Det bliver de offentligt ansatte, pensionisterne og forældre på barselsorlov, der kommer til at betale for, at Letland kan undgå statsbankerot og devaluering. Det fremgår af et budgetforslag, om den lettiske regering nåede til enighed om sent torsdag.
12. juni 2009, 11:26 – opdateret 12. juni 2009, 12:42
20 pct. mindre i løn til de offentligt ansatte. 10 pct. mindre i folkepension til alle og 70 pct. mindre til de folkepensionister, der arbejder ved siden af. Og 10 pct. mindre i barselsdagpenge og færre støtte kroner til børnefamilierne.
Sådan lyder nogle af de drastiske økonomiske indgreb, som den lettiske statsminister Valdis Dombrovskis sent torsdag fik opbakning til fra resten af regeringen.
Til gengæld måtte regeringen opgive at nå til enighed om ændringer i skattesystemet. Her var indførelsen af en progressiv indkomstskat og højere moms ellers på tale.
Det skriver nyhedsbrevet News2biz Letland.
Krav fra IMF og EU
Samlet set betyder de økonomiske indgreb, at det lettiske statsbudget beskæres med 500 millioner lat eller 5,3 milliarder kr. oven i de nedskæringer på 238 millioner lat eller godt 2,5 milliarder kr., som allerede er vedtaget. Samlet set svarer nedskæringerne til godt ti pct. af Letlands BNP.
Nedskæringerne er nødvendige for at Letland kan leve op til de krav, som valutafonden IMF og EU har stillet til Letland for at få udbetalt et lån på 7,5 milliarder euro eller 55 milliarder kr. Et af de vigtigste krav er, at budgetunderskuddet højst må udgøre fem pct. af BNP.
Vedtages mandag
Valdis Dombrovskis forsikrede fredag ifølge Reuters, at de drastiske nedskæringer på det offentlige budget betyder, at Letland undgår en truende statsbankerot.
”Med beslutningen i går har staten i realiteten undgået en bankerot,” sagde Dombrovskis til den internationale radio efter et krisemøde i regeringen.
Det lettiske parlament, Seima, mødes søndag for at hastebehandle budgetforslaget, som ventes vedtaget mandag. Forslagene er blevet mødt med protester fra befolkningen, men regeringen har forsøgt at tage brodden af protesterne ved at sikre sig opbakning til lønnedgang og nedskæringer på de sociale områder fra de lettiske fagforeninger.
Flere nedskæringer på vej
Hvorvidt nedskæringerne er nok til at få udbetalt næste rate af det internationale lån er uklart. Den lettiske statsminister fastholder, at donorerne bag – hvilket primært vil sige IMF og EU – har tilkendegivet, at nedskæringer på de knap otte milliarder kr. er tilstrækkelige.
Men hverken IMF eller EU har bekræftet det.
Også i de kommende år kan den lettiske befolkning se frem til kraftige nedskæringer i de offentlige udgifter. Ifølge regeringen vil den sandsynligvis være nødt til at skære yderligere 500 millioner lat af de offentlige udgifter i 2010 og 2011, for at kunne få resten af IMF-lånet udbetalt.
