Del : SMS
Berlingske Business

Netto satser på internationale leverandører

homoseksuel
Arkivfoto Foto:

Danske leverandører bliver mødt af øget konkurrence fra udenlandske leverandører, når Netto satser på mere fælles indkøb på tværs af landegrænser. De store leverandører vil juble, men de små kan blive klemt, lyder vurderinger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Pris, kvalitet og stor volumen betyder alt, og nationale særhensyn må vige.

Det er mantraet i Nettos ambitiøse vækststrategi, som giver danske forbrugere en mere international indkøbskurv og skærpet udenlandsk konkurrence til de danske leverandører.Det er der intet dårligt i, hvis Netto selv skal sætte ord på beslutningen:»Danske leverandører kan vælge at se vores beslutning som en mulighed eller en trussel. Det er en trussel, hvis man ikke kan leve op til den internationale konkurrence, der er på fødevarerne i dag. Men det er en mulighed for en lang række små og mellemstore leverandører, som kan komme med Netto på en fantastisk rejse ud i butikkerne i Sverige, Tyskland og Polen, hvis de altså har lysten og kræfterne til at vokse sammen med os,« siger Claus Juel-Jensen, direktør for Netto.Beslutningen hænger i høj grad sammen med, at Netto er udpeget som den kæde, der skal gøre Dansk Supermarked til en stor international dagligvarevirksomhed. Inden 2013 er omme, vil mere end 50 procent af Nettos omsætning komme fra Netto-butikker uden for Danmarks grænser.Særligt i Polen vil Netto ekspandere markant med cirka 50 nye butikker årligt. Og når Netto i forvejen er i Polen og har kontakt til polske fødevareleverandører, kan de bedste af dem lige så godt levere til Danmark.»Jeg er nødt til at sige, at der er også skærpet konkurrence i Danmark, og vi skal kunne tilbyde vores kunder de bedste varer til de bedste priser hver dag. I det lys er det klart, at hvis vi kan se nogle muligheder i at få polske og tyske leverandører til at levere til de danske butikker, er vi nødt til at se positivt på det,« siger Claus Juel-Jensen, der i disse år forsøger at indføre et mere internationalt tankesæt i den danske discountkæde, som har haft stor fremgang de seneste år.På visse områder vil Netto-butikkerne stadig vælge lokale eller nationale producenter, hvis der er bedst indtjening i det, oplyser Netto-direktøren. Men ingen fødevareproducenter kan føle sig sikker på, at Netto fastholder dem på grund af nationaliteten.»Nej, der er ingen varegrupper, hvor det ikke kan lade sig gøre med fælles indkøb. Så det bliver en afvejning i hvert enkelt tilfælde,« siger Claus Juel-Jensen.Netto vil udnytte, at de polske, tyske, svenske og danske markeder ligger forholdsvist tæt på hinanden.»Beslutningen gælder alle de varer, som man kan transportere i en lastbil i 12-14 timer, og det kan man jo med hele vores sortiment. Også fersk fisk,« siger Claus Juel-Jensen.Nettos planer om mere fælles indkøb på tværs af grænser vil give genlyd i leverandørkredse i Danmark, hvor der både vil være jubel og bekymring, vurderer Bruno Christensen, rådgiver og konsulent med speciale i detailhandel.»Hvis vi ser på store leverandører som Arla og Danish Crown, vil de sikkert være glade, for de har allerede kapaciteten til at følge med Netto ud på flere markeder. Men flere af de mindre og mellemstore leverandører er i alvorlig fare for at miste deres plads på Netto-hylderne. De vil hurtigt blive udkonkurreret af polske eller tyske leverandører, som betjener sig af billigere arbejdskraft,« siger han.I samme retning peger Henning Bahr, direktør i Retail Institute Scandinavia:»Hvis beslutningen rammer nogen, bliver det formentlig nogle små og mellemstore danske leverandører, som ikke vil kunne konkurrere med de lavere lønninger i udlandet,« siger han.Der kan dog være enkelte danske nicheleverandører, som kan gøre en god forretning, da der fortsat er stor interesse for danske produkter blandt de danske kunder, lyder det fra både Bruno Christensen og Henning Bahr.Nettos beslutning om føre et mere internationalt varesortiment gør debatten om det danske omkostningsniveau aktuel.»Konkurrencen vil stige, og det gør, at vi igen må forklare vores priser og fortælle om det høje danske afgifts- og skatteniveau,« siger Niels Jensen, direktør i Dagligvareleverandørforeningen, DLF.Han tilføjer: »Risikoen er, at vi taber danske arbejdspladser.«

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere