Del : SMS
Berlingske Business

Nye stimulanspakker kan være på vej fra ECB

EU-DRAGHI/
Foto:

Stik mod hensigten, så faldt inflationen i de 19 eurolande i september. Det kan presse Den Europæiske Centralbank til at gøre mere for at få sat skub i væksten og inflationen. ECBs topchef Mario Draghi har da også sagt, at flere pengepolitiske stimulanser kan være på vej.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den Europæiske Centralbank (ECB) med Mario Draghi i spidsen kan blive presset til at optrappe sit store program for opkøb af obligationer. Siden marts har ECB opkøbt især statsobligationer, men også andre typer af værdipapirer, på de finansielle markeder for hele 60 milliarder euro om måneden.

Efter planen skal disse opkøb fortsætte mindst frem til september næste år, så ECB samlet set til den tid har købt værdipapirer for 1.100 milliarder euro. Håbet er så, at det sammen med de rekordlave korte renter, vil svække euroen og pumpe så mange penge ud i europæisk økonomi, at aktiviteten tager til, beskæftigelsen vokser og inflationen igen nærmer sig et niveau lige under de 2,0 procent, som er ECBs mål.

Kvartalsregnskab fra Danske Bank

Men lige nu sker det stik modsatte. Inflationen tager af i fart og faldt i september med 0,1 procent ifølge de første og foreløbige skøn fra Eurostat.

Så sent som i maj kom inflationen ellers op på 0,3 procent, efter den i december sidste år og de første tre måneder i år, også var negativ. Også arbejdsløsheden er holdt op med at falde og lå uændret på 11,0 procent af arbejdsstyrken i august, viser de nyeste tal fra Eurostat. Arbejdsløsheden er ellers faldet fra en top på over 12,3 procent i 2013, men på det sidste er denne ellers så gunstige udvikling stoppet.

GERMANY-ECB-EU-EUROZONE-INFLATION-BANK-ECONOMY-FOREX

To tredjedele af et bredt udsnit af internationale økonomer, som nyhedsbureauet Bloomberg har spurgt, anser det derfor for sandsynligt, at ECB øger sit økonomiske stimulansprogram inden nytår. Det kan ske på flere måneder. ECB kan eksempelvis fremrykke de allerede annoncerede opkøb, så de samlede køb på 1.100 milliarder euro gennemføres hurtigere end tidligere planlagt. De kan også hæve de 60 milliarder euro om måneden til måske 70 eller 80 milliarder euro, eller melde ud at stimulansprogrammet fortsætter efter september 2016.

»Det mest sandsynlig er nok, at ECB øger sine opkøb efter september 2016, og sandsynligvis til midten af 2018,« konkluderer det store finanshus Standard & Poor’s i en ny analyse.

GERMANY ECONOMY ECB

Alt er muligt

Centralbankchef Ardo Hansson fra Estland, der også sidder i ECBs styrelsesråd, som fastlægger ECBs pengepolitik, udtalte onsdag, at »alt er muligt«, angående en forøgelse af opkøbsprogrammet.

»Men meget afhænger af, hvordan inflationen udvikler sig, og om vi ser yderligere fald. Men ind til videre har de nuværende opkøb kun været i gang siden marts. Så endnu er vi kun ved begyndelsen,« udtalte han.

GERMANY-GREECE-EU-POLITICS-FINANCE-ECB

I Spanien faldt forbrugerpriserne med så meget som 1,2 procent, når september i år sammenlignes med et år tidligere, og også i Tyskland er inflationen nu negativ for første gang i otte måneder.

»Lønningerne i eurolandene ser kun ud til at stige ganske lidt på grund af den høje arbejdsløshed og svage vækst. Så der kommer næppe noget opadgående prispres derfra,« siger Michael Schubert, som er økonom hos Commerzbank i Frankfurt.

Michael Schubert tilføjer, at Mario Draghi flere gange har fremhævet, at ECB vil komme med nye tiltag, hvis inflationen tager af, som det nu ses.

EUROZONE-GREECE/

Kina presser Europa

Det er ikke kun lave priser på olie og anden energi, der presser inflationen ned i eurolandene. Den økonomiske uro i Kina, Brasilien, Rusland og flere andre udviklingslande er også med til at svække europæisk økonomi og inflation, fremhævede italienske Mario Draghi for kun få uger siden.

»Vi venter, at den økonomiske genopretning fortsætter, men langsommere end hidtil antaget på grund af en afmatning i de flere store udviklingslande, der dæmper verdensøkonomien og dermed eksporten fra eurolandene,« udtalte Mario Draghi.

Den aftagende vækst i Kina har også fået prisen på mange råvarer til at falde, hvilket rammer en stribe andre lande, blandt andet Australien, som er storproducent af især kul og jernmalm.

GERMANY ECONOMY ECB

Lavere vækst

ECB har i sine seneste skøn vurderet, at der kommer en økonomisk vækst på 1,4 procent i år, 1,7 procent til næste år og 1,8 procent i 2017 i eurolandene. Det er mindre end, hvad ECB forudså tidligere på året. Også ECBs skøn for inflationen er blevet sænket, så de nu hedder 0,1 procent i år, 1,1 procent til næste år og 1,7 procent i 2017. Det er noget mindre end den tidligere prognose, som havde forudsagt en inflation i år på 0,3 procent samt 1,5 og 1,8 procent for de to kommende år.

11BUSDraghi.jpg

ECBs pengepolitiske tiltag har siden december og frem til og med juli presset euroen ned med omkring ni procent over for dollaren. Men siden er euroen steget igen med et par procent. Det har sammen med de faldende priser på olie dæmpet inflationen i Europa – stik mod ECB’s ønske.

Alene forventningen om, at ECB ville begynde med at opkøbe obligationer i marts i år, førte først på året til en større optur på aktiemarkedet. Det er derfor sandsynligt, at både aktier og obligationer vil stige i kurs, mens euroen vil blive svækket, hvis der snart kommer en ekstra og ny omgang med såkaldte kvantitative lempelser, eller bare »QE,« som det kaldes i udlandet.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere