5. oktober 2009, 05:00

Prisen på olie lå i mange år i en slags dvaletilstand lige omkring 30 dollar per tønde. Det var tilfældet fra midten af 1980erne frem til sommeren 2004. Men siden begyndte der at ske noget. Verdens vigtigste råvare, der forsyner kloden med 40 procent af dens energiforbrug, begyndte at opføre sig som et jaget vilddyr.

Fra midten af 2004 steg prisen på olie således fra under 40 dollar per tønde til intet mindre end 147,27 dollar 3. juli 2008. Siden raslede priserne ned igen til 32,40 dollar i december 2008, og nu er priserne fordoblet til et aktuelt niveau omkring 65 dollar per tønde.

Store udsving som disse har enorme negative konsekvenser. Ikke bare ude ved tankstationer over hele verden, hvor pumpepriserne suser op og ned som en yo-yo. De store op- og nedture gør det også uhyre vanskeligt at planlægge fremtidige investeringer i alternative energikilder, efterforskning af nye forekomster af gas og olie eller udvikling af den eksisterende olieindustri.

Ingen ved jo, om priserne står foran et nyt kollaps, som vil gøre enhver investering urentabel, eller om olieprisen skyder i vejret igen med rasende fart. De store udsving er også noget, der kan være med til at antænde farlige perioder med både inflation og recession. Går priserne hurtigt op, suges der købekraft ud af folks lommer. Samtidig øges inflationen, hvilket tvinger renten op og får økonomien til at tabe fart. Går priserne ned, skaber det faldende priser, måske endda deflation i enkelte lande, som også har store negative konsekvenser, fordi det får mange til at vente med at foretage økonomiske dispositioner. Hvem vil således købe noget i dag, hvis det bliver billigere i morgen?

Nye konflikter
Usikkerhed er i det hele taget ren gift for økonomiske vækst. Af samme grund søger mange lande eksempelvis at stabilisere deres valutakurser. Danmark har i årtier haft kronen bundet til først datidens D-mark, siden til euroen, fordi det er en økonomisk fordel, der skaber lav rente, stabil inflation, større velstand og mere udenrigshandel.

De store udsving i prisen på olie hænger sammen med, at det sorte guld ikke længere blot er nogen simpel råvare. Olie er blevet et investeringsgode på linje med aktier, obligationer, valutaer og andre finansielle aktiver. Olien har på den måde fået en helt ny identitet og er blevet et objekt for spekulation.

Der er bred enighed om, at vores afhængighed af olie skal bringes ned. Olien bidrager til den globale opvarmning og slipper måske op om 30 til 40 år. Den sætter vesten i et afhængighedsforhold af ustabile politiske systemer især i Mellemøsten. Manglen på olie kan på sigt skabe store konflikter mellem lande, hvorfor det er fornuftigt at se sig om efter alternativer. Men de store prisudsving er blevet endnu et argument for, at finde energiløsninger, der mindsker oliens betydning.

Både den franske præsident Nicolas Sarkozy og den britiske premierminister Gordon Brown har da også talt om »destruktive prisudsving på olie«. Men der er ingen nemme måder at stabilisere markedet på. Så sandsynligvis vil prisudsvingene fortsætte, og måske endda blive endnu mere voldsomme fremover, med al den usikkerhed det vil skabe.

Nye energikilder
Store reduktioner i forbruget af olie er dog næppe realistiske i nogen overskuelig fremtid. Det Internationale Energi Agentur (IEA) har skønnet, at klodens energiforbrug vil vokse med 50 procent frem til 2030.

Selv om nye energiformer vinder frem, skønnes olien til den tid fortsat at stå for mere end 30 procent af al energiforbrug. Det er især hurtigt voksende økonomier, som Kina, Indien, Brasilien og flere lande i Mellemøsten, der øger klodens forbrug af energi. Hele 85 procent af den vækst, der har været i energiforbruget siden 2000, kommer fra disse lande.

Forbruget af olie kan kun bremses på to måder. Enten ved at lægge en dæmper på den økonomiske aktivitet eller ved at finde nye energikilder. Den første mulighed er ikke ønskelig. Så svaret på at mindske afhængigheden af olie ligger i ny teknologi. Udfordringen består i at finde en form for energi, der kan produceres billigt i meget stor skala, og som er enkel at bruge. Avanceret bioethanol, elbiler, solvarme, vind, bølgeenergi er nogle af alternativerne. Men det endelige svar kender ingen endnu.

Den første oliekilde begyndte at pumpe billig energi op fra undergrunden i 1859 i den nordvestlige del af Pennsylvania i USA. Men skulle der nu, 150 år senere, dukke betydningsfulde alternativer op, ville olieprisen falde på dramatisk vis og dermed igen gøre olien konkurrencedygtig som energikilde. Så sandsynligvis skal de næste genererationer leve med oliens mange fordele og ulemper, herunder også langt større udsving i priserne end før.