Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Ny overenskomst for håndværks- og maskinvirksomheder

Det bliver lettere at håndtere fritvalgskontoen og feriefridage.

I går, onsdag 3. marts 2010, faldt overenskomsten mellem brancheorganisationen DS Håndværk & Industri og HK Privat. Aftalen omfatter HK-ansatte 2.500 industri-, maskin-, smede- og vvs-virksomheder.

- Vi har opnået et ansvarligt resultat, der gør det muligt for virksomhederne at arbejde sig ud af den økonomiske og finansielle krise uden voldsomme stigninger i omkostningerne, understreger Jim Stjerne Hansen.

Endnu mangler lønmodtagerne at stemme for overenskomsten, før den kan træde endeligt i kraft.


Hovedpunkterne i overenskomstforliget:

  • Væsentlig forenklede regler for administration af feriefridage og fritvalgskontoen, således at der indbetales 1 % til fritvalgskontoen og de 5 feriefridage optjenes med 1 feriefridag for hver påbegyndt 2½ måned.
  • Medarbejdernes kompetenceudvikling finansieres gennem bidrag til en kompetenceudviklingskonto, hvor der kan søges om betaling af uddannelsen, og hvor der ydes 100 % løndækning under uddannelsen. Virksomheden skal ikke bidrage til betalingen udover bidraget til kompetenceudviklingskontoen.
  • Det bliver muligt at aftale varierende ugentlig arbejdstid med den enkelte medarbejder, når medarbejderen ønsker dette.
  • Som forsøgsordning er aftalt, at ubrugt ret til kompetenceudvikling kan overføres til følgende år, dog kan der maksimalt overføres 1 uge.
  • HK-området får en ekstra ½ fridag, så grundlovsdag bliver hel fridag.
  • Elever, som ikke er omfattet af arbejdsmarkedspension, bliver omfattet af forsikringsydelserne i pensionsordningen pr. 1. marts 2011.
  • Mindstebetalinger og elevlønninger reguleres på samme måde som aftalt for timelønsområdet.
  • Der gives 1 uges ekstra betalt forældreorlov til faderen og moderen.
  • Der er enighed om at ligelønssager skal behandles i et Ligelønsnævn.
  • Anciennitetskravet for ret til arbejdsmarkedspension reduceres fra 9 mdr. til 2 mdr. pr. 1. marts 2011.
  • Pensionssatser er uændret i den 2-årige overenskomstperiode.
 




Markedet lige nu