næsten ikke med andet. Jeg blev hjemsendt 21. marts 2012, og jeg er meget godt tilfreds med at få sat endeligt punktum.«

Hvorfor har du ikke bare sagt op noget før og er kommet videre?

»Så ville jeg ikke have haft noget indkomstgrundlag. Det er ingen hemmelighed, at jeg fik en noget ublid medfart i medierne, og det har ikke gjort sagen nemmere. Der har ikke været en lang kø af folk for at ansætte mig. Jeg troede faktisk også, at det var ved at være ovre, da kommissionen kom med beretningen i november 2014, men det er hele tiden blevet udskudt.«

Det er en høj løn, som du har fået for ikke at gå på arbejde?

»Det er ikke mig, der ikke har villet arbejde. Det er staten, der ikke ville lade mig arbejde for de penge, som de var forpligtede til at give mig. Men jeg kan godt forstå, at nogen synes, at det er en speciel situation.«

Dennis Flydtkjær

Hvordan har sagen påvirket dit liv?

»Jeg synes, at jeg var igennem en barsk periode. Jeg kunne ikke gå på gaden uden at blive genkendt, og usikkerheden om min jobsituation og den ekstreme eksponering var en ubehagelig giftblanding. Der kom en afklaring med beretningen, som jeg opfatter som det nærmeste, vi kommer en frikendelse. Nu kan jeg endelig lukke døren til Skatteministeriet og se fremad.«

Det kan se ud til, at alle blev trukket ned af skattesagen. Hvordan opfatter du det?

»Det er svært at se, hvem vinderen var. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg synes, at det var en overreaktion at nedsætte Skattesagskommissionen. Bo Smith-udvalget har foreslået, at man skal lave en slags forundersøgelse, inden man sætter sådan et stort apparat, som en undersøgelseskommission i søen. Det var nogle spinkle konklusioner om, at jeg skulle have blandet mig i afgørelsen, som spredte sig som en skovbrand meget hurtigt. Men kommissionens beretning endte jo med at vise, at hele det store sagskompleks ikke var det, som pressen og det politiske etablissement gjorde det ud for.«

Det er rigtigt, at du ikke fik kritik for magtfordrejning, men du fik jo kritik for at gå for tæt på sagen?

»Jeg fik kritik for at gå for tæt på. Jeg måtte ikke øve indflydelse på afgørelsen. Det ville være magtfordrejning. Jeg mente omvendt, at det var min opgave som øverste chef at sikre, at man ikke kunne kritisere afgørelsen. Jeg tager kommissionens kritik til efterretning, selv om den undrer mig lidt. Jeg opfatter det som en departementschefs opgave at sikre, at sagsbehandlingen i sådan en usædvanlig sag foregår i de bedst tænkelige rammer.«

Fortryder du noget i sagen?

»Jeg fulgte sagen og holdt fem møder, som efterfølgende blev slået stort op. Hvis jeg kalder det en succes, vil jeg fremstå latterlig. Jeg mente og mener stadig, at det var det naturlige at gøre i sådan en atypisk situation. Det var det ikke, og det havde ret fatale følger for mig.«

Kommissionen skulle undersøge både magtfordrejning og lækken af skatteafgørelsen til BT. Hvem, tror du, lækkede afgørelsen?

»Det aner jeg ikke. Jeg har bare hæftet mig ved, at ingen mener, at jeg gjorde det. Jeg tror, at det bliver ved med at være et mysterium ligesom spørgsmålet om, hvem der skød Kennedy.«

Du blev ansat i Skatteministeriet i 1980 og siger nu formelt farvel. Hvad tror du, at du bliver husket for?

»Jeg frygter, at jeg nok bliver mest husket for skattesagen. Men jeg håber, at jeg lever længe nok til at få et andet eftermæle end blot den sag.«

Moderniseringsstyrelsen ønsker ikke at kommentere sagen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere