ER PT BERIGET AF AKADEMISKE SPECIALLÆGERS 5 TIL 10 MINUTTERS KONSULTATIONSTID A 2000.KRONER PR TIME-DVS DE FAKTISKE PATIENT- LÆGELIGE UDGIFT UNDERSØGELSESFORHOLD KAN INGEN KOMMUNER FÅ INDSIGT I DET VANVIDSBETALENDE PLAT MANGE SPECIALÆGER BELASTER KOMMUNERNE MED..IDET ALENE EN TIMES ARBEJDSLØN KAN UDARTE SIG I 12 PERSONERS UNDERSØGELSESSITUATION PR TIME DVS EN SPECIALLÆGE OFTEST EN PRIVATPRAKTISERENDE SÅKALDT RHEUMATOLOG KAN TJENE 24 TUSINDE KRONER PR TIME A 12 PERSONER A 2000.KRONER.. EN SÅDAN LØNMÆSSIG VANVIDSSAG HAR JEG PT PÅ BEKENDTLAGER UNDER.GENTOFTE KOMMUNE DER BRUGER EGNE SÅKALDTE SPECIALISTER TIL AT KONTROLLERE ØVRIGE LÆGESPECIALISTERS DIAGNOSER PÅ DERES BORGERES VEGNE-SÅLEDES - AT MIT BESKREVNE EKSEMPEL MHT EN BORGERS BL.A FODINDLÆG(OG ØVRIGE FIBROMYALGIPROBLEMER DER KOSTER 2.000 TIMEKRONERS LIGEGYLDIG 10 MIN RHEUMATOLOG- UNDERSØGELSESAFGØRELSESLØGNAGTIG- KASSEN) PT HAR KOSTET 4.000-KONTROLKRONER FOR FODINDLÆG DER PT KOSTER 1.200,-KRONER PR PAR..

Sat på spidsen er denne artikel en kamp mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Som vil fortsætte i en uendelighed indtil nogle kloge hoveder begynder at regne på de omkostninger, der er ved uenighed.
En lønforhøjelse for en højtlønnet koster mellem 2 til 4 lønforhøjelser for en lavtlønnet. På et år har den højtlønnede altså fået 200% til 400 % mere i lønforhøjelse. Dette fortsætter naturligvis og øges markant over tid.
Spørgsmålet er om vi har råd til disse høje lønforhøjelser og om det står mål med de værdier lønforhøjelsen skaber.
Alle vil selvklart sige ja til dette postulat så længe vores målstok er materiel værdi og så længe eliten har behov for denne målstok.
Problemet er at brødkrummerne til de lavtlønnede bliver mindre og mindre i forhold til de højtlønnede. Så sulter, psykologisk set, de lavtlønnede og kræver reformer/revolution.

Den afgørende faktor er værdien af produktiviteten - det er, alt andet lige, ikke afgørende hvor meget vi laver, men hvad vi laver!

Når vi har et samfund, hvor relativt mange mennesker, og desværre flere og flere, er ansat til - at skubbe papir rundt i, eller bare skubbe bagpå, systemet, så har vi samtidig et samfund med potentiale for at frigøre arbejdskraftressourcer og gøre tingene mere effektivt.

Ligningen er egentlig meget enkel:

Værdien af produktiviteten (at flest mulige mennesker laver mest muligt af den største mulige værdi - over tid) == Vores velfærdspotentiale - ( ineffektiv og irrationel samfundsindretning ) == Vores realiseret velfærd.

Bemærk, værdi er en subjektiv størrelse som ændrer sig over tid.

Den mest effektive allokering af værdi sker når individet får mulighed for at bestemme, hvad man vil gi for et givet produkt / serviceydelse, med mulighed for individuelt at fravælge betaling af de dele af produktet man ikke mener bibringer nogen værdi, f.eks. dele af de adm. omkostninger.

Den mest ineffektive allokering af værdi sker når beslutningstagere - leger med andres penge - og har beslutningstager dagsordner på andres vegne.

Selvfølgelig har vi råd, ihvertfald hvis vi sikrer os en samfundsindretning og incitamentstruktur der gør, at flest mulige mennesker laver mest muligt af den største mulige værdi på den ene side af ligningen, og på den anden side af ligningen, at vi lader fleste mulige penge følge individet mest muligt så flest mulige mennesker kan tage mest muligt, og personligt, ansvar for deres eget liv, uden at skulle stå med hatten i hånden og tigge.

Ved hjælp af dankort-teknologi og sygesikringsbeviset, kan vi relativt simpelt lave et samfund, hvor den økonomiske udligning styres centralt og følger individet, således at vi fjerne flest mulige omkostningskrævende og indirekte beslutningsprocesser - og f.eks. gør kommunerne mindre og lettere at styre for kommunerne.

Samtidig synliggør vi de reelle omkostninger, og giver individet mulighed for at prioritere anderledes.