3. januar 2010, 07:34

Da dansk økonomi buldrede af sted med stor fart tilbage i 1997, og der var udsigt til underskud på betalingsbalancen over for udlandet, fordi danskerne brugte alt for mange penge, indførte politikerne en tvangsopsparing. Det var den særlige SP-ordning, der blev vedtaget for at slå det private forbrug ned.

Denne SP-ordning er nu igen sluppet løs, hvilket har givet danskerne over 20 milliarder kroner ekstra mellem hænderne.

Men trods dette, rasler det private forbrug ned. Der er faktisk udsigt til, at forbruget i år vil falde med tæt ved fem procent, hvilket er den største nedtur på denne side af Anden Verdenskrig. Danskerne sparer med andre ord penge op nærmest som aldrig før, selv om de fleste har flere penge til forbrug end tidligere.

Historisk opbremsning

Denne voldsomme spareiver er en væsentlig årsag til, at dansk økonomi er ramt af en historisk hård opbremsning, hvor konkurser af hidtil uset styrke ruller hen over erhvervslivet, og arbejdsløsheden næsten tordner i vejret – måned efter måned.

Derfor foreslår cheføkonom i storbanken Nordea, Helge J. Pedersen, at folk burde tvinges til at bruge flere penge.

Tvangsforbrug

»Vi kan ikke spare os ud af en krise som den nuværende. Skal dansk økonomi få det bedre, kræver det, at danskerne begynder at bruge flere penge. Så på samme måde, som man tvang danskerne til spare op, da forbruget var for stort, burde man nu tvinge dem til at bruge penge,« siger Helge J. Pedersen

Hvordan det konkret kan lade sig gøre, har økonomen dog ikke noget bud på. Men en mulighed kunne være at udstede særlige pengesedler eller checks med en fast udløbsdato. Har folk så ikke inden denne fastsatte »sidste salgsdato« sat de nye sedler i omløb, vil de miste deres værdi.

»Ha, ha,« lyder kommentaren til det forslag fra økonom i AE-rådet, Frederik I. Pedersen.

»Det er svært i en moderne økonomi at tvinge folk til at bruge flere penge. Man har jo forsøgt at lokke dem til at øge forbruget ved at frigive SP-opsparingen, men det har endnu ikke omsat sig i større forbrug,« siger han.

For andre lande har det med jævne mellemrum også udviklet sig til et problem af de helt store, at folk ikke vil bruge penge, men kun spare op.

Japansk skrækeksempel

Et af de værste eksempler er Japan, som af den grund i over ti år har haft en yderst lav økonomisk vækst. Japan har samtidig haft store overskud på betalingsbalancen over for udlandet, så der har været masser af plads til at øge det private forbrug.

Men blandt andet fordi landet har været plaget af deflation med faldende priser, har folk udskudt forbrug og ventet med at købe nyt. Det har så også givet enorme underskud på de offentlige finanser, fordi der ikke er kommet nok penge i den japanske statskasse fra moms og andre afgifter.

Japan har faktisk haft hårdt brug for et større privat forbrug i årevis. Det er bare ikke lykkedes, at få de sparsommelige japanere til at bruge flere penge.

Om Danmark på samme måde er ved at blive fanget i en sådan japansk fælde ved ingen. Men de ret så store sænkninger i skatten, der kommer til næste år, bliver en afgørende test på, om danskerne vil åbne tegnebogen, eller om de hellere vil spare endnu mere op, fordi boligpriserne falder, faren for at miste jobbet vokser, og der generelt råder en økonomisk misstemning i det danske samfund.