Det ser indtil videre ud til at økonomien i USA er på rette vej, noterer senioranalytiker Signe Roed-Frederiksen fra Danske Bank over på den amerikanske arbejdsmarkedsrapport.
5. marts 2010, 15:53
- Et af de helt afgørende elementer for et varigt økonomisk opsving i USA er, at jobvæksten kommer i gang og giver støtte til den amerikanske forbruger, skriver Signe Roed-Frederiksen og peger på, at den underliggende trend i beskæftigelsen forbedres løbende over de kommende måneder i takt med at opsvinget bider sig fast.
- Dette er også positivt for europæisk og dansk økonomi da USA stadig er et vigtigt eksportmarked, lyder det.
Beskæftigelsen i USA faldt med 36.000 personer i februar hvilket var lidt mindre forventet. Men da USA har været ramt af en række alvorlige snestorme, der har forhindret folk i at komme på arbejde vurderes at trukket cirka 100.000 personer ud af beskæftigelsestallene i februar.
- Det betyder altså, at den underliggende beskæftigelse steg med omkring 60.000 i februar, noterer Signe Roed-Frederiksen som samtidig peger på, at ledigheden forblev uændret i februar.
- Det ser ud til at vi har passeret toppen i ledigheden tilbage i oktober sidste år, skriver analytikeren og noterer at denne statistik opgøres separat, og ikke på samme måde er påvirket af det dårlige vejr. Dermed vurderes ledigheden at være et bedre mål for den underliggende udvikling på arbejdsmarkedet.
Hos Handelsbanken vurderer cheføkonom Jes Asmussen faldet i beskæftigelsen i februar som værende positiv.
- Der har dog været mere end almindelig forvirring omkring udfaldet af dagens tal, hvor især effekten på beskæftigelsesopgørelsen af de kraftige snestorme har skabt stor usikkerhed, noterer han og peger på, at man grundlæggende skal være meget påpasselig med at fortolke for meget på denne februar måneds beskæftigelsestal.
Jes Asmussen mener, at der overordnet er tale om en stabilisering på arbejdsmarkedet efter den markante nedtur sidste år. Og cheføkonomen tror at der ikke er langt til en situation, hvor der rent faktisk skabes job i den amerikanske økonomi.
- Set i lyset af den BNP-vækst der har været, hvor økonomien formentlig lagde recessionen bag sig i sommeren sidste år, er der dog stadig ikke den helt store grund til jubel, og indtil videre må opsvinget vel stadig karakteriseres som et jobløst et af slagsen, skriver han.
- Så længe ledighedsprocenten holder sig høj, er der grund til at være lidt tilbageholdende med at forvente nogen markant fremgang i det vigtige amerikanske privatforbrug, vurderes det.
RB-Børsen






























































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten