Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Ny rapport et problem for Danmark

Konkurrenceevnen i Danmark bliver dårligere og dårligere, og det kan få udenlandske virksomheder til at placere investeringer i andre lande.

2 Kommentarer

Danmarks konkurrenceevne er blevet dårligere, og vi dumper fra en femte til en niendeplads i ny rapport fra World Economic Forum. Det er et ret stort problem, vurderer Danske Bank, for mange virksomheder bruger netop rapporterne fra World Economic Forum, når de skal finde ud af, hvor de skal placere deres forretninger.

Det betyder, at Danmark får sværere og sværere ved at tiltrække udenlandske investeringer, og det gør det vanskeligt at skabe de nødvendige arbejdspladser til højtuddannede.

»Det er stærkt bekymrende, at vi glider ned af skalaen. World Economic Forums ranking bliver anvendt af mange virksomheder til at vurdere, hvor de skal slå sig ned,« siger Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian.

I flere år havde Danmark sat sig på rapportens tredjeplads, men de seneste to år har været en lang rutsjetur.

Rapporten slå fast, at det især er det høje skattetryk, som presser Danmarks konkurrenceevne:

»Vores høje skattetryk stikker endnu engang ud. Selvom marginalskatterne faktisk er sat ned, kan man godt spørge, om det beskedne provenu, der er ved topskatten berettiger de forvridende effekter. Den fordelingspolitiske diskussion gør det dog vanskeligt at ændre noget her,« siger Steen Bocian.

Rapporten nævner også, at den offentlige sektor i Danmark – trods det høje skattetryk – halter, og at bureaukrati er et problem, hvilket alt sammen er skidt for konkurrenceevnen.

Lidt overraskende nævner rapporten også det danske arbejdsmarked som et problem for konkurrenceevnen:

»Det undrer mig lidt, at vores arbejdsmarked også popper op som et problem. Jeg mener, at den nuværende krise har vist, at det danske arbejdsmarked er meget fleksibelt. Arbejdsgivere såvel som arbejdstager har udvist stor ansvarlighed,« siger Steen Bocian.

Rapporten fra World Economic Forum langer også ud efter den danske finanssektor. Det hænger formentlig sammen med, at den danske banksektor generelt har haft større problemer end banker i det øvrige Norden. Dog er forholdene i den danske banksektor bedre end i resten af Europa og USA.

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

The Red Queens Race

I Danmark løber Alice for livet – uden at komme videre. Men her er dobbelt hastighed en forudsætning, hvis man vil fremad i verden.
Danmark er et dejligt land, og kun få opgaver kan udføres bedre i udlandet end i Danmark. Til gengæld kan mange opgaver udføres billigere i udlandet end i Danmark. Og lige så godt!

Men det betyder ikke nødvendigvis, at alle funktioner automatisk flyttes. Skillelinien var tidligere mellem de blå og de hvide, men i dag er markedet omdrejningspunktet.
Adgangen til kompetencer skifter fra at være lokal til global, og her er omkostningsfaktoren ikke nødvendigvis den afgørende. Derimod er adgangen til den globale spilleplade afgørende for at kunne fastholde og styrke konkurrencekraften.
Ingen processer eller funktioner er længere hellige. Succes skabes ikke ved bare at være lean og effektiv, men via geografien: Hvor skal vi placere produktion og processer, for ikke at få kundestemplet ”for dyr”?
Danske virksomheders succes beror på evnen til at beherske den globale spilleplade - at knytte kompetencer sammen globalt.

Pladder!

Kostprisen er afgørende, og her er lønninger i danmark for høje/dyre.
Høje lønninger skaber høje skatter, fordi høje lønninger igen er årsag
til at der ansættes færre, så flere havner på off. forsørgelse.

Sæt lønnen ned, sæt skatter ned, sæt selskabsskatter ned, sæt
momsen ned, og danmark har skabt en succes med masser af arbejdspladser!

det er faktisk så simpelt.


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu