Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

På usikker kurs

Juli måned blev våd som aldrig før, men det var langt fra den mest bitre pille at sluge for de danske aktieejere.

Aktørerne på aktiemarkedet fejrede nemlig sommerferien med et gigantisk udsalg af aktier, og det fik kurserne til rasle

i bund.


Verden over gik formuer for mia. kr. tabt på få timer og dage, og avislæsning har næsten hver

dag været rystende læsning for de mange tusinde danskere, som har sat en del af deres opsparing i aktier.


De danske

pensionskasser og -selskaber har ligeledes mistet mia. af kr., og flere af selskaberne har mærket Finanstilsynets hede ånde

i nakken.


Det er primært strømmen af regnskabsskandaler på den anden side af Atlanterhavet, som bankede aktier

helt ned i gulvet. Investorernes tiltro til markedet er forsvundet som dug for solen, og resultatet blev derefter.


Siden kurserne

toppede for snart to et halvt år siden, er det amerikanske industri-indeks Dow Jones røget ned med 32 pct., og endnu

værre ser det ud for IT-aktierne. Aktierne på Nasdaq har i samme periode fået høvlet deres værdier

ned med hele 75 pct.



Største kursfald

I Danmark var det helt galt onsdag i sidste uge, hvor indekset med de 20 største

aktier, KFX, oplevede det hidtil største kursfald i indeksets historie.


Torsdag vejrede markederne igen en smule morgenluft,

og kurserne sprang i vejret, men det var tilsyneladende kun på lånt tid, for fredag pegede pilen igen nedad.


Flere

analytikere fremhæver, at tilliden til markedet er forsvundet i en sådan grad, at det tager lang tid, inden mere normale

tilstande igen begynder at melde sig.


De dramatiske op- og nedture giver samtidig stor næring til tidligere finansminister

Mogens Lykketoft (S) harske bemærkning om, at aktiehandlere opfører sig som "hysteriske kællinger".


Helt

grundlæggende synes forudsætninger for stigende aktiekurser nemlig at være til stede. Det drejer sig primært

om to forhold:


l Den grundlæggende økonomi skal være sund. På det felt har den amerikanske økonomi

gennem det seneste stykke tid været inde i en periode med lav vækst, men de fleste indikatorer peger på, at en vending

er på vej.


l Virksomhedernes indtjening skal være i orden. Både nu og i fremtiden. Det øger investorerne

tillid til selskaberne. Umiddelbart skulle det hellere ikke give anledning til de helt store kriser for på længere sigt tyder

alt på, at virksomhederne igen kan begynde af præstere nogle ganske flotte tal på bundlinien.









Kreativ

bogføring

Men topcheferne i nogle af de amerikanske virksomheder er blevet fristet over evne, og lysten til at lave kreativ

bogføring og blæse regnskaberne op har været ganske stor.


Den ene skandale efter den anden er hamret gennem

nyhederne, og det får naturligt nok de fleste investorer til at vende tommelfingeren nedad og sælge ud. Det er sket i

en sådan grad, at flere er begyndt at tale om, at aktiemarkederne langsomt nærmere sig et egentligt sammenbrud.


Skrækscenariet

er, at kurserne falder så meget, at de store pensionskasser og -selskaber både i Danmark og specielt i udlandet bliver

tvunget til at lave massive udsalg af deres aktiebeholdning.


Det vil få aktiekurserne til at ryge ned i et meget dybt hul,

hvorfra eneste redning er kunstigt åndedræt fra den amerikanske regering. Foreløbig bevæger markederne sig

dog et par solide skridt fra afgrundens rand, og alle krydser fingrene for, at det fortsætter på den måde. Men ingen

tør spå om, hvornår en vending til det bedre for alvor vil indtræde.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen