Letland styrer uden om en devaluering. Det vurderer Nordea, som har udlån til en værdi af omkring 22 milliarder kr. ude at svømme i det kriseramte baltiske land. Danske Bank, der kun har tre milliarder i klemme, er knap så sikker. (Opdateret kl. 18.48)
12. juni 2009, 16:30 – opdateret 12. juni 2009, 16:39
Frygten for, at den økonomiske krise i Letland ender med en devaluering, er overdreven, mener cheføkonom Helge J. Pedersen fra Nordea. Han tror på, at de lettiske politikere får strikket en kriseplan sammen, som kan tilfredsstille den internationale valutafond, IMF, og EU.
”Jeg tror på, at man finder en ordning. Andet vil ikke være fornuftigt. Og det er også den holdning, som IMF har,” siger Helge J. Pedersen.
Flere økonomer, herunder den anerkendte amerikanske økonom, Nouriel Roubini, anbefaler ellers, at Letland gør kort proces og nedskriver den lettiske valuta, lat, til mere realistisk kurs. På den måde vil Letlands konkurrenceevne blive forbedret, og Letland vil hurtigere komme ud af det økonomiske morads, som landet er havnet i.
”Jeg hører ikke til dem, som opfordrer til en devaluering. Det er ganske enkelt ikke fornuftigt og vil ramme den enkelte lette hårdt. Langt de fleste udlån i Letland er i euro og til private husholdninger. En devaluering vil få gældsbyrden til at stige voldsomt, og folk vil blive nødt til at gå fra hus og hjem,” siger Helge J. Pedersen.
Samtidig vil nordiske banker stå til store tab deres udlån. Især de svenske banker har lånt heftigt ud i Baltikum. Det gælder også til dels Nordea, som har omkring lån for omkring 60 milliarder kr. ude at svømme i hele Baltikum - og 22 milliarder kroner alene i Letland.
Helge J. Pedersen mener derfor, at det er mere fornuftigt at følge det spor, som Letland satser på i øjeblikket. Nemlig at skabe en såkaldt intern devaluering, og han tror på, at det vil lykkes.
Hos Danske Bank, der har udlån for omkring 30 milliarder kr. i Baltikum, herunder cirka tre milliarder i Letland, er chefanalytiker Lars Christensen er knap så sikker i sin vurdering.
”Jeg vil bestemt ikke udelukke en devaluering. Der er ingen nemme løsninger. Letland skal igennem meget markante finanspolitiske stramninger. Der er tale om meget store tilpasninger, som ikke er set tidligere i verdenshistorien. Og IMF er meget skeptisk over for intern devaluering,” lyder Lars Christensens vurdering.
Kommer det til en devaluering i Letland er de to økonomer heller ikke enige om vurderingen af konsekvenserne.
Lars Christensen frygter, at en devaluering vil sprede sig til de øvrige baltiske lande, fordi investorer og valutaspekulanter vil forvente, at de også bliver nødt til at devaluere. Det kan i sig selv øge presset for en devaluering.
Samtidig vil lande som Ungarn, Bulgarien og Rumænien stå for skud. Det slås med balanceproblemer, der ligner de baltiske landes. Derfor kan deres valutaer også kommer under pres, og det vil igen ramme den østrigske og tyske finansverden, som har store udlån i regionen.
Helge J. Pedersen mener derimod at devalueringsfrygten er overdreven.
”Man skal huske, at Letlands økonomi i sig er fuldstændig marginal for verdensøkonomien. Dertil er Letland alt for lille. Men det er klart, at det vil have en meget negativ effekt for den almindelige lette, ligesom de øvrige baltiske lande vil blive berørt, og nogle af de svenske banker vil få problemer,” siger Helge J. Pedersen.
