Del : SMS
Berlingske Business

Økonomer fraråder besparelser på uddannelse

Reform
Det vil koste vækst og tab af indtjening i danske virksomheder på sigt, hvis regeringen vælger at spare på uddannelse og forskning, vurderer flere økonomer og eksperter. Her forelæsning i dansk på Institut for nordiske studier og sprogvidenskab, Københavns Universitet Amager. Foto:

Det vil koste vækst og tab af indtjening i danske virksomheder på sigt, hvis regeringen vælger at spare på uddannelse og forskning, vurderer flere økonomer og eksperter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er en yderst dårlig ide at spare på uddannelse og forskning, sådan som regeringen lægger op til i udspillet til næste års finanslov. Det fastslår et massivt flertal blandt de 55 økonomer fra universiteter, interesseorganisationer og banker, som er en del af »Berlingskes Økonompanel.«

Det er regeringens planer om at køre den store mejetærsker ind på landets universiteter og handelshøjskoler for at høste en samlet besparelse på 3,3 milliarder kroner over fire år, som 36 af de 55 adspurgte økonomer anser for at være en dårlig ide. Kun 11 af økonomerne anser der omvendt for at være en god ide, at uddannelsessteder skal pålægges en årlig effektivisering på to procent lige som andre dele af den offentlige sektor.

De store danske medicinalselskaber som Novo Nordisk og Lundbeck har allerede kritiseret regeringens spareplaner på uddannelsesområdet. Forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen fra Novo Nordisk har ligefrem kaldt beslutningen for »kortsigtet« og sagt, at han frygter, at regeringens massive spareplaner »vil skade selskabets forretning.«

30BUSPix-Karriere-staa.jpg

Niels Brock advarer

Men nu peger direktør Jakob Engel-Schmidt fra Niels Brock, der er en af landets største handelsskoler, også på, at det vil gøre ondt på samfundsøkonomien, hvis der uddannes for få unge inden for teknik og handel.

Han henviser til en analyse fra Dansk Industri, der forudser mangel på 44.000 faglærte i 2025. De mest efterspurgte faggrupper ventes at være elektrikere, mekanikere, kontoruddannede, industri- og cnc-teknikere og handelsuddannede.

»Vi er stærkt kritiske over for den annoncerede grønthøstermodel, hvor alle skal spare præcis det samme. Hvis regeringen vil spare penge i uddannelsessystemet, må de påtage sig ansvaret for at prioritere. Hvis man er modig nok til at spare, må man også være modig nok til at prioritere,« siger Jakob Engel-Schmidt.

Han tilføjer, at det vil gå ud over væksten og virksomhederne, hvis vi uddanner de forkerte og der kommer til at mangle faglærte i fremtiden.

Claus Hjort

Opgør med taxameter

Jakob Engel-Schmidt efterlyser derfor et opgør med traditionen om, at gymnasier får højere taxametertilskud end erhvervsskoler, og i øvrigt ikke har adgangskrav på samme måde, som erhvervsuddannelserne nu har fået.

»Skal der spares, så begynd i det almene gymnasium, hvor taxametret markant højere end andre steder,« siger Jakob Engel-Schmidt.

Han tilføjer, at erhvervsskoler og gymnasier kan sammenlignes med to virksomheder, som konkurrerer om samme målgruppe.

»Den ene virksomhed har markant flere penge end den anden. Det betyder, at den virksomhed, som har færrest penge skal overpræstere i forhold til den anden virksomhed. De unge mennesker, vi uddanner på erhvervsskolerne, får job i både små og store virksomheder og i det offentlige. De bidrager til væksten og udfylder vigtige roller i det danske erhvervsliv. Og vi uddanner i forvejen billigere, end man gør mange andre steder,« siger Jakob Engel-Schmidt.

30BUSPix-Christopher.jpg

Novo vil have hjernemasse

Mads Krogsgaard Thomsen fra Novo Nordisk peger på, at de er Danmarks største aftager af ingeniører og læger, hvis man ser bort fra det offentlige.

»Det gør, at vi er hårdt presset på den front. Det er gået godt indtil videre. Og derfor vælger vi at fastholde vores forskningsmæssige hovedkvarter i Danmark, men vi er ved at være en stor virksomhed, så vi skal have det bedste ud af den hjernemasse, der er i Danmark. Det får vi selvfølgelig ikke gennem besparelser,« siger han.

Ældreminister lover mere værdighed for ældre patienter

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere