Del : SMS
Berlingske Business

Øl blev til mursten

ATP Ejendommes Michael Nielsen har holdt styr på byggeri og ejendomme såvel som bryggerier og værfter.

Artiklen fortsætter under annoncen

I dag har Michael Nielsen, chef for ATP Ejendomme med investeringer for 32 milliarder kroner, årtiers erfaring fra fast ejendom og byggeri, men i 1981 begyndte karrieren et helt andet sted.

Efter endt værnepligt blev han ansat som ung regnskabs- og administrationschef i et selskab under Lauritzen-rederiet og med rødder i B&W-værftet på Christianshavn.

Formålet var at sælge ekspertviden om skibsbyggeri og at eksportere komponenter til skibe. Jobbet blev siden fulgt af et lille år i Faxe Bryggeriernes eksportselskab, inden han blev økonomidirektør i Chr. Islef & Co, som senere blev opkøbt.

»Det var dengang et af landets største byggeselskaber med aktiviteter i udlandet også, og årene her gav mig smag for byggeri og ejendomme,« siger Michael Nielsen.

Kassemester i Danbyg

I 1990 kom han til Danbyg, der var ejet af byggematadoren Axel Juhl-Jørgensen, kendt for sit effektive makkerskab med farverige Bøje Nielsen.

Efter ejendomskrisen i 1992-93 måtte Unibank, forløberen for Nordea, overtage byggeprojekter og ejendomme fra »Smukke Axel«, og økonomidirektør Michael Nielsen blev sat i spidsen for det rekonstruerede firma.

Samlet blev det til en halv snes år i Danbyg, men i 2000 vendte Michael Nielsen tilbage til ølsfæren, nu som underdirektør i Bryggerigruppen (i dag Royal Unibrew) med blandt andre Faxe.

Godt et år senere fristede forbindelser i ejendomsnetværket med jobbet som investeringschef i ATP Ejendomme, en af landets største investorer.

»Selv om det ikke nødvendigvis er raketvidenskab, så er det spændende at skabe nye ejendomme og have langsigtet ejerskab, og man har mulighed for at sætte præg på udviklingen af byen,« siger ATP-chefen.

Som særlige hjertebørn nævner han Christiansbro-byggeriet med Nordea og Skatteministeriet som hovedlejere på Christianshavn og de forskellige projekter på Langelinie, Marmormolen og Nordhavn, hvor ATP har investeret 2,5 milliarder kr. med byggeret til endnu mere.

ATP ligger ikke nær så tungt i mursten som en del andre pensionskasser, men i kraft af pengetanken på over 600 milliarder kr. er ATP for længst begyndt at investere i udenlandske ejendomme via en række fonde.

Ejendomme som lokalt håndværk

De hjemlige investeringer sker hovedsageligt direkte, og Michael Nielsen og hans stab holder ikke til i ATP-huset i Hillerød, men i det centrale København, tæt på de fleste investeringer.

»Ejendomme er en lokal disciplin, hvor lokal tilstedeværelse er afgørende. Vi er relativt fokuserede med 80 procent i København og resten fordelt på de tre store byer. Vi har ikke spredt investeringer over en række mindre provinsbyer, for det ville kræve, at vi var til stede dér.«

Michael Nielsen tilslutter sig branchens fyndord om, at »en god ejendom er en ejendom med lys i«, og glæder sig over, at ATP trods den langstrakte krise fik færre tomme lokaler i 2012.

»Vores tomgang faldt til cirka 4,5 procent fra syv procent i 2011, så 2012 har været et godt og stabilt år.«

Forbedringen skyldes dels en stor lejekontrakt med forsikringskoncernen Gjensidige i Sydhavnen, dels »mange bække små«, forklarer han. Og mere bliver sløret ikke løftet for 2012-regnskabet, som bliver fremlagt sidst på måneden.

Cykler med kolleger

Også ATP mærker dog, at der skal løbes stærkere for at sikre indtægterne.

»Der er ingen tvivl om, at lejeniveauet ikke er opadgående ved nyudlejning. På sekundære placeringer er lejeniveauet under pres, mens vi ikke mærker faldende niveauer for de primære beliggenheder. Det er næsten en daglig forretning at diskutere lejeniveauer med lejere, og vi har både sat leje op og drøftet at sænke den. Men så skal vi også have noget den anden vej, for eksempel en længere lejekontrakt,« siger Michael Nielsen.

Privat bor den 53-årige nybagte morfar sammen med sin hustru gennem 31 år i Hedehusene, hvor han også er vokset op.

Badminton var en af fritidsinteresserne, indtil en benskade begyndte at drille. Det betød et skifte til terrængående cykling blandt andet sammen med et lille hold af ATP-kolleger, der er med til at holde styr på de mange milliarder i ejendomme.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere