Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Ny jobkort-ordning sikrer udenlandsk arbejdskraft

Nu kan IT-nørden Mustafa fra Indien hurtigt komme til Danmark for at arbejde. For Udlændingestyrelsen har lige lanceret

en såkaldt jobkort-ordning.


Fra den 1. juli kan brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft, f.eks IT-branchen og

de naturvidenskabelige og teknologiske områder, altså hurtigt skaffe arbejdskraft.


Udlændingestyrelsen vil

ikke længere skulle have en brancheorganisations udtalelse om, at det er rigtigt, at der er mangel på den slags medarbejder.

Hvis bare Mustafa har et konkret jobtilbud, og løn- og ansættelsesforholdene er almindelige efter danske forhold, så

får han jobkortet i hånden.


En andet stort plus er, at sagsbehandlingen i ukomplicerede sager højst må tage

30 dage. For at smidiggøre og effektivisere sagsbehandlingen er der lavet en oversigt over de beskæftigelsesområder,

hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft. Og områderne offentliggøres i en positivliste, som

løbende bliver revideret.



Fordel for de små

I Dansk Industri er tilfredsheden stor. Dels har organisationen

kæmpet for det tiltag i mange år - og så betyder jobkort-ordningen, at virksomhederne bliver lettet for endnu en

administrativ byrde.


- Vi har nu fået skubbet en administrativ byrde af virksomhedernes skuldre. De har f.eks. besværligheder

med at flytte medarbejdere internt i koncernen, hvis ikke de ansatte er fra EU-landene eller Norden. Det er også svært

at rekruttere internt, fordi det har taget så lang tid at få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, siger konsulent

Anne-Marie Levy.


DI vil aktivt reklamere for ordningen over for virksomhederne. Men Danmark har stadig to barrierer, når

vi skal rekruttere den gode arbejdskraft internationalt. Vi er ikke så synlige og skatten er for høj.


DI skeler

meget til de tyske erfaringer med en greencard-ordning for IT-specialister. For her var markedsføringen meget målrettet.

Og over halvdelen af greencard''ene blev uddelt til folk, der skulle arbejde i små og mellemstore virksomheder.


- Vi skal

have en strategisk og målrettet kampagne, i stedet for at skyde med spredehagl. Lige nu gøres der ingenting for at skaffe

udenlandsk arbejdskraft. Vores overbevisning er, at vi skal satse på f.eks. EU-landene, siger Anne-Marie Levy.









Skatten

et problem

I Slangerup sidder administrerende direktør Claus Resen Steenstrup fra Reson A/S, der laver undervandsakustisk udstyr

til olie- og gasindustrien.


Der er 140 medarbejdere i Danmark, men 220 på verdensplan. Og han er særdeles positiv

overfor den nye jobkort-ordning.


- Vi har virksomheder i USA, Sydafrika og Singapore udenfor EU, og vi er glade for, at vi nu

kan udveksle vores medarbejdere. For lige nu kan vi kun få gæstebesøg. Men nu kan medarbejderne fra den andre lande

lære den danske kultur og de danske kolleger at kende. Det betyder enten, at de vælger at bo i Danmark, eller de kan viderebringe

den skandinaviske virksomhedskultur, siger Claus Resen Steenstrup.


Men hans positive indstilling stopper, når det gælder

rekruttering på det frie internationale marked.


- Det er umuligt at få en franskmand herop. For skattemæssigt

er der andre alternativer, der er bedre. For de begavede mennesker har jobkortene ikke stor effekt. De tager til USA eller England.

Så af den arbejdskraft, vi frit kan vælge, så er rammebetingelserne stadig for vanskelige til, at vi kan tiltrække

de bedste, fastslår Claus Resen Steenstrup.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen