På blot et halvt år har den statslige barselsfond, Barsel.dk, opkrævet 108 millioner kroner for meget af arbejdsgiverne. Ordningen må revideres, mener arbejdsgiverne.
19. oktober 2007, 03:30
De arbejdsgivere, der for et år siden blev tvunget ind i den statslige barselsfond, Barsel.dk, har i årets første halvdel betalt mere end 100 millioner kroner for meget ind til fonden.
I årets to første kvartaler har arbejdsgiverne måttet punge ud med i alt 298 millioner kroner, mens udbetalingerne kun har beløbet sig til 190 millioner kroner, viser en opgørelse fra ATP, som administrerer Barsel.dk.
Det betyder, at Barsel.dk på et halvt år har oparbejdet et overskud på 108 millioner kroner eller godt en tredjedel af indbetalingerne.
Tallene vækker undren blandt flere små brancheorganisationer, hvis medlemmer ikke er medlem af en arbejdsgiverforening med egen barselsudligningsordning.
Det gælder blandt andre Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark (CAD), der tæller 1.700 automekanikermestre landet over.
»Som repræsentant for en branche, der er med til at bære udgifterne i den statslige barselsordning, er vi ikke interesserede i at betale mere end højst nødvendigt. Udgifter og indtægter skal balancere, og er der overskud, skal arbejdsgivernes indbetalinger sættes ned,« siger Erik Rasmussen, direktør i CAD.
Han lover derfor, at CAD med hjælp fra Håndværksrådet, vil holde et vågent øje med udviklingen i Barsel.dk.
To forklaringer
Ifølge ATP er der formentlig to hovedforklaringer på det store overskud i ordningen.
For det første er der tale om en forholdsvis ny ordning, som primært dækker den del af de private virksomheder, som ikke er medlem af en arbejdsgiverorganisation.
Derfor kan det være svært på forhånd at forudsige, hvor ofte medarbejderne i disse virksomheder får børn, og hvor meget barselsorlov de holder.
Den anden forklaring kan være, at der er forskel på det, man forestillede sig, at medarbejderne havde i timeløn, da man strikkede ordningen sammen, og den reelle timeløn, som ligger til grund for udbetalingen.
Samme holdning har Dansk Arbejdsgiverforening, DA, som driver sin egen barselsudligningsordning, DA Barsel.
Her mener underdirektør Steen Müntzberg, at det store problem for Barsel.dk er, at man har valgt udelukkende at refundere timeløn under barsel på op til 142 kroner i timen. De 142 kroner i timen er man kommet frem til ved at se på, hvor meget DA Barsel udbetaler i kompensation til sine medlemmer.
Men hos DA er ordningen skruet anderledes sammen, sådan at DA har et timelønsloft på 115 kroner i timen og derudover refunderer feriebetaling, søn- og helligdagsgodtgørelse og pension.
»Derved når vi op på en samlet timebetaling på 142 kroner. Den statslige barselsfond kompenserer udelukkende for timelønnen, og derfor kan man godt forestille sig, at den reelle timeløn, som ligger til grund for udbetalingerne i langt de fleste tilfælde er lavere end de 142 kroner, og at det fører til overskud i fonden,« siger Steen Müntzberg.
Han mener derfor, at ATP og Familie- og forbrugerministeriet bør overveje at ændre udbetalingsreglerne, så de følger DA Barsels model med at dække alle arbejdsgiverens udgifter.
Skal balancere
I Familie- og Forbrugerministeriet følges udviklingen i Barsel.dk nøje.
»Det fremgår af lovgrundlaget for Barsel.dk, at ordningen skal balancere i sig selv. Så selvfølgelig er udviklingen i ind- og udbetalinger noget, vi er opmærksomme på og tager op til overvejelse. Men om og hvornår der måtte komme en justering af ordningen kan jeg ikke udtale mig om,« siger Merete Johansen, fuldmægtig i Familie- og Forbrugerministeriet.
Hun understreger, at det er op til Familieminister Carina Christensen (K), at ændre på ordningen efter indstilling fra ATPs bestyrelse.































