Del : SMS
Berlingske Business

Økonomer: ECB skal genopfinde den dybe tallerken

Draghi
Når chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, kalder bankens medlemmer sammen i næste uge, er det ikke en nem opgave, de skal løse. Lige nu ligger renten på minus 0,3 pct., og centralbanken pumper hver måned 450 mia. kr. ud i systemet gennem deres opkøbsprogram. AFP PHOTO / EMMANUEL DUNAND Foto:

Når chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, kalder bankens medlemmer sammen i næste uge, er det ikke en nem opgave, de skal løse. Lige nu ligger renten på minus 0,3 pct., og centralbanken pumper hver måned 450 mia. kr. ud i systemet gennem deres opkøbsprogram.

Artiklen fortsætter under annoncen

»Renten er for høj, og pengeudpumpningen er for lille,« mener Sydbanks cheføkonom Jacob Graven.

Og derfor er ECB i den kommende uge klar til at sende renten i eurozonen i ny bundrekord og sprøjte endnu flere nye penge ud, mener han.

»Baggrunden er, at inflationen i eurozonen er alt for lav og har været det i flere år. Selv om renten i eurozonen snart har været negativ i to år, og ECB gennem det seneste år har sprøjtet omkring 5500 mia. kr. ud i det finansielle system gennem opkøb af obligationer for nye penge, er inflationen fortsat langt under målsætningen på knap 2 pct., skriver Jacob Graven i en kommentar forud for rentemødet 10. marts.«

ECB-POLICY/DRAGHI

Også i Nordea er man overbevist om, at Draghi vil hive et eller andet frem på bordet på rentemødet. Han vil ikke skuffe markedet igen, som det var tilfældet ved det forrige rentemøde, mener de.

Inflationen i minus

I januar viste inflationen i eurozonen et fald på 0,2 pct. set over et år. Ifølge Jacob Graven er det dybt kritisk set med centralbankens øjne, da faldende priser gennem en længere periode kan føre til en deflationsspiral, hvor forbrugere og virksomheder holder på pengene i forventning om, at alting bliver billigere i fremtiden. Dermed kan økonomien blive kvalt.

FRANCE EU EUROPEAN PARLIAMENT

»Med en i forvejen negativ rente og kraftig udpumpning af nye penge, er det begrænset, hvor meget mere ECB kan gøre for at løfte inflationen. Men værktøjskassen er ikke helt tom. ECB kan stadig gøre lidt mere af det samme ved at sænke renten en smule yderligere og forøge de månedlige obligationsopkøb. Vi forventer, at ECB sænker indlånsrenten med 0,1 pct.point til nyt rekordlavt niveau på minus 0,4 pct. og samtidig øger det månedlige opkøb af obligationer med 10 mia. euro,« lyder det fra Jacob Graven.

Værktøjskassen er ikke helt tom

Hos Nordea forventer man også en nedsættelse af renten med 10 basispoint, at det månedlige opkøbsprogram sættes op med 10-70 mia. euro, bløde ord med på vejen fra Draghi om, at der kan komme yderligere tiltag - og samtidig påpeger banken, at centralbankchefen tidligere har overrasket markedet.

»Samtidig vil et vigtigt element i pakken være, at der gives nok plads til yderligere lempelser i de kommende måneder,« skriver Nordea i en kommentar til rentemødet.

FRANCE-ECB-EURO-BANKNOTES


Sydbanks cheføkonom peger på, at Mario Draghi kan forsøge at trække udviklingen i den rigtige retning ved også at love, at ECB holder renten lav i en længere periode. Men uanset hvad vil ECB's kommende tiltag ikke være nogen mirakelkur.

»Inflationen i eurozonen vil være langt under målsætningen i adskillige måneder endnu. Men for ECB er det afgørende at vise handlekraft, så de fleste forventer, at inflationen i de kommende år vil komme tilbage omkring målsætningen på knap 2 pct.,« påpeger Sydbanks Jacob Graven.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere