Del : SMS
Berlingske Business

Novo-topchef: »Jeg er dybt skuffet«

Rebien
Novo-topchef Lars Rebien. Foto:

Novo Nordisks topchef, Lars Rebien Sørensen, er dybt skuffet og overrasket over afvisningen af selskabets nye insulin i USA. Han mener, at al dialog med de amerikanske sundhedsmyndigheder op til afgørelsen pegede i retning af en godkendelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selv om Novo Nordisks investorer i går blev 79 mia. kr. fattigere, er Novo-topchef Lars Rebien Sørensen overbevist om, at investorernes grundlæggende tillid til selskabet er intakt.

Intet har nemlig tidligere peget i retning af, at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, ville afvise de nye insulinprodukter, fortæller Lars Rebien Sørensen.»Jeg tror ikke, at vores troværdighed har lidt stor skade. Vi har meldt professionelt ud i overensstemmelse med alle de oplysninger, vi har haft. Vi havde ingen indikationer fået fra FDA om, at de ville gå denne vej,« siger han.Meldingen kommer, efter at de amerikanske myndigheder sent søndag aften overraskende afviste at godkende Novos nye insulinprodukter Tresiba og Ryzodeg.

§For blot 12 dage siden fortalte du, at Novo Nordisk regnede med at få godkendt og lancere Tresiba i USA i første halvår af 2013. Hvordan kan du tage så meget fejl?

»Sådan er processen. FDA har mulighed for at træffe de beslutninger, som de ønsker at træffe. Det er en ændring af den måde, som de hidtil har set på insulin på. Det tager vi ad notam og ser på, hvordan vi så kan løse det. Sådan er spillet.«

§Frygter du, at investorernes store tillid til dig personligt har lidt skade?

»Det håber jeg ikke. Troværdighed er en vigtig valuta i den her branche. Men tingene er uforudsigelige, og det har vi gjort opmærksom på flere gange. I dette tilfælde har tingene flasket sig på en anden måde, end vi havde forventet. Det er en del af gamet i den farmaceutiske branche.«

§Kan det ikke blive vanskeligere at overbevise investorerne næste gang, I indikerer, at en vigtig godkendelse er på vej?

»Det kan jeg jo ikke afvise. Men det mener jeg ikke, at der er belæg for.«

§Er du skuffet over de amerikanske sundhedsmyndigheder?

»Jeg er skuffet over forløbet. Vi havde efter vores møde med ekspertpanelet i november al mulig grund til at tro, at udfaldet ville blive anderledes. Ekspertpanelet påpegede, at de gerne ville se produktet på markedet, men at de ønskede en ny undersøgelse efter godkendelsen. Det havde vi selv påpeget, at vi gerne ville.Hvis man kigger på de seneste ti år, er 46 lægemidler tilsvarende gennemgået af ekspertpaneler, der har anbefalet at få produktet på markedet. 90 procent af produkterne er derefter godkendt inden for to til seks måneder. Intet i vores dialog med FDA har peget på, at vi var på vej den anden vej. Så derfor er jeg dybt skuffet.«

§Mener du hermed, at det er en fejlvurdering fra FDA?

»Den diskussion skal vi have med FDA. Vi skal forstå, om det er den ny holdning til udviklingen af insulin. Cardiovaskulære studier (studier af hjerte-kar-relaterede bivirkninger, red.) har ikke været normen tidligere. Hvis det er en ny norm, må vi kigge på det med hensyn til fremtidige udviklingsprogrammer. Det kan få betydning for fremtidige programmer.«

§Kan du sætte et par ord på, hvordan I konkret nu skal arbejde videre på at få produkterne på markedet?

»Det her ændrer ikke den helt aktuelle konkurrencemæssige situation på det amerikanske marked, hvor vi har klaret os rigtig godt de seneste år. De næste par år vil være mere af det samme, som vi har set de seneste år. Nu skal vi finde ud af, hvad det er for undersøgelser, de ønsker. Hvor mange patienter skal med? Hvor mange cardiovaskulære begivenheder skal vi samle op, før FDA føler sig trygge? Hvor lang tid skal undersøgelserne tage? Hvilke typer af produkter skal vi bruge i undersøgelserne? Der er en lang række tekniske spørgsmål om design af sådan et forsøg, der skal afklares. Det kan tage flere år.«

§Er det her den værste dag i din tid som Novo-topchef?

»Det er det ikke. Der har været værre dage tidligere, og denne her udfordring skal vi nok løse.«

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere