Del : SMS
Berlingske Business

Nyt program for virksomheder skal bygge bro ind i Silicon Valley

08BUSgoldengate copy.jpg
Overskrift
Udviklingsprogrammet Xploreit fungerer som et bindeled mellem vækstlaget i Silicon Valley og de store danske virksomheder. Foto: Iris
 

Silicon Valley er hot. Selskaber som Airbnb og Uber er udklækket i Californiens varme dal. Nyt udviklingsprogram vil sikre, at mellemstore og store danske virksomheder lærer af de nye forretningsmodeller og innovative ideer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det giver mangt en leder sved på panden. Især den teknologiske udvikling forandrer verden med lynets hast, og markeder brydes ned, mens nye bygges op. Men det er ikke bare udfordringer og trusler, virksomhederne står over for i disse år. Den nye virkelighed er fyldt med muligheder for den, der formår at gribe dem.

Og det er netop pointen med udviklingsprogrammet Xploreit, som Udenrigsministeriets Innovation Centre Denmark tilbyder danske virksomheder fra deres base i Silicon Valley. For at danske virksomheder skal kunne udvikle sig i samklang med markederne, er det vigtigt, at de får viden om de nyeste forretningsmodeller og innovative ideer.

04BUSSiliconValley-123300.jpg

Derfor skal udviklingsprogrammet Xploreit fungere som et bindeled mellem vækstlaget i Silicon Valley og de store danske virksomheder.

Xploreit blev lanceret i efteråret, og indtil videre har der været 17 virksomheder gennem programmet, blandt andre Coop, Waoo, Grundfos og NRGi. Programmet tager virksomhederne gennem en tretrinsraket: Explore, Engage, Establish. Det går kort sagt ud på, at medarbejderne i innovationscentret udfører en skræddersyet analyse af den enkelte virksomheds udfordringer og muligheder, præsenterer dem for relevante partnerskaber og slutteligt hjælper virksomheden med at etablere sig i Silicon Valley.

(FILES) The Apple logo is seen in this September 11, 2012 file p

Omstilling eller død

»Virksomhederne i Danmark er generelt meget effektive og dygtige, når det kommer til at levere driftsmål. Men det kniber med risikovilligheden. Vi er på vej ud af en krise, hvor fokus ikke har været på udvikling og innovation, men nu har virksomhederne overskud til at fokusere på det,« fortæller Søren Juul Jørgensen, administrerende direktør i Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Men danske virksomheder halter bagefter, når det kommer til at tage omvæltningerne på markedet alvorligt. For 55 procent af virksomhederne i DIs virksomhedspanel er disruption kun i lav grad eller slet ikke et fokusområde. Og kun 14 procent har i høj eller meget høj grad fokus på disruption. Det viser en undersøgelse foretaget af DI i oktober 2015.

27BBMLARS2.jpg

Hvis virksomhederne ikke selv er klar til at omstille deres eksisterende måder at drive forretning på, risikerer de at blive løbet over ende af andre, som omstyrter markedet for dem. Det er allerede sket for tidligere mastodonter som Kodak og Blockbuster.

»Hvis man skal være lidt dramatisk, så er der nogle af virksomhederne, der kommer til at dø. Det er omstilling eller døden, fordi det går så stærkt. Hvis man ikke selv sørger for omstillingen, er der nogen, som gør det for én,« siger Christian Hannibal, fagleder for DIs digitale taskforce.

Læring gemt i Silicon Valley

Og det er dybt problematisk for samfundet, hvis virksomhederne ikke formår at udvikle sig i samklang med tidens strømninger. Det mener Søren Juul Jørgensen.

 

»Som butikken Danmark, samfundet Danmark, er det vigtigt, at vores virksomheder følger med udviklingen og ikke bare dør,« siger han.

Xploreit skal skabe en sammensmeltning mellem den viden og idérigdom, som de nye virksomheder og startups repræsenterer, og de solide danske virksomheder. For der ligger læring gemt i Silicon Valley, som kan være utrolig værdifuld for store og mellemstore danske virksomheder.

»Vi har ikke den samme skala af innovationskultur i Danmark. Det unikke ved Silicon Valley er, at hele verden er der. Alle teknologierne er der, og så er der et system, hvor de her ting kan arbejde sammen. De gør det på tværs i netværk. Folk møder hinanden og arbejder sammen og deler deres viden og ideer,« siger Søren Juul Jørgensen.

Og det er positivt, hvis danske virksomheder kan lære noget i Silicon Valley. Så længe de tager den viden med tilbage til Danmark. Det mener Christian Hannibal.

»Danske virksomheder kan lære rigtigt meget af tankegangen i Silicon Valley. Det er et fantastisk miljø, hvor virksomheder opstår hele tiden. Der er enormt meget risikovillig kapital og et stærkt økosystem. Virksomhederne kan lade sig inspirere af andre, som er i samme situation som dem selv,« siger han og tilføjer:

»Vi er rigtig glade, hvis programmet (Xploreit, red.) fører til, at virksomhederne udvikler sig og får viden med hjem. Men det er klart, at vi ikke ønsker, at danske virksomheder flytter til Silicon Valley,« siger han.

Men for at kunne suge ideerne til sig, er det nødvendigt, at de danske virksomheder er fysisk til stede i Californiens hede dal.

»Man er nødt til at være her for at blive en del af miljøet. En del af det økosystem, Silicon Valley er. Det er her ideerne bliver genereret, og det går hurtigt,« siger Søren Juul Jørgensen.

Den ikoniske grønne bygning

Derfor tilbyder Innovation Centre Denmark, at virksomhederne, som et led i Xploreit, kan flytte ind i centret, der har til huse i en bygning beklædt med grøn marmor. Her står tre kontorer og et bordtennisbord og venter på, at de danske virksomheder kommer og indånder dalens luft.

Der er ikke en fast ramme for, hvor længe virksomhederne kan opholde sig i »den ikoniske grønne bygning«. Det afhænger af den enkelte virksomheds målsætninger. Men bygningen og dens medarbejdere står til de danske virksomheders rådighed, hvis de bliver en del af Xploreit.

»Rationalet er, at man er i nærheden af vores konsulenter og deres netværk. Og netværk er alt i Silicon Valley,« fortæller han.

Ideen er, at Xploreit skal være en måde for danske virksomheder at koble sig på netværket i Silicon Valley, så de kan tanke op på innovative ideer fra dalens smeltedigel.

»Vi skal bygge bro ind i Silicon Valley. Jeg håber, at Xploreit kan hjælpe virksomheder med at finde en vej ind,« siger Søren Juul Jørgensen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere