Del : SMS
Berlingske Business

Økonomer: Opsving kan gå begge veje

Udsalg i KBH.
Strøget Foto:

Der er mulighed for, at den kommende fremgang i dansk økonomi bliver stor og voldsom. Men det er langtfra sikkert, at det vil gå sådan, vurderer flere økonomer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Potentialet for et kraftigt og hurtigt opsving i dansk økonomi er til stede. Både virksomheder og husholdninger ligger nemlig inde med en historisk stor opsparing af penge, men det er usikkert, hvad der skal få millionerne til at rulle ud af sparegrisen og ud i dansk økonomi. Danske økonomer har vidt forskellige vurderinger af muligheden for en pludselig forbrugsfest og et hurtigt opsving. Flere topøkonomer fremhæver dog, at det giver god mening at tale om en ketchupeffekt, hvor forbruget og virksomhedernes investeringer bliver sluppet løs på kort tid. »I Danmark har vi et stort overskud på betalingsbalancen, og det medfører, at vi sparer langt mere op, end vi investerer. Der er en slags ophobet efterspørgsel hos virksomheder og forbrugere, så når usikkerheden og frygten en dag mindskes markant, kan fremgangen blive meget pludselig,« siger økonomisk overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der også er økonomiprofessor på Københavns Universitet. Han understreger, at der langt fra er nogen garanti for, at den kommende fremgang bliver hurtig og kraftig. Men han fremhæver, at »der er faktorer, der tyder på, at det kan gå hurtigt, når det vender.«

Alle venter på alle

»Forbrugerne og virksomhederne er tilbageholdende over hele Europa pga. usikkerhed om statsgældskrisen. Når sandsynligheden for en statsbankerot i de sydeuropæiske lande falder afgørende, vil der blive sluppet en efterspørgsel fri på internationalt plan. Det gælder i hele Europa, men de særlige danske forhold med det meget store overskud på betalingsbalancen betyder, at potentialet for en hurtig og kraftig fremgang er større i Danmark end mange andre steder,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der ikke vil spå om, hvornår et dansk opsving kan blive en realitet. »Det kan komme pludseligt om et, to eller måske tre år. Men jeg er uenig med de økonomer, der slet ikke tror, at opsvinget kommer, og at vi fremover skal vænne os til permanent lavvækst. Vendingen i økonomien skal nok komme. Der er altid fulgt en økonomisk fremgang efter et tilbageslag,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Cheføkonom Helge J. Pedersen fra Nordea er enig med overvismanden i, at betingelserne for et hurtigt opsving er til stede. Men han vurderer alligevel, at det er relativt sandsynligt, at det bliver et gradvist og relativt langsomt opsving. »Stort set alle venter en ret moderat vækst på mindre end to procent over de kommende år. Det kan skyldes, at der måske er sket en adfærdsændring hos private danskere, som næppe begynder at låne og forbruge så meget, som vi så for få år siden. Det hænger også sammen med, at boligpriserne over de kommende år sandsynligvis kun vil stige ganske lidt. Dertil kommer, at erhvervslivet er udfordret og måske ikke vil skabe så mange job herhjemme, som ventet,« siger Helge J. Pedersen. Han peger eksempelvis på, at der for tiden ryger flere investeringer ud af Danmark, end der kommer ind. Det blev under krisen opfattet som tegn på, at virksomhederne rettede blikket mere mod steder, hvor væksten var høj. Men hvis det er en mere vedvarende tendens, fordi omkostningerne og især lønomkostningerne herhjemme er for store, så kan det betyde, at den danske vækst mange år fremover kun bliver ganske beskeden.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere