Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

OECD: Recession måske slut

Der er lys for enden af den økonomiske tunnel. OECD vurderer, at den globale recession er ved at slutte før tid.

Den økonomiske samarbejdsorganisation OECD med 30 vestlige medlemslande vurderer i en ny prognose, at den globale recession er ved at slutte, og det sker hurtigere, end OECD regnede med for blot et par måneder siden.

Muligvis er recessionen allerede slut, siger cheføkonom i OECD Jørgen Elmeskov til nyhedsbureauet Reuters torsdag.

"Sammenlignet med forventningen for et par måneder siden har vi nu en opgang, der måske kommer lidt tidligere, og som måske er lidt kraftigere, fordi de finansielle forhold er forbedret hurtigere, end vi antog for nogle måneder siden," siger Elmeskov.

OECD's prognose siger, at der kommer vækst i tredje kvartal i USA og også i eurozonen, hvor det er Tyskland og Frankrig, der trækker læsset.

Organisationen vurderer, at væksten i USA i tredje kvartal bliver 1,6 procent, i eurozonen 0,3 procent og i Japan 1,1 procent. /ritzau/Reuters

(RB-Børsen)


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu