Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Nyt fra Folketinget

Havnene sikres

Den voksende terrortrussel globalt betyder, loven om Danmarks

ca. 60 havne skal laves om. Havnefaciliteterne skal sikres bedre, mener trafikminister Flemming Hansen (K), som har fremlagt et ændringsforslag

i Folketinget. Forslaget er direkte affødt af FN''s internationale søfartsorganisation, IMO''s nye regler på søfartsområdet.

Herhjemme vil trafikministeren ændre på havnenes myndighedsregler, styreformer, klage-regler og ordensreglementer. Der

indføres også en dispensationsbestemmelse, som tages i brug, hvis samfundsmæssige hensyn tilsiger, at en havn skal

anvendes til anden transportform, end den normalt er beregnet til. (L 46)

Ny lov om BaneDanmark

Jernbaneområdet

skal liberaliseres yderligere. Banestyrelsen ændres til BaneDanmark, som laves om, så det får karakter af en privat producentvirksomhed

i fremtidens jernbanesektor. Derfor har trafikminister Flemming Hansen (K) fremlagt "Forslag til lov om BaneDanmark". Omstillingen

betyder, at der indsættes en bestyrelse som i de private virksomheder, men som en statsvirksomhed vil trafikministeren dog fortsat have

det overordnede tilsyn og ansvar for BaneDanmark. Det skyldes, at BaneDanmark forvalter en infrastruktur med samfundsmæssig

stor betydning, et naturligt monopol, der finansieres over finansloven og ikke i fri priskonkurrence.



(L 47)

Mærsk-aftalen

Den

såkaldte "Nordsøaftale", som økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) indgik den 29. september

i år med A.P.Møller/Mærsk A/S om efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund, er nu fremlagt

i Folketinget som ændringsforslag til "undergrundsloven" af 1981. Forslaget giver adgang til at udstede nye tilladelser

til efterforskning og indvinding med længere tidshorisont end i dag. Også eksisterende tilladelser vil kunne forlænges

ud over den maksimale grænse på 50 år, som loven i dag foreskriver. Som følge af den nye aftale har også skatteminister

Svend Erik Hovmand (V) fremlagt et ændringsforslag til kulbrinteskatteloven. (L 48 og L 62)

Varig energi

Socialdemokratiet

vil med et forslag til folketingsbeslutning ændre udbuddet af tre påtænkte havvindmølleparker på i

alt 450 MWatt. Partiet vil pålægge regeringen at dele udbuddet op i to etaper, så staten i første etape kan

finde en første tilbudsgiver, der på en tidskontrakt samtidig kan foretage de VVM-undersøgelser, der skal klarlægge

de øvrige forudsætninger og rammer for resten af etableringen. Resultaterne stilles så til rådighed for anden

fases tilbudsgivere - som frit kan give tilbud på parkerne, også med større kapacitet end de planlagte 150 MW pr.

park. Forslaget viderefører Danmarks udbygning med varig energi, samt også at elforsyningen og miljøet sikres

bedst muligt. (B 32)

Skattefri findeløn

Nu skal vi ikke længere betale skat af findeløn, dusører

og belønninger - hvis det står til skatteminister Svend Erik Hovmand (V). Derom har han fremlagt et ændringsforslag

til ligningsloven.



Ministeren finder, at sådanne pengebeløb, som ydes for en anerkendelsesværdig indsats

i særlige situationer, helt bør fritages for beskatning, hvis de udbetales efter hittegodsloven. Fritagelsen skal træde i

kraft med virkning allerede fra indkomståret 2003. Men fritagelsen gælder dog ikke personer, der har det som erhverv at

finde bortkomne genstande, opklare forbrydelser eller redde mennesker m.v. (L 63)

Forældet grundlov

Danmarks

grundlov er den mest utidssvarende grundlov for noget demokratisk land. Det mener Socialistisk Folkeparti, som fremlægger nyt forslag

til Danmarks Riges Grundlov. Den nuværende er 50 år gammel og får mindre og mindre betydning som en del af landets

forfatning, hævder partiet. Den nævner f.eks. hverken folkestyre eller politiske partier, hvorimod ordet "kongen"

optræder 36 gange, hvor der faktisk skulle have stået "regeringen" i stedet. Vigtigst er dog, at den nuværende

grundlov slet ikke nævner noget om menneskerettigheder, siger partiet, der samtidig fremlægger et forslag til folketingsbeslutning

om nedsættelse af en grundlovskommission. (L 43 og B 25)

Flaskepant

Kristendemokraterne ønsker pant på

alle flasker og dåser til øl og læskedrikke, der skal drikkes ufortyndet. Det har partiet fremlagt et forslag til

folketingsbeslutning om. Partiet finder, at det er et miljømæssigt problem, at især vandflasker ikke belægges

med pant. De ligger og flyder på gader og i naturen, hævder partiet, som henviser til undersøgelser, der viser,

at Danmark i tiden 1998-2002 næsten har tredoblet forbruget af emballeret vand. Til en så voldsom stigning i forbruget

af plastikflasker bør der samtidig indføres en pantordning, så flaskerne ikke havner i miljøet, siger Kristendemokraterne.

(B 36)

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen