Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Ny overenskomst sænker reallønnen

Dansk konkurrenceevne er forværret på betydelig vis de sidste ti år eller mere, men med små lønstigninger går udviklingen den modsatte vej.

5 Kommentarer

Den aftalte stigning i mindstelønnen på 1,27 procent i år og 1,26 procent i 2013 på industriens område er en af de mindste lønstigninger, der nogensinde er set herhjemme, og vil føre til en nedgang i reallønnen.

Men konkurrenceevnen over for udlandet styrkes også.

Det fastslår både professor ved Aalborg Universitet og ekspert i arbejdsmarkedsforhold Henning Jørgensen og professor Jørgen Steen Madsen fra Københavns Universitet.

Selv om der nu skal forhandles om yderligere lønstigninger ude på de enkelte virksomheder, så venter begge forskere, at lønstigningen samlet set vil holde sig nede omkring to procent både i år og til næste år.

Job skal bevares i Danmark

»Det er mindre end inflationen, som er oppe på 2,8 procent ifølge de seneste tal, og som formentlig bliver på 2,5 procent i hele 2012. Det er også en lavere lønstigning end i Sverige og Tyskland, hvor der er udsigt til en lønstigning omkring tre procent. Så det er en aftale, der er lavere end udlandets, og som dermed forbedrer konkurrenceevnen, men som vil føre til et fald i reallønnen,« siger Henning Jørgensen.

Jørgen Steen Madsen tilføjer, at lønmodtagerne af samme grund næppe har grund til at være meget tilfredse.

»Men det drejer sig så også mere om, at bevare job i Danmark denne gang,« siger han.

Reallønnen på andenpladsen

Det er René Nielsen, der er formand for Metal Hovedstade, og som har hele 16.000 medlemmer, enig i. Han indrømmer, at reallønnen formentlig kommer under pres.

»Det bliver nok svært at bevare reallønnen. Men vores førsteprioritet denne gang har været, at vi skulle bevare så mange arbejdspladser som muligt i Danmark. Andenprioriteten har været at sikre reallønnen,« siger René Nielsen.

Henning Jørgensen kalder en lønstigning på minimallønsområdet helt nede under 1,5 procent for »historisk lave« og formentlig »kun set lavere herhjemme tilbage i 1930erne«.

»Så det afspejler, hvilken udpræget krisetid, der er tale om herhjemme. Men det må også ses som en klar succes for DIs nye adm. direktør, Karsten Dybvad,« mener han.

René Nielsen understreger dog, at hans medlemmer nu skal ud og forhandle løn på de enkelte arbejdspladser.

»Hvor meget yderligere, der kan forhandles hjem der, afhænger meget af konjunkturerne, og hvordan det går på de enkelte virksomheder. Så det er nu, at vores fleksible lønsystem skal vise sin styrke.«

Senioranalytiker Jan Størup Nielsen fra Nordea venter kun, at de danske lønninger på det private arbejdsmarked stiger med 1,7 procent i år og 1,9 procent til næste år.

»Det er mindre end i udlandet og vil formentlig betyde, at der kan komme et løft i den danske beskæftigelse på 10.000 fra og med 2014,« siger han.

René Nielsen fra Metal Hovedstaden håber også, at aftalen vil give flere job på længere sigt. Ikke kun fordi lønnen holdes i ro. Men også fordi at mulighederne for at få efteruddannelse forbedres.

»Det kan bestemt ikke afvises, at aftalen vil føre til flere job på længere sigt. Det skyldes især, at vores medlemmer får bedre mulighed for at tage efteruddannelse, der nu kan spares op med to uger om året, sådan at der kan tages op til seks ugers efteruddannelse samlet efter tre år. Det kan give flere kompetencer og føre til højere beskæftigelse,« siger han.René Nielsen venter også, at resultatet vedtages: »Vi anbefaler, at der stemmes ja til aftalen, og venter også det vil ske, da vores medlemmer har stor forståelse for, at tiderne ikke er specielt fede.«

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Og så det offentlige

Så skal vi bare lige ha' de offentligt ansatte med. I og med de privates produktivitet betaler for de offentliges aktiviteter, skal Deres realløns nedgang mere end matche de privates. Også fordi offentlig "produktivitet" koster dobbel-dyrt. Her kan de offentligt ansatte for een gangs skyld træde frem i dansen og melde sig ind i samfundet. Hermed er der budt op

DER SKULLE SLET IKKE VÆRE GIVET NOGET!

Derimod skulle staten have smidt de 18 milliarder som den vil bruge på renoveringer, ind i skattelettelser.

Det der sker nu, og som altid er sket - er at detailhandlen hæver priserne, fordi lønningerne til personalet stiger og det skal "Niels Normalforbruger" betale

skattelettelser

havde været "gratis" for arbejdsgiverne og det havde styrket danmarks konkurrenceevne hurtigt! det havde hurtigere givet flere nye arbejdspladser = nye skatteindtægter = med at skattelettelsen ville være selvfinancerende og folk var gået fra offentlig forsørgelse til at være selvforsørgende i job ;-)

hvorfor ikke vælge den rigtige løsning ?

Det er vist kun lønmodtagerne, der skal vise løntilbageholdenhed

På direktørgangene er der ingen problemer med lønstigninger i millionklassen, og fede pensioner som f.x. Peter Strårups pension på over 4 mio. om året - fin 'efterlønsordning som 60-årig'!!

Så smut da.

Når direktørerne skal forsvare deres høje lønninger, truer
de med at tage til udlandet. Så smut da, så ansætter vi da
bare nr. to ansøger. Hvor svært kan det være.


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu