31. august 2009, 06:04

En stor del af de mennesker, der bliver nye danskere optræder også i statistikken over nye iværksættere. Det viser tal fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Ud af godt 5,5 mio. danskere er cirka 350.000 indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Af de 15.000 personer, der etablerede virksomhed i Danmark i 2005 befandt ni procent sig i denne kategori. Det betyder, at iværksættere med udenlandsk baggrund er overrepræsenteret i forhold til etniske danskere.

- Der er to mulige forklaringer. Den mest positive er, at mange indvandrere kommer fra lande, som har en meget stærk selvstændighedskultur. Den lidt mere triste er, at det bunder i store udfordringer med at få fodfæste på det danske arbejdsmarked, siger vicedirektør Anders Hoffmann fra Erhvervs og Byggestyrelsen.

Han understreger, at tallene viser, at en stor andel af kvinder med udenlandsk baggrund også har et stærkt iværksættergen. Desuden forklarer han, at de nydanske iværksættere ikke, i modsætning til hvad nogle tror, primært bliver selvstændige som grønthandlere eller pizzabagere.

- Der er en stor iderigdom blandt iværksættere med udenlandsk baggrund, og vi kan se, at de starter virksomheder i et bredt udsnit af brancher, så det hænger fint sammen, siger Anders Hoffmann. Til gengæld mangler der sammenhæng mellem iværksætterlysten og succesen.

Væksthjælp

På trods af det relativt store antal mænd og kvinder med indvandrerbaggrund, der starter virksomhed, lider mange af dem nemlig under manglende vækst og ringe indtjening. Ifølge analyser fra Erhvervs og Byggestyrelsen bærer manglende rådgivning en stor del af skylden. Problemet er bare, at der er masser af rådgivning at hente.

- Problemet er, at iværksættere med indvandrerbaggrund ikke benytter de gode tilbud, der er i kommuner og væksthuse. Det er en udfordring, at de skal have øjnene op for, hvor hjælpen findes, siger Anders Hoffmann.

Kassetanker

Lektor på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet Shahamak Rezaei mener, at fravalget af de mange rådgivningsmuligheder skyldes, at de ikke henvender sig godt nok til folk med udenlandsk baggrund.

- Jeg synes, der er en tendens til at tænke meget i kasser ude i kommunernes erhvervsrådgivning. Der skal tænkes mere utraditionelt, og der skal gøres mere for at målrette tiltagende til de enkelte projekter, siger han.

Shahamak Rezaei mener, at den omfattende offentlige iværksætterrådgivning har en tendens til at virke lidt for overbeskyttende og konform. Det mener han er med til at skræmme mange væk.

- Kan selv-elementet er meget vigtigt, siger han og fortsætter:

- Tænk på at mange af de her mennesker kommer fra nogle vilkår, hvor man skal overleve på egen hånd. Der kan for meget hjælp måske være for omklamrende, mener han.