8. november 2010, 05:00

NEW YORK: Advarslerne står i den grad i kø - for kombinationen af store statslige budgetunderskud og en kolossal gæld får virkelig de alvorligste panderynker frem i Amerika:

Ben Bernanke, USAs magtfulde nationalbankdirektør, betegner gældskrisen som »en meget reel og voksende trussel mod økonomien« - og Mike Mullen, den amerikanske forsvarschef, kalder afhængigheden af kreditorer for »den enkeltstående største trussel mod den nationale sikkerhed.«

Trods de alvorstunge ord - afleveret af nogle af de mægtigste mænd - så er det, som om at den allervigtigste af dem alle, nemlig Barack Obama, ikke rigtigt tager budgetunderskuddet og den offentlige gæld alvorligt. Ikke sådan, at han aldrig taler om det - for det gør præsidenten ofte - men ved, at han ingen tiltag er kommet med for at løse problemet på det korte eller mellemlange sigt.

Obamas tro på, at langsigtede reformer - på sundheds- og socialområdet - vil løse problemerne af sig selv om et par årtier, fik i sommer hans budgetdirektør, Peter Orszag, til at trække sig. På vej ud af Det Hvide Hus lod Orszag, hvis job mindede om en økonomiministers, forstå, at han ikke ville tage ansvar for økonomien, hvis der ikke blev lagt en solid plan for at mindske underskud og gæld. Da Berlingske Tidende møder Orszag i New York, står det klart, hvorfor han måtte forlade præsidenten:

»Da vi overtog magten i januar 2009, var det åbenlyst, at økonomien var så rystet, at vi måtte gribe hårdt ind. Det var uomgængeligt med en vækstpakke - og nu kan vi se, at den lykkedes, idet krisen blev bremset, og stigningen i ledigheden kom under kontrol. Væksten er imidlertid ikke stor nok endnu, så det vil være nyttigt med endnu en vækstpakke nu - men nu er det altså bydende nødvendigt, at vi også får styr på statens underskud. Det kan vi ikke udsætte længere.«

En ikke elsket mand

Orszag er ingen elsket mand i Det Hvide Hus i dag - for hans exit og endnu mere hans nu åbenmundede fastholdelse af, at der skal tages hurtigt hånd om budgetunderskud og gæld er med til at svække Obama.

»Vi har brug for, at der fremlægges en troværdig plan for, hvordan vi får styr på underskuddet i 2015 eller 2016 - altså det er ikke nok at tale om, hvordan økonomien ser ud om nogle årtier; perspektivet skal være, hvad vi gør i de kommende fem år. Det meste af problemet må vi løse med større indtægter - det vil sige øgede skatter - for gabet mellem indtægter og udgifter er så stort, at vi ikke kan nøjes med at se på besparelser.«

I dag er Orszag forsker i økonomi ved Council of Foreign Relations i New York - og hans analyse af udviklingen i den amerikanske økonomi er alt andet end rosenrød:

»I de kommende mindst 12 og måske endda 24 måneder er det bedste, vi kan håbe på, en meget sløv vækst, som dog ikke vil kunne sænke arbejdsløsheden dramatisk. Måske bliver vi ramt af held, så verden ender med at se meget bedre ud, end vi tror i dag - men det er mere sandsynligt, at det kommer til at gå langsomt og trægt,« lyder det.

Flere vækstpakker

Den mest fornuftige vej ud af krisen er, ifølge den tidligere Obama-rådgiver, at kombinere vækstpakker med en solid plan for at forbedre den offentlige økonomi. På den ene side bør Washington blive ved med at pumpe penge ud i økonomien i de kommende par år - ved hjælp af vækstpakker på nationalt plan, direkte overførsler til de nødlidende delstater og lavere skatter. På den anden side bør der allerede nu vedtages planer for, hvordan staten begynder at håndtere budgetunderskuddet inden for en realistisk tidsperiode.

»Den rigtige plan lige nu er en kombination af, at vi på en og samme tid vedtager at igangsætte vækstpakker med det samme og beslutter en plan for at sænke budgetunderskuddet, som først igangsættes om to til tre år, så vi i midten af årtiet får styr på økonomen. Det bliver ikke nemt - for der er desværre meget stor forskel på den retorik, som politikere benytter og så de planer, som de rent faktisk tør stemme for.«

Orszags største bekymring går på, at politikerne vælger at vende det blinde øje til de fundamentale problemer - budgetunderskud og offentlig gæld - fordi det på lidt længere sigt kan føre til en krise, der er langt større end den, der ramte verden i efteråret 2008. Der skal ikke ret mange Grækenlande til - som Portugal, Irland eller Estland i Europa eller Californien, New Jersey eller Illinois i Amerika - før økonomien bliver stresset igen.

»Nu skal vi altså have styr på statens underskud,« fastslår Orszak en gang mere - for det kan tydeligvis i hans optik ikke siges for ofte.