Del : SMS
Berlingske Business

Opgør om pensionsformue på 580 mia. kroner

Danske Bank og Nordea vil passe danskernes milliardformue placeret hos ATP. Oplagt at sende pensionsmilliarderne i udbud, mener ekspert.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danskernes pensionsformue på 580 milliarder kroner i ATP kan passes billigere og bedre af private selskaber, og derfor skal formuen på i gennemsnit 123.260 kroner pr. dansker sendes i udbud.

Det mener Danske Bank-ejede Danica samt Nordea, der nu begge melder sig klar til at overtage administrationen af milliardformuen hos ATP. Det halvoffentlige pensionsselskab ATP er ellers af regeringen sat i spil til at overtage de hensygnende, mindre klatpensioner fra de kommercielle selskaber.

Det er første gang i mange år, at private aktører erklærer sig klar til at bryde ATPs lovbefæstede monopol:

»Hvis man vil bruge et monopol til at samle pensioner i konkurrence med pensionsselskaberne, så siger vi: Lad os gå den modsatte vej og sende hele administrationen af ATPs formue i udbud,« siger Danicas direktør, Per Klitgård, til Berlingske.

Han erklærer sig overbevist om, at Danica kan passe på lønmodtagernes tvangsopsparede midler mindst lige så billigt.

Samme opfattelse har de hos konkurrenten Nordea Liv og Pension.

Pensionsekspert Jørgen Svendsen fra rådgivningsfirmaet Sejer og Svendsen kalder det nuværende system for »molbo-agtigt«, fordi danskerne både har en privat opsparing samt en konto i ATP ved siden af.

»Andre pensionsselskaber ville kunne gøre det for nul kroner, fordi danskerne allerede har en pensionskonto et andet sted. ATP blev oprettet, da der ikke fandtes andre pensionsopsparinger, og den mission er for længst død. I dag er ATP jo et kæmpe administrativt setup,« siger Jørgen Svendsen.

Pensionseksperten peger på, at det koster 1,5 milliarder kroner årligt at drive ATP, mens omkostningen pr. medlem sidste år lå på i alt 261 kroner.

ATP-direktør Lars Rohde mener ikke, at det vil gavne opsparerne at sende formuen i udbud:

»Vi har lave omkostninger, og vi har et meget enkelt produkt. Vi synes, at arbejdsdelingen i det danske pensionssystem er fornuftig, men i sidste ende er det et spørgsmål for lovgiverne og for arbejdsmarkedets parter,« siger han.

Mens Socialdemokraterne er tøvende over for at sætte milliarderne i udbud, er Venstre tilhænger af ideen:

»Man kunne formentlig med et udbud gøre det billigere og få mere ud af formuen. Det kunne sagtens give nogle gode synergieffekter,« siger Venstres erhvervsordfører, Kim Andersen.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere