Berlingske Business
LIVE
10:17 Total ser synergier og bedre konkurrencedygtighed i Nordsøen

Nye pantregler skal skaffe mere kapital

Det skal være nemmere for virksomhederne at skaffe kapital til deres vækst. Derfor barsler regeringen med et nyt lovforslag,

så virksomhederne kan tage lån i banken mod at stille pant i eksempelvis deres varelager.



Det er det såkaldte

flydende pant eller virksomhedspant, som regeringen meget gerne vil have sat på dagsordenen.



Meldingen fremgår af

regeringens lovkatalog, som kom i tirsdags ved Folketingets åbning. Heri bebuder regeringen, at den vil arbejde hårdt

på, at der næste forår kommer et lovforslag, som åbner op for brugen af flydende pant.



- For lidt kapital

er en usynlig barriere for mange virksomheders vækst. Så det vil helt klart hjælpe disse virksomheder, hvis de får

mulighed for at bruge flydende pant, siger erhvervspolitisk ordfører for Venstre Rikke Hvilshøj.



Hun er godt er

klar over, at det ikke bliver nemt at få et nyt regelsæt strikket sammen.



- Vi forventer afgjort, at der kommer et

lovforslag, men vi skal nu til at se på de hurdler, der er, og specielt de problemer, som Justitsministeriet har peget på,

siger Rikke Hvilshøj.



Flydende pant vil give virksomhederne mulighed for at tage et lån i banken mod at stille sikkerhed

i deres varelager eller debitorer. Det er i dag kun muligt efter et meget snørklet regelsæt, som stort set ikke bliver brugt,

fordi virksomhederne skal pantsætte hver enkelt vare, hvis de vil låne mod sikkerhed i deres lager.



Det ser en lang

række organisationer meget gerne, at der bliver løst op for. Det drejer sig primært om Dansk Handel og Service,

Dansk Industri og Finansrådet, mens Håndværksrådet er afventende.



Kontorchef i Finansrådet Christian

Brandt gør opmærksom på, at de fleste lande omkring os har ordninger med virksomhedspant.



- De nuværende

regler for pant i Danmark er meget gamle, og det er underligt, at vi ikke kan bruge virksomhedspant i herhjemme, når det er meget

udbredt i de andre europæiske lande, siger kontorchef i Finansrådet, Christian Brandt og gør opmærksom på,

at mange virksomheder har et stort finansieringsproblem i deres startfase og ved et generationsskift.



- I den sammenhæng

er virksomhedspant en blandt flere muligheder, som er meget interessante, siger Christian Brandt og erhvervsjuridisk chef i Dansk

Industri, Christopher Arzrouni, er helt enig.



- Fordelen er, at virksomhederne får et bredere grundlag at tage pant på. De

kan stille mere sikkerhed og forhandle sig til bedre lån, siger Christopher Arzrouni.

Afgørende

Emnet er i

fokus på en konference, som Dansk Industri og Finansrådet arrangerer den 1. november. En af vanskelighederne, som vil

blive belyst på konferencen, er, at virksomhedspant vil gribe afgørende ind i de nuværende regler for pant.



Nøglepunktet

er, hvad der sker i tilfælde af en konkurs. Hvis et firma er er ved at dreje nøglen om, kan det blive sværere at

rekonstruere den, hvis banken sidder med hovedparten af kravene mod virksomheden. Det kan i givet fald føre til flere konkurser.



Den

problemstilling er Konkursrådet under Justitsministeriet i øjeblikket ved at analysere, og ifølge ministeriet

bliver Rådets konklusion meget afgørende for, om der kommer et lovforslag, og hvordan det i givet fald kommer til at

se ud.



Håndværksrådet har tidligere været afvisende over for den nye form for pant.



- Det skyldes

først og fremmest, at det ikke er sikkert, at virksomhederne kommer til at kunne lån flere penge. Bankerne vil blot få

mere pant i virksomhederne. Men det er meget fint, at mulighederne bliver undersøgt, og når resultaterne foreligger vil

vi tage endelig stilling, siger chefjurist i Håndværksrådet, Peter Andersen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen