Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Overenskomst på plads for håndværks- og maskinområdet

DS Håndværk og Industri har indgået ny overenskomst med Dansk Metal, Blik- og Rørarbejderforbundet samt 3F.

I nat indgik Dansk Metal, Blik- og Rørarbejderforbundet samt 3F ny toårig overenskomst med DS Håndværk & Industri.

Overenskomsten omfatter cirka 24.000 ansatte på 2.500 små og mellemstore industri-, maskin-, smede- og vvs-virksomheder, og følger hovedtrækkenen for overenskomsten på DI-området.

Sikrer konkurrencevnen

Overenskomsten indeholder både nye elementer og udvidelser af andre, og ifølge parterne er aftalen med til både at sikre beskæftigelse for de ansatte samt konkurrencekraft for virksomhederne.

- Aftalen har en fornuftig økonomisk ramme, som betyder, at vores medlemsvirksomheder kan bevare og udbygge deres konkurrencekraft efter en vanskelig periode med generel krise for danske virksomheder, siger formand for DS Håndværk og Industris Jim Stjerne Hansen.

Han hæfter sig ved, at den nye overenskomst - sammen med en fornuftig lønudvikling – kan sikre fortsat ordretilgang og beskæftigelse i branchen

God plads ved lokale forhandlinger

På den anden side af bordet fremhæver Dansk Metal, at aftalen giver øget tryghed for de ansatte, sikrer beskæftigelsen og sikrer reallønnen.

- Til trods for en længere periode med krise, ordrenedgang og store afskedigelser, har vi indgået en aftale, som øger trygheden for vores medlemmer og sikrer beskæftigelsen. Der bliver mulighed for ekstra frihed til ansatte på skiftehold og nybagte forældre. Samtidig har vi sikret os, at der vil være god plads til de kommende lokale lønforhandlinger, siger forbundssekretær Keld Bækkelund Hansen, Dansk Metal.

Forligsmand Asbjørn Jensen er torsdag formiddag blevet orienteret om indholdet i overenskomsten, som i hovedpunkter kan ses herunder.

Hovedpunkterne i overenskomstforliget:

  • Indførelse af en fratrædelsesgodtgørelse til afskedigede
  • Ansatte på skiftehold tilbydes regelmæssig helbredskontrol
  • To ugers ekstra løn under forældreorlov – en uge til hver af forældrene
  • Lærlinge bliver omfattet af forsikringsdelen i arbejdsmarkedspensionen
  • Mindstebetaling, genetillæg og lærlingesatser forhøjes


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu