Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Nu ruller velfærdsdebatten

Netop som problemer truede Venstres image i forhold til borgerlige og liberale vælgeres forventninger til politiske forandringer, begyndte

landets største parti igen at sætte dagsorden for den politiske debat.



Først lod statsminister Anders Fogh

Rasmussen sig citere i en portrætbog for, at pensionsalderen skulle være frivillig.



Siden har socialordfører

Eva Kjer Hansen rejst spørgsmålet om ydelser til de mest velhavende pensionister, og senest har skatteordfører

Peter Christensen og udenrigsordføreren Troels Lund-Poulsen sat spørgsmålstegn ved den gældende efterlønsordning.

De to har taget en ubrugt Bertel Haarder ide om at forudsætte 40 år på arbejdsmarkedet, før man kunne få efterløn.



For

ikke at bringe tvivl om, at regeringen ingen aktuelle planer har for hverken efterløn eller forandringer for pensionisterne,

udsender beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) hver gang, nogle rokker ved båden, en forsikring til de, der

måtte blive frygtsomme, at der ingen aktuelle - læs: aktuelle - planer er for forandringer.



Venstres ledelse har

nøje overvejet denne strategi.

Forandringsdagsorden

Samtidig har Venstre-toppen bevidst sat en forandringsdagsorden

med sine krav om at yde samfundsnyttigt arbejde i forhold til for eksempel egne børn, når man modtager kontanthjælp.

Et rimeligt krav, som hidtil er blevet blokeret af SR-regeringernes afhængighed af den yderste venstrefløj.





den ene side har det store regeringsparti erkendt, at kulturen i Venstre ikke er til et liv uden debat. Heller ikke selv om det betyder,

at der indimellem slås en skæver eller to.



Samtidig har partiets strateger fornemmet, at det var nødvendigt

at signalere forandringsvilje og visioner, hvis tilliden i vælgerkorpset til regeringen skulle bevares.



Og for det tredje

var Venstre ved at lande i den groteske situation, at partiet i modsætning til radikale og konservative -med hvem de skal konkurrere

om vælgerne - ønskede at signalere tryghed og udstede garantier.



Endelig har det selvfølgelig bekymret fremtrædende

Venstrepolitikere, at de radikale - ikke mindst i hovedstadsområdet - har fat i de unge.



Hjulpet af partiets flereårige

klare budskab om vilje til at gennemføre de nødvendige, liberale velfærdsreformer har appel til mange yngre vælgere med

deres gang på universiteterne.



Derfor er det med partiledelsens fulde sympati, at Venstre nu rykker og skaber debat om

centrale områder i samfundet. Og når ministrene toner frem i medierne med udsagn om, at det ikke er aktuel politik, er

det ikke en ørefigen til de unge politikere på barrikaderne, men snarere en opbakning.



Statsministeren er muligvis

kommet i tanke om sine egne unge år på Christiansborg.



Han var gansk vist en slider, men magtede også at sætte

samfundsdebatten. Det er den arbejdsmetode, som de yngre betjener sig af nu. Derfor fortjener de jo ros i stedet for skæld ud.





For de markerer deres partis grundholdninger. Ved siden af den grøde har Venstre også et regeringsansvar. Og det

skal selvfølgelig forvaltes med omtanke i respekt for tidens aktuelle parlamentariske muligheder.

Ingen problemer



længe de unge politikeres langsigtede budskaber og regeringens aktuelle overvejelser i vælgernes og mediernes bevidsthed

kan holdes adskilt, er der ingen problemer. Ingen.



Regeringen vil til efteråret spille ud med en fornyet dagsorden, der signaler

liberale og borgerlige forandringer.



Ikke på velfærdsområdet, hvor holdningen blandt borgerne først

skal bearbejdes gennem de debatter, der nu er sat i gang.



For netop ved at forandre holdningerne i samfundet og få dem

til at acceptere liberalismens frihedsbegreb, skal det være muligt at skabe stemning og flertal for den samfundsudvikling, som

regeringen gerne ser. Det sker kun, hvis holdningerne bliver udfordret. Og det er den proces, der nu med Venstres ledelses sympati

er blevet sat i gang.



Det vil også blive en udfordring til partneren hos de konservative, der hidtil har kunnet stå

alene med deres markante borgerlige synspunkter.



Det er formentlig slut. Nu vil også Venstre lege med. Uagtet det ikke automatisk

bliver til en fast politisk dagsorden.



Også Dansk Folkeparti kan have fordel af den udvikling. De får bedre plads til

at værne om blandt andet alle pensionisters eksisterende rettigheder. De bliver VK-regeringens sociale samvittighed. Perfekt

position for et parti båret af populisme.



Fogh selv kan vel drømme om et alternativt flertal efter næste valg

med de radikale og måske Kristeligt Folkeparti, hvor velfærdsreformerne kan blive et samlingspunkt.



Nogle meningsmålinger

antyder, at det er den vej, det kan gå.



Sådan at mangt og meget klares med Dansk Folkeparti.



Men hvor Dansk

Folkeparti står af, kan midterpartierne træde til. For politisk er de fælles om buskabet med regeringen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen