Del : SMS
Berlingske Business

Novo-topchef: Politisk tøven kører Danmark i sænk

Lars Rebien Sørensen
Novo Nordisk-topchef Lars Rebien Sørensen

Novo Nordisk-topchef, Lars Rebien Sørensen, er dybt frustreret over manglende politisk handling over for den økonomiske udvikling i landet. Danmark overhales, og der skal omfattende reformer til, hvis Danmark fremover skal have råd til at finansiere velfærdssamfundet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Luk statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokraterns leder Helle Thorning-Schmidt ind i et rum, lås døren, og giv dem en weekend til at løse opgaven med at blive enige om en bæredygtig plan for dansk økonomi.

Sådan lyder opfordringen fra en af dansk erhvervslivs tungeste personligheder, Novo-Nordisk-koncernchef Lars Rebien Sørensen.

Mangel på politisk vilje

Novo Nordisk-direktøren er dybt frustreret over den økonomiske udvikling i Danmark, manglen på reel politisk vilje til forandringer og frygter, at Danmark snart ikke længere kan betale regningen for velfærdssamfundet.

»Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt burde sætte sig sammen i en weekend og lave en ti-års plan for dansk økonomi. De ved udmærket hvilke forandringer, der er nødvendige, de ved, hvordan forandringerne kan gennemføres og de ved, at det er en sådan plan, Danmark har behov for. De tiltag, vi har set fra regerningen og de forslag oppositionen har lagt frem, rækker slet ikke, hvis vi skal have råd til at bevare og udvikle velfærdssamfundet fremover. Statsministeren og Socialdemokraterne må droppe det almindelige politiske spil, komme ud af den nuværende fastlåste position og i stedet sammen finde de løsninger og træffe de beslutninger, som Danmark har behov for,« siger Lars Rebien Sørensen, der ikke er medlem af regerningens vækstforum-gruppe, men som har lagt hus til gruppen og afleveret oplæg til både de deltagende ministre og hele vækstforum-gruppen.

Sænk skatten

Og skulle statsminister Lars Løkke Rasmussen, Helle Thorning-Schmidt og de øvrige partiledere være i tvivl om, hvad de skal blive enige om, så er Novo Nordisk-direktøren klar med en kort huskeliste til politikerne.

»Det er nødvendigt, at vi ser på skatteområdet. Det er afgørende, at vi får sænket skatten der, hvor værdiskabelsen sker, f.eks. på arbejdskraft. I dag er skatten høj på ting, der kan flytte sig, f.eks. kapital og arbejdskraft, selv om det ville være mere fornuftigt at se på boligbeskatningen, som jo ikke er flyt-bare aktiver. Fortsætter det, så vil kapital og arbejdskraft flytte ud af landet. Så er det vigtigt, at vi ser på erhvervsvilkårene. Vi skal sikre, at virksomhederne har gode muligheder for at tiltrække arbejdskraft og virksomheder fra udlandet, og det kræver gode vilkår. Og så skal vi skabe et uddannelsessystem startende med folkeskolen, som skaber dygtige elever. Vi skal være klar til at investere i skolerne for at sikre, at lærerne er dygtige og motiverede. Så er det mindre vigtigt, om en klasse har 24 eller 28 elever, lærerne og deres dygtighed er afgørende,« siger Lars Rebien Sørensen og tager et emne op, som de færreste politikere i dag har lyst til at forholde sig til.

»Som samfund er vi tvunget til at gøre op med efterlønnen. Alle ved det, men det er kun enkelte små midterpartier, der tør sige, at vi må gøre op med efterlønning. Det er nærmest som om, at efterløn er blevet et fy-ord, selv om al økonomisk og demografisk fornuft siger, at vi må gøre noget der,« siger Lars Rebien Sørensen.

Meld klart ud

For Novo-direktøren handler det nu meget om, at politikerne træder i karakter og tager ansvar - også når det går ud over populariteten på den korte bane. Og han er overbevist om, at politikerne vil vinde i popularitet, hvis det ellers lykkes for dem, at få forklaret, hvorfor det er nødvendigt at træffe beslutninger, som mange vil frygte konsekvenserne af.

»Jeg tror, at politikerne ville vinde enorm respekt, hvis de meldte klart ud. Hvis de gik ud og forklarede danskerne, at det økonomiske regnestykke for statskassen ikke hænger sammen, og at det er tvingende nødvendigt, at der gennemføres en række reformer. Tal til folk, så det er til at forstå, opstil et realistisk billede af dansk økonomi, så er jeg overbevist om, at politikerne nok skal få danskerne til at støtte de nødvendige forandringer,« siger han.

Lars Rebien Sørensen ved udemærket, at mange vil kritisere ham for at blande sig i dansk politik. Novo-direktøren understreger da også igen og igen, at han ikke er politiker og sædvanligvis holder sig fra at kommentere dansk politik. Men nu er den økonomiske udvikling så alvorlig og konsekvenserne så potentielt farlige for Danmark, at han føler, at det er nødvendigt at melde klart ud.

»Jeg anerkender fuldt ud, at man slet ikke kan sammenligne politik og erhvervslivet. Det er helt anderledes at drive forretningen Danmark, end f.eks. Novo Nordisk. Men det ændrer ikke på, at ligesom vi må drive vores forretning ud fra princippet om, at økonomien skal hænge sammen, så gælder samme principper for forretningen Danmark. Hvis Danmark kommer i økonomisk uføre, så kommer der ikke nogen og redder os. Vi kan ikke gøre som USA, der nok skal blive holdt oppe. Går det for alvor galt for dansk økonomi, så får vi samme behandling som Grækenland, og det har ingen vist lyst til,« siger Lars Rebien Sørensen.

Opgør med velfærden

Ifølge Lars Rebien Sørensen er et af midlerne til at komme videre, at Danmark får taget hul på en helt nødvendig værdidebat omkring velfærdssystemet og de regninger samfundet betaler i dag. Hvem skal have hjælp? Hvor meget skal de have? Hvem skal ikke have - og hvorfor?

»Vi har behov for en seriøs diskussion om, hvordan vi vil indrette samfundet fremover og om, hvordan vi betaler for velfærdssamfundet. For mig at se er velfærdsydelser ingen rettighed, men noget man får, hvis man har et reelt behov for hjælp. Derfor er det helt skævt, at vi i dag f.eks. ser den velhavende direktørs barn få SU, så barnet kan bo i en lejlighed i den indre by, i stedet for at bo hjemme. Det må være muligt at komme frem til en enighed om, at de, der virkelig har behov, selvfølgelig skal have hjælp, men at de fleste sagtens kan klare sig selv. Vi skal simpelthen være villig til at forskelsbehandle, at sige, at nogen skal have, og andre ikke,« siger Lars Rebien Sørensen.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere