Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Nordea: Nationalbanken sænker måske renten i dag

Økonomerne fra Nordea vurderer, at Nationalbanken muligvis vil sænke de officielle danske rentesatser kl. 16 i dag til præcis det samme niveau som Den europæiske Centralbank, fordi kronen fortsætter med at være stærk over for euroen, og Nationalbanken ikke har lyst til at øge valutareserven yderligere.

En euro kunne i dag erhverves for helt ned til 7,4398 kr., hvilket er i underkanten af, hvad det normalt antages at Nationalbanken er komfortabel med.

Og eftersom Nationalbanken alene fastsætter rentepolitikken for at sikre kronens stabilitet over for euro, kan det være et tegn på, at Nationalbanken er på vej til at sænke renten igen. Ganske vist kan Nationalbanken også vælge at svække kronen ved at sælge kroner og købe euro, men det vil øge valutareserven, der i forvejen bugner med 416,1 milliarder kr.

Renten måske ned i dag

Både Danske Bank og Nordea vurderer, at Nationalbanken er på vej med en rentenedsættelse. Og ifølge Nordea kan det ske allerede i dag.

"Den danske krone er over den seneste måned blevet styrket betragteligt over for euroen. Derfor flirter kronen nu for alvor med de niveauer, hvor Nationalbanken tidligere har været nødsaget til att gribe ind i form af intervention og efterfølgende rentenedsættelser," skriver Nordea i bankens økonomiske morgenrapport fro Danmark. Banken fortsætter:

"Endnu har vi ikke observeret nogen nævneværdig aktivitet fra Nationalbanken, men det kan skyldes, at de på nuværende tidspunkt ikke ønsker en yderligere opbygning af den i forvejen rekordstore valutareserve. Hvis det er tilfældet ser vi gode muligheder for, at Nationalbanken i dag kl. 16 vælger at nedsætte udlånsrenten fra 1,05 pct. til 1,0 pct. og indskudsbevisrenten fra 0,8 pct. til 0,7 pct."
 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu