Berlingske Business
LIVE
14:45 Ny topchef: Succesfuld genopretning kan give Falck comeback på børsen

Nyt tvist i Hummel-sagen: Aarhusiansk rigmand undersøges af politiet

Claus Hommelhoff
Claus Hommelhoff Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at været helt opdateret.

Godmorgen.

Det her er dagens overblik over dagens vigtigste erhvervsnyheder. Vi starter i Aarhus.

1
Hummel-sagen tager endnu en drejning

Du husker måske, da en følelsesladet Chrisitan Stadil bankede i bordet og måtte fortælle, at han havde fyret og politianmeldt sin direktør gennem 24 år, Søren Schriver.

Nu har sagen taget en ny drejning, skriver Finans.dk. Og det er en speget sag, så hold godt fast.

En af Stadil-familiens beskyldninger mod Søren Schriver lyder på, at han forsøgte at score millioner på at handle en tyrkisk ejendom bag om ryggen på Stadil-familien, inden han blev fyret. Og her kommer en aarhusiansk rigmand ind i billedet.

Fire dage efter fyringen sender rigmanden Claus Hommelhoff en mail til Hummels tyrkiske advokat og tilbyder at købe ejendommen for 3 mio. dollars. Samtidig giver han udtryk for, at han længe har været interesseret i at købe den.

Ingen i Hummel havde dog hørt om Claus Hommelhoff før, fortæller de. Og derfor mistænker Stadil-familien Hommelhoff for at forsøge at skaffe Søren Schriver et alibi. Nu er Østjyllands Politi gået ind i sagen.

Læs mere om sagen her.

Både Hommelhoff og Schriver har afvist, at der foregået urent trav i forbindelse med handlen.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

2

Er Nordea for stor en mundfuld for Danmark?

Den gigantiske bankkoncern Nordea er lige nu ved at rive teltpælene op for at flytte hovedkontoret til København eller Helsinki.

Men herhjemme bør vi tænke os godt om, inden vi med åbner arme inviterer Nordea til København, advarer Jesper Rangvid, ekspert i bankkriser på Copenhagen Business School.

»Det er en meget stor virksomhed, og hvis den kommer i problemer, kan det få meget store konsekvenser for dansk økonomi,« siger han.

Nordeas balance er mere end dobbelt så stor, som hele Danmarks økonomi. Og hvis kæmpebanken får problemer, får alle danskere problemer, lyder advarslen.

Læs mere i Berlingske Business.

I øvrigt skriver Børsen, at en Nordea-base i København næppe vil skabe mere end 100 jobs.

Business anbefaler:

3

Fem amerikanske hedgefonde står bag Pandora-nedtur

I år har Pandora-aktien klart været den dårligste handel i det danske eliteindeks. Aktien er faldet næsten 30 pct. siden nytår. Det skyldes ikke mindst, at fem amerikanske hedgefonde har spekuleret hårdt i, at aktien skal falde, skriver Børsen.

Lige nu er der ifølge Børsens beregninger shortet omkring 5 mio. aktier i Pandora, hvilket svarer til en kursværdi på mere end 3,3 mia. kr. og udgør omkring 4,9 pct. af aktierne.

Det gør aktien til den markant mest shortede aktie i Danmark, og på verdensplan er den i top 30, ifølge Bloomberg.

4

Vestager undersøger dansk-amerikansk kæmpehandel

EUs konkurrencekommisær Margrethe Vestager har kastet sig over en sag med dansk islæt. I marts købte det gigantiske amerikanske konglomerat General Electrics den jyske vindmølleproducent LM Wind Power for 11,2 milliarder kroner.

Men handlen er muligvis ikke foregået i tråd med reglerne. Vestager er gået i gang med at undersøge, hvorvidt General Electrics har givet forkerte oplysninger i forbindelse med købet.

Så sent som i sidste uge fik Facebook en bøde på 825 millioner kroner for netop at have givet EU-Kommissionen forkerte eller vildledende oplysninger i forbindelse med købet af WhatsApp.

Det sker på markederne

De asiatiske aktiemarkeder ligger overordnet blandet tirsdag morgen, hvor investorernes øjne er rettet mod eksplosionen i Manchester og USA's præsident Trumps rundrejse i Mellemøsten og Europa.

  • Nikkei 225 i Tokyo: -0,1 pct
  • Hongkongs Hang Seng: +0,3 pct
  • Sydkoreas Kospi: +0,9 pct

Det sker i dag

  • I løbet af dagen kommer der regnskab fra Topdanmark og Brøndby IF. Det kan du følge på Business Live.
  • Donald Trump er i Israel og Palæstina.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen