Nævn Argentina, og økonomer begynder at svede ved tanken om,hvordan landet i 2000 og 2001 forsøgte at undgå en recession og endte med at gå bankerot. Nu siger en af verdens førende økonomer, at Letland er på vej ned i samme sump.
11. juni 2009, 09:41
Letlands regering og centralbank forsøger desperat at forhindre en devaluering af landets valuta, lats. Og den lettiske krise har direkte påvirket Norden, hvor den svenske krona er kommet under pres, og Sveriges Riksbank netop har optaget et nødlån hos Den Europæiske Centralbank for at være klar med likviditetsstøtte, hvis økonomien i de baltiske lande brænder helt sammen.
Men devaluering er den eneste vej ud af krisen for Letland, skriver økonomen Nouriel Roubini i en kronik i dag i Financial Times.
Hvis Letland forsøger at holde fastkurspolitikken over for euroen, så vil landet ganske enkelt ende i samme katastrofale situation som Argentina, der i vinteren 2001 var ude af stand til at betale ydelser på sine internationale lån.
En indflydelsesrig økonom
Og Nouriel Roubini er ikke hvem som helst. Økonomiprofessoren ved New York University har opnået noget nær ikon-status blandt økonomer, fordi han helt tilbage i 2005 og 2006 med forbløffende præcision forudsagde, at USA og resten af verden ville komme ud i en hidtil uset finansiel krise, som ville føre til en alvorlig recession.
Dengang smilede folk af ham, men i dag bliver han inviteret til at holde foredrag for den amerikanske Kongres, centralbanker og økonomer i hele verden.
Roubini tegner et billede af fremtidsscenarierne for Letland, der er alt andet end rosenrøde. Grundlæggende mener han, at en dyb økonomisk krise er uundgåelig, men situationen vil kun blive endnu værre, hvis Letland ikke devaluerer, mener han.
Devaluering er nødvendig
"En reel valutadevaluering er nødvendig for at genskabe landets konkujrrenceevne. Hvis det ikke sker, kan en smertefuld justering af de relative priser kun ske via deflation og et fald i de nominelle lønninger, der vil tage for lang tid og forværre recessionen," skriver Nouriel Roubini, der dermed rammer ned i et af Letlands fundamentale problemer.
Letland blev optaget i EU 1. maj 2004, og har som erklæret mål hurtigst muligt at komme med i eurozonen. Oprindeligt var planen, at landet skulle have udskiftet lat med euro i januar 2008, men det kunne ikke lade sig gøre fordi landets inflation var for høj. Siden har inflationen været ude af kontrol, og kom i maj 2008 op på en årsstigningstakt på 18 pct.
Men på trods af den voldsomme inflation, der også pressede lønningerne i vejret og dermed svækkede Letlands konkurrenceevne, så nægtede landet at røre ved fastkursen over for euro, som ellers normalt er reguleringsmekanismen når et land har voldsom inflation.
Budgetopstramninger kan ikke holde
Da Letland sidste år med fuld kraft blev ramt af den globale finanskrise, henvendte man sig til EU og den internationale valutafond, IMF, og man fik også arrangeret nødlån fra Danmarks Nationalbank og Sveriges Riksbank, der var interesseret i at hjælpe Letland med adgang til euro fordi landets banksektor er domineret af nordiske banker.
IMF stillede som betingelse for at yde lån at Letland gennemførte dramatiske reduktioner på statsbudgettet, men var enig i at Letland ikke skulle devaluere. Det var, ifølge Roubini, nøjagtig den samme fejl som IMF begik i Argentina i 2000 og 2001.
Teorien bag Letlands redningsplan er, at en voldsom slankning af de offentlige budgetter i praksis virker som en devaluering: Hvis lønningerne for skolelærerer, politimænd og andre offentligt ansatte falder via lønnedgang eller fyringer, så er det en chokkur som kan få økonomien på sporet igen. Og i øvrigt vil effekten svare til at man devaluerede, men uden at evenen til at servicere udenlandsk gæld bliver presset af at den lokale valuta bliver mindre værd.
Letland bør devaluere og gå med i euroen
"Drakoniske beskæringer i de offentlige udgifter er nødvendige hvis Letland skal forbedre sin betalingsbalance, men det er ved at blive politisk umuligt. Og mens en forbedring af statsbudgetteerne er nødvendig - som Argentina fandt ud af i 2000 og 2001 - så vil det gøre recessionen værre på kort sigt. Så det er en selvødelæggende strategi, så længe valutaen fortsat er overvurderet," skriver Nouriel Roubini.
Selv om han erkender, at en devaluering vil presse Letland hårdt, fordi både staten, virksomhederne og de private husholdninger har lånt massivt i euro, og dermed får mere end svært ved at håndtere lånene ved en devaluering, så mener han at det er den eneste udvej.
Samtidig foreslår han, at Letland umiddelbart efter en devaluering går med i euroen og får restruktureret sin udlandsgæld, får at få noget stabilitet. Han erkender, at det vil betyde at euro-landene skal bøje adgangsreglerne voldsomt, men mener at det er den mest holdbare løsning.
"På nuværende tidspunkt er en valuta- og finanskrise stort set uundgåelig. Spørgsmålet er, hvordan man minimerer landets og de internationale omkostninger af de nødvendige ændringer. Som erfaringen med Argentina viser, så vil en forhaling kun gøre det uundgåelige krak - og den regionale påvirkning - kun blive endnu mere dramatisk og dyr," slutter Nouriel Roubini.
