Del : SMS
Berlingske Business

Økonomer: Vi er gået for vidt over for Grækenland

græsk
Allerede før demonstrationer – som her i går aftes, hvor 100.000 protesterede foran parlamentet i Athen – er økonomer begyndt at advare om, at Europa er ved at spare den græske økonomi ihjel, fordi nedskæringer og skatteforhøjelser er gået meget mere ud over økonomien end ventet. Foto:

Grækenland er ved at bryde sammen, og Europa må holde igen med nye sparekrav, siger økonomer. Athen vedtager nye voldsomme besparelser for at få det næste nødlån.

Artiklen fortsætter under annoncen

Til et akkompagnement af hvæsende vandkanoner og knaldende tåregasgranater vedtog det græske parlament sent onsdag aften en sparepakke af uhørt størrelse. Den endelige afstemning kunne først gennemføres efter midnat, og det 600 sider lange lovforslag blev kun vedtaget med det snævrest mulige flertal, eftersom adskillige politikere fra regeringspartierne undlod at stemme. Sparepakken er enorm; 13,5 mia. euro. Omregnet til danske forhold vil den svare til, at Folketinget ved en hastebehandling gennemførte en stramning af finansloven med 122 mia. kr.; så tungt vejer grækernes nye sparepakke nemlig i deres lands efterhånden stærkt beskårne bruttonationalprodukt (BNP). Endnu før Athens renovationsfolk er færdige med at fjerne sporene af løbesedler og molotovcocktails, begynder økonomer at advare om, at Europa er gået for vidt. »Den samlede effekt af besparelserne har vist sig at være langt mere dramatisk, end modelberegningerne viste,« erkender Nordeas cheføkonom, Helge Pedersen. »Grækerne har strammet med 17 pct. af BNP nu; det er den skrappeste hestekur, verden nogensinde har set, og smertegrænsen er nået. Man er kommet derhen, hvor det græske samfund mere eller mindre er ved at gå i opløsning. Kriminaliteten er steget voldsomt, og den politiske situation er skrøbelig med et nyfascistisk parti, der går kraftigt frem på metoder, som ligner noget fra Weimar-republikken.«

»Vi tog fejl«

Alle økonomer er blevet overrasket over omfanget af det græske sammenbrud. Så sent som i foråret ventede EU-Kommissionen, at Grækenland til næste år ville ramme bunden og få nulvækst. Men i forgårs udsendte kommissionen en ny prognose: Nu forudsiger man, at det græske BNP vil falde med 4,2 pct. til næste år. Dermed vil Grækenlands økonomi være svundet ind til tre fjerdedele af det omfang, den havde før krisen. »Min vurdering er, at man simpelthen er i gang med at spare økonomien ihjel,« siger Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven. »De her voldsomme nedskæringer og skatteforhøjelser i de gældsplagede lande er gået meget mere ud over økonomien end ventet.« I tog altså fejl alle sammen. Hvorfor? »Økonomi er ikke nogen eksakt videnskab. Man kan regne på hvor mange penge, der trækkes ud af økonomien, men hvordan reagerer almindelige mennesker på det? Kan det tænkes, at de bliver meget mere bekymrede for fremtiden, end de burde blive? Det er, som om der er gået kollektiv økonomisk depression i befolkningen i de gældsplagede lande.«

Nødt til at holde fast

Sparepakken er en ufravigelig betingelse for, at trojkaen – EU, ECB og IMF – vil udbetale næste tranche af nødlånet til Grækenland. Men selv om Helge Pedersen og Jacob Graven er enige om, at man er gået for vidt med sparekravene, så er de også enige om, at man var nødt til at holde fast i dem, da man først havde stillet dem. »Det var man næsten nødt til. Ellers ville man tabe ansigt indadtil og udadtil,« siger Helge Pedersen, og Jacob Graven peger på risikoen for, at »andre lande med skrappe budgetmål også ville begynde at kræve lempelser«. Så EU og Grækenland er fanget i en ulykkelig situation. »De fleste økonomer vil nok i dag være enige om, at det var bedre med mindre fokus på voldsomme besparelser og mere fokus på strukturreformer, der kan gøre økonomien konkurrencedygtig,« siger Jacob Graven. De nye græske besparelser går atter en gang efter pensionister og offentligt ansatte. De i forvejen beskårne pensioner nedsættes igen, nu med op til 25 pct., og bonusser og løntillæg beskæres for alle fra politifolk over hospitalsansatte til dommere og universitetslærere. Til gengæld går det kun langsomt fremad med nedlæggelsen af offentlige stillinger. Oprindeligt var planen, at 30.000 ud af 700.000 offentligt ansatte skulle gå, men kun 6.500 job er blevet nedlagt. Med den nye sparepakke forsvinder yderligere 2.000 job. Der er dog god grund til de græske politikeres tilbageholdenhed med at fyre offentligt ansatte. I går kunne det græske statistiske kontor meddele, at arbejdsløsheden i august steg til 25,4 pct.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere