Økonomisk nedtur mindst tre år endnu

Trods de spæde tegn på økonomisk fremgang, varer det mindst tre år endnu, før dansk økonomi har indhentet de seneste års tabte velstand.

En gennemgang af regeringens økonomiske konvergensprogram viser, at bruttonationalproduktet tidligst i 2013 når op på samme niveau, som før den økonomiske og finansielle krise brød løs. Dermed bliver nedturen den længstvarende i 40 år. Det skriver dagbladet Børsen.

Flere førende økonomer, herunder overvismand og professor ved Københavns Universitet Hans-Jørgen Whitta Jacobsen, mener, at det kan tage endnu længere tid før velstandshullet på 85 mia. kr. efter krisen er lukket.

»Det er svært at sige, hvornår vi indhenter det tabte. Vi er inde i noget, der kan kaldes en krybende og forkølet stabilisering af dansk og europæisk økonomi, og vi ved endnu ikke, om vi er på vej mod et opsving, eller om den krybende udvikling fortsætter i 2011,« siger Whitta Jacobsen. Beregninger foretaget af Handelsbanken for dagbladet Børsen giver en række svar på, hvor hurtigt dansk økonomi kan indhente velstandstabet efter krisen, og dermed hvor hurtigt den danske regering kan gennemføre sine planer om at nedbringe underskuddet på statsfinanserne.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.



Markedet lige nu