Del : SMS
Berlingske Business

Op eller ned? - Nye statistikker er forvirrende blanding

pix_billede
Overskrift
Industrivirksomhederne er den største negative overraskelse i dagens statistikker. Billedet her et modelfoto fra Bang & Olufsen og ikke nødvendigvis repræsentativt for udviklingen. Foto:
 

Industrivirksomheder herhjemme er blevet mere negative i forhold til fremtiden, i byggeriet er der pessimisme - men mindre end før. Dagens konjunkturtal fra Danmarks Statistik maler et broget billede af dansk erhvervsliv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er den slags statistikker, der er svære at blive klog på i løbet af få  minutter.

Danmarks Statistik har her til formiddag offentliggjort de såkaldte konjunkturindikatorer, som giver et indblik i sundhedstilstanden og troen på fremtiden indenfor en række forskellige brancher: industri, detail, byggeri og service. Det er en øvelse, der gentages én gang om måneden. Dagens tal giver et noget blandet billede af, hvorvidt erhvervslivet herhjemme er i bedring eller ej.

Konjunkturindikatorerne er sammensat på basis af spørgsmål til virksomhederne om forventninger til ordrer, fremtidig beskæftigelse, omsætning og en række andre parametre der afhænger af, hvilken branche der er tale om.

pix_ledighed

Dataene bliver så regnet om til indikatorer. Hvis tallene er over 0 er forventningerne positive, hvis de er i minus, er de negative.

Og dagens indikatorer giver et mildest tal mudret billede af tilstanden i erhvervslivet. Den positive fortælling kommer indenfor serviceerhvervene og byggeriet. Serviceerhvervenes samlede indikator er steget til ni i december fra fem i november.

Det dækker blandt andet over, at 16 procent af virksomhederne nu regner med, at deres omsætning vil stige i løbet af de næste tre måneder, mens 14 procent forventer faldende omsætning. Forventningerne til den fremtidige beskæftigelse er samlet negative på minus syv, men dog bedre end december sidste år, hvor tallet var helt nede på minus 18.

Det er området finans, forsikringer, ejendom med videre, der markerer sig med mest negative forventninger til beskæftigelsen, hvilket harmonerer meget godt med Nationalbankdirektør Lars Rohdes seneste opråb om, at den finansielle sektor herhjemme stadig er for ineffektiv og der er plads til besparelser.

 

Indenfor byggeriet er der stadig pessimisme, men mere afdæmpet end hidtil. Den sammensatte konjunkturindikator for området Bygge og Anlæg var i december på minus ni, et hop fra minus 14 november, hvilket samtidig er det højeste niveau siden foråret 2008.

Danmarks Statistik konkluderer, at udbedringer efter orkanen i december antages at have en indflydelse på humørstigningen. Blandt andet kan det ses på tallene, at bygge - og anlægsvirksomhederne nu i gennemsnit fortæller, at de har sikret sig arbejde til de næste 4,4 måneder. Det er en stigning fra 4,0 måneder i november.

Dagens negative indspark kommer fra industrien og detailhandlen. Industrivirksomhederne har stadig positive forventninger til den fremtidige produktion, men ordrebeholdningen er faldet og færdigvarelagrene er steget. Samlet viser konjunkturindikatoren for branchen et markant fald fra indikator 10 i november til tre i december.

»Faldet i industrien er ganske voldsomt, og det viser, at økonomien fortsat er skrøbelig, men man skal også huske på, at der ofte er ganske store udsving i de her indikatorer,« skriver økonomisk konsulent i DI Mathias Secher og fortsætter:

»Tilliden i industrien er trods alt stadigvæk svagt positiv. Det er ikke nogen bragende optimisme, men den indikerer, at der er en tro på, at økonomien stille og roligt vil fortsætte den svage fremgang.«

På detailområdet er optimismen dalet en anelse fra indikator ni i november til syv i december. Her er tendensen, at butikkerne rent faktisk har ja-hatten på, når de kigger i krystalkuglen, mens deres faktiske salgstal her og nu ikke helt lever op til optimismen.

Fire ud af ti virksomheder (43 procent) forventer øget omsætning de næste tre måneder, mens 15 procent forventer faldende omsætning. Til sammenligning har vurderingen af den faktisk omsætning de sidste tre måneder været negativ, i december ligger den på minus fire. Forventningerne til salget er altså ikke blevet opfyldt.

Cheføkonom i Handelsbanken, Jes Asmussen kalder de samlede statistikker fra erhvervslivet for en »blandet landhandel.« Men han konkluderer alligevel, at det overordnede billede er positivt, særligt fordi det vigtige store serviceerhverv er i bedring, og på det højeste niveau siden sommeren 2011.

»Der er ganske vist et stykke vej op til niveauerne set i boom-årene før den finansielle krise, men stigningen er dog en indikation på, at den bedring vi har set i forbrugertilliden muligvis er begyndt at slå igennem på det faktiske forbrug, hvilket vi dog ikke har fået klare signaler for endnu,« skriver han i en kommentar.

Også Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian kommer til den konklusion, at de fire indeks samlet danner et fornuftigt forvarsel om, hvor dansk erhvervsliv er på vej hen.

»Konjunkturen ser markant stærkere ud end ved indgangen til 2013, og selvom det naturligvis ikke er en garanti, så underbygger det dog forventningen om, at væksten i år vil blive højere end den var sidste år,« skriver han og fortsætter:

»Kigger man på de enkelte underindeks, så ses industritilliden at være faldet, mens byggeriets er steget. Servicesektoren, som er den største sektor i Danmark, ser også mere lyst på fremtiden, mens detailhandelsvirksomhederne oplever et lille dyk. Samlet set en lille bedring i erhvervslivets syn på den økonomiske fremtid.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere