15. juni 2008, 05:00

Store økonomiske spændinger er ved at blive bygget op mellem de 15 eurolande. Det er især i Sydeuropa, at de økonomiske advarselslamper blinker løs på faretruende vis.

»PIGS« er ligefrem blevet det lidt nedsættende øgenavn for de fire lande, hvor udviklingen er værst. Det er en forkortelse for Portugal, Italien, Grækenland og Spanien.

Disse lande udgør tilsammen Europas negative udgave af de såkaldte BRIK-lande, der vokser med imponerende fart, og som er hastigt på vej frem. De består af Brasilien, Rusland, Indien og Kina.

Frygten går nu på, at de sydeuropæiske lande er ved at havne i et så dybt økonomisk hul, at de får svært ved at kravle op igen med egen kraft. Det kan sætte hele eurosamarbejdet under alvorligt pres.

Alle fire PIGS-lande gældsætter sig således med en så enestående høj fart, at det minder om en økonomisk katastrofekurs. Flere af disse lande har underskud over for udlandet, der er mere end tre gange så store, som da det herhjemme så værst ud i midtfirserne.

Grækenland står eksempelvis med et underskud på sin betalingsbalance, der er tæt på 15 procent af landets bruttonationalprodukt (BNP). Lige før kartoffelkuren blev vedtaget herhjemme i midten af 1980erne, og der blev snakket og skrevet om Danmarks tur mod afgrunden på første klasse, summede de danske underskud sig til knap fem procent af BNP.

Også Spanien, Italien og Portugal kører med nærmest gigantiske underskud, og alle har en inflation, der er i den absolut høje ende inden for euroområdet. Sidste år var den over fire procent i Spanien og Grækenland.

Tømmermænd
Både Portugal, Spanien og Grækenland oplevede i den sidste halvdel af 1990erne et kraftigt boom, som fik det hele til at koge over med mangel på arbejdskraft og lønpres.

Portugals økonomi var den første, der brækkede sammen, som en tydelig advarsel til de øvrige om, hvad der var på vej. Ledigheden var helt nede på 3,8 procent af arbejdsstyrken, da det gik bedst; men så kom lønpresset, og så blev konkurrenceevnen forværret på dramatisk vis. Pludselig udviste betalingsbalancen over for udlandet, der var i balance i 1995, et kæmpe underskud på ti procent af BNP i 2000, og nu er det oppe i nærheden af 12 procent. Samtidig har den økonomiske vækst været meget svag.

Spanien og Grækenland har været gennem en tilsvarende udvikling og står nu over for samme type af smertefulde tømmermænd. Det samme gælder Italien; men her oplevede man til gengæld ikke noget boom i kølvandet på lanceringen af euroen. Italien har derimod i en længere årrække stået med den langsomste økonomiske vækst i hele euroområdet – uden tydelige tegn på, at en vending til det bedre er lige om hjørnet.

Flere af de sydeuropæiske lande har traditioner for at devaluere sig ud af økonomiske problemer af den art, som ses nu. De valgte således ofte at nedskrive værdien af deres valutakurs, når de ikke længere kunne holde økonomen på rette spor, lønnen løb for hurtigt, og de tabte for meget konkurrencekraft. Men den mulighed eksisterer ikke længere, eftersom alle landene i dag indgår i eurosamarbejdet. I stedet må de nu over en længere årrække holde lønudviklingen på et meget lavt niveau, hvilket vil svække væksten og kan føre til massive pres mod Den Europæiske Centralbank, ECB, for at sætte renten ned. Både Spanien, Italien og Portugal raser allerede over udsigten til højere renter. I Spanien er boligmarkedet under nedsmeltning, hvorfor finansminister Pedro Solbes har bedt ECB udvise »ansvarlighed.« I Portugal har finansminister Fernado Teizeira sagt, at en europæisk renteforhøjelse »vil ramme portugisiske familier meget hårdt.« Så der er mest af alt optræk til en nord-syd-konflikt i euroland.

Skæv kurs
Underskud af den kaliber, som PIGS-landene kører med nu, har før skabt store økonomiske problemer andre steder og sat flere landes valutakurser under massivt pres på de internationale valutamarkeder.

Det blev eksempelvis set under den store penge- og valutakrise i Asien for en del år siden. Men noget af det samme sås også i Europa i starten af 1990erne, da det gamle valutasamarbejde, EMSen, blev sprængt i stumper og stykker, og der blev snakket om »den monetære tragedie«. EMS-krisen dengang skyldtes netop, at flere lande var inde på en skæv økonomisk kurs, samtidig med at de forsøgte at holde deres valutakurs fastlåst inden for EMSen.

De aktuelle spændinger i de 15 eurolande afviger dog ikke på markant vis fra det, som for tiden også ses i USA, der er det eneste andet store valutaområde, som kan sammenlignes med eurozonen.

Der er også store forskelle på, hvordan det går med økonomien i USAs 50 stater, og det er ikke noget, der giver anledning til debat om, at dollaren er på vej mod en opløsning.

Men i takt med, at euroområdet fortsætter med at vokse, bliver det stadig vanskeligere for Den Europæiske Centralbank at føre den rette pengepolitik.

Nye eurolande
Da ECB blev etableret i 1998, skulle banken kun styre sine renter og øvrige pengepolitik ud fra udviklingen i 11 lande. Siden euroen blev lanceret ved indgangen til 1999, er fire lande mere kommet til. Det er Grækenland i 2001, Slovenien i 2007 og Cypern og Malta i 2008, så der nu er 15 eurolande.

Men flere er på vej ind i eurosamarbejdet. Slovakiet ventes at blive optaget 1. januar 2009, og også De Baltiske Lande, som allerede har bundet deres valutakurser til euroen, er sandsynlige medlemmer inden for en overskuelig fremtid.

Danmark skal sandsynligvis stemme om deltagelse i euroen, og på længere sigt er Polen og flere andre lande fra Østeuropa på vej ind i eurovarmen. Endnu opfylder flere af dem dog ikke de økonomiske krav, som er nødvendige, fordi de enten har for høje renter, for høj inflation, for stor offentlig gæld eller en for ustabil valutakurs. Men på længere sigt kan euroområdet godt komme til at består af 20, eller måske 22 til 23 lande, hvor kun Storbritannien og Sverige og måske også Danmark står uden for – med alle de problemer, det vil give.

Hver gang et nyt land kommer med, er der én yderligere kilde til problemer. Mange af de aktuelle kandidatlande har dog forholdsvis små økonomier. Det gælder ikke mindst for Letland, Litauen og Estland, som næppe kan påvirke den økonomiske udvikling i hele eurozonen. Men nemmere bliver det ikke, og vokser kredsen af lande, der er i økonomisk udføre, kan det sætte ECB på en alvorlig prøve. Lige nu kan banken nøjes med en generalprøve og vente på, hvordan PIGS-landene vælger at løse deres aktuelle problemer.