Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Nu kan skårene klinkes

Statsminister Anders Fogh Rasmussen(V) har takket være den tidligere franske præsident Giscard D`Estaing fået foræret muligheden

for at klinke skårene to steder. For det første i forhold til oppositionen - især Socialdemokratiet i Folketinget

- og derudover i forhold til de små og mellemstore lande i EU.



Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik har siden 2. verdenskrig

bortset fra fodnoteperioden, mens Anker Jørgensen og Svend Auken bestyrede socialdemokraterne i opposition, hvilet på

bred politisk enighed om forholdet til NATO, EU og FN.



Formentlig i en erkendelse af, at et lille land i splid er endnu svagere end

et lille land i enighed. Den tese gælder stadig.



Derfor har mange frygtet, at den ny socialdemokratiske leder, Mogens Lykketofts,

åbenlyse skepsis i forhold til USA, hans alliance med det yderste venstre forud for og under Irak-krigen, og hans mere skarpe holdning

til Israel end der er grundlag for hos borgerlige politikere, skulle føre til endnu en "fodnoteperiode", hvor de

store poler i dansk politik, VK og socialdemokraterne, skulle stå i hver sin lejr.



På samme måde har der været

udsigt til en splid mellem de små og mellemstore lande i EU. Med Danmark og Sverige, som har haft og vel stadig har, sympati

for tanken om en stærkere og mere forpligtende styring af dansk EU-politik, end de øvrige mellemstore og små lande,

som har frygtet at netop en sådan struktur ville styrke de store lande på de øvriges - herunder også de nyes

- bekostning.



Men nu har den snart 79-årige franske eks-præsident, der har været formand for EU-konventet,

der til juni skal aflevere sin rapport til EU-toppen, allerede spillet ud med sine tanker. Og de svækker samlet de små

lande. Blandt andet får de større lande flere medlemmer af EU-parlamentet end de små.Og den ordning, som har sikret

alle lande en kommissær, skal afløses af en rotationsordning, men kun for små landes vedkommende. De store (Frankrig,

England, Tyskland, Spanien og Italien) er alle på forhånd sikret en kommissær.



Blandt andet disse elementer

- og så noget mindre præcist som hele tonefaldet i Giscards udspil - har fået den danske regering og opposition til

at lægge afstand til strukturen i udkastet for konventet. Ganske udansk - men sikkert meget fransk - er det lykkedes den franske eks-præsident

at komme med et strukturforslag, der ret nøje ikke tager det mindste hensyn til de mange indvendinger, der har været

i konventets arbejde.



Den arrogance, som i et stort omfang forbindes med fransk selvfor-ståelse, har med Giscards bevidste

forsøg på alene at lytte til den ene interesse i EU-samarbejdet og ikke samle de mange forskellige interesser bag sit udspil,

har nu - for første gang for alvor - skabt en kløft mellem "de store" og "de andre".



Det vil

mange anse for den dårligst tænkelige start på det udvidede EU, der træder i kraft om et år.



Men

for den danske statsminister har det gjort spillet lidt lettere.



På den hjemlige scene, fordi Mogens Lykketoft nok ind

imellem vil slå sig lidt i tøjret omkring dansk sikkerhedspolitik, men næppe omkring EU. Også socialdemokraterne

ved, at hvis den danske befolkning skal sige ja til den ny EU-grundlovstraktat, er forudsætning nummer et, at der er politisk borgfred.

Og internt er Lykketoft under pres, fordi hans forgænger, tidl. statsminister Poul Nyrup Rasmussen og partiets andet EU-es,

Henrik Dam Kristensen, begge vil være energisk imod, at Lykketoft lytter til endnu en forgænger og hans kampfælle

i opgøret med Nyrup sidste år, Svend Auken, som i internationale spørgsmål altid placerer sig på den

yderste venstrefløj.



Lykketoft kan med Nyrup som europæisk spidskandidat ikke undgå ny ballade, hvis han

overdriver oppositionsrollen. Formentlig har den tidligere partileder netop betinget sig, at partiets profil - hverken direkte eller indirekte

- blev styret af Nyrups mangeårige hovedmodstander, Svend Auken.



Derfor vil borgfreden blive grundlaget. Og det bekommer

formentlig alle - ikke mindst Nyrup og Fogh - godt. Lykketoft vil forstå, at det er nødvendigt. Giscard-forslaget vil

derfor forene det danske politiske parnas. Og tonefaldets forandring med den brede enighed om Danmarks rolle i Irak efter landets

befrielse fra Saddams rædselsregime, understreger, at EU- og sikkerhedspolitik ikke vil blive den store hjemlige slagmark. Så den

konflikt det danske engagement på allieret side i Irak-krigen har udløst på den hjemlige scene, er nu bilagt og

vil ikke føre til yderligere interne danske slagsmål på denne side af EU-folkeafstemningen. Med Giscards udspil

kan alle de små og mellemstore lande samles om kritikken. Alt andet ville også have været politisk selvmord for

de regeringschefer - typisk den svenske og den danske statsminister - som har en massiv skepsis blandt mindst af vælgerne. Fogh

har fået en lejlighed til at klinke skårene ved at deltage i kritikken af Giscard om alene at tale de stores sag. Her

vil han have stort set hele det danske politiske system bag sig. Og endda langt hen ad vejen kunne holde sammen med Dansk Folkeparti.

Fogh vil - med assistance for de moderate socialdemokrater - kunne samle et solidt flertal bag dansk udenrigspolitik. Og han har

stadig sin autoritet i behold i forhold til de nye medlemslande og respekt hos flere af de store, ikke mindst briterne, at en rolle

som de mindre landes uformelle og uofficielle talsmand bestemt vil ligge i kortene. Tilbage står at sikre, at EUs nye grundlov

ikke bliver en lang kæde af argumenter for EU-modstanderne. Det forudsætter at samarbejdets struktur i sin nye udformning

ikke svækker de små og mellemstore nationer og giver grundlaget for neuroser i de lande, hvor EU-skepsisen er størst

og ikke er blevet mindre af den europæiske splittelse forud og under Irak-krigen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen