Del : SMS
Berlingske Business

Ostekrig truer mellem Danmark og Norge

pix-ost
Foto:

Norske mælkebønder og den store producent Tine vil pålægge gul ost særtold på 260 procent. Det vil især ramme danske virksomheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

De norske mælkebønder og landets mejerigigant, Tine, bryder sig tilsyneladende ikke om »fremmed mad«. Sidste år gav deres hårde styring af Norges smør- og mælkeproduktion akut smørmangel, så nordmændenes julebagning var truet. Og nu er den gal med osten. Tine og de norske bønder forsøger nemlig at få lagt en ekstra told på 260 procent på gul ost. Det skriver branchebladet Mejeri.

Kommer de norske landbrugsorganisationer igennem med deres krav, vil det få alvorlige følger for de danske virksomheder, der står bag næsten halvdelen af den samlede norske osteimport.

- Men kravet er ikke troværdigt, og jeg vil tvivle på, at de kommer igennem med det, siger chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer Kristian Svendsen til Berlingske Nyhedsbureau.

Han har dog alligevel bedt Udenrigsministeriet have øje på sagen og være parat til at gribe ind.

- Og det norske Udenrigsministerium plejer at være mere fornuftige end Landbrugsministeriet, tilføjer han.

Kravet om den ekstra told er rejst i forbindelse med de årlige jordbrugsforhandlinger mellem den norske stat og de store landbrugs- og fødevareorganisationer. Her hører producenten Tine og bondesammenslutningen Bondelaget til de tunge forhandlere.

- De prøver på denne måde at sikre højere priser til deres egne, men det er ikke troværdigt. De har fået forhøjet deres egne mælkekvoter, og sidste år var der alligevel mangel på smør i landet. Nu prøver man på samme måde at gøre det vanskeligt at få ost ind i landet, siger Kristian Svendsen til Berlingske Nyehdsbureau.

Ifølge ham handler det hele om at bevare og beskytte strukturen i Norge, hvor man har mange små brug. De små bønder skal beskyttes mod konkurrence udefra.

- De vil nøjes med ti køer, men alligevel køre i Mercedes, siger Kristian Svendsen.

Norge og EU har en handelsaftale, der i år giver adgang til 7.200 ton toldfri ost hver vej. Men Norge importede sidste år i alt 10.905 ton ost.

I dag betales der fast told i kroner. Men det nye krav går ud på at omlægge det til en procenttold, og det vil tredoble toldbeskyttelsen, ifølge Kristian Svendsen.

Ifølge bladet Mejeri går Tine meget bevidst efter den danske gule ost, som også indgår i meget industriel produktion, for eksempel færdigmad. Ifølge Tines koncerndirektør skyldes det, at der på dette område findes gode noske alternativer. Derimod går man ikke efter at få en ekstra told på for eksempel franske oste som camembert og brie.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere