Del : SMS
Berlingske Business

Nedture bliver ofte alvorlige i Danmark

Nedture bliver ofte alvorlige i Danmark - 1
De bilfrie søndage 1973/74 er nok det danskerne mest forbinder med kriser. Foto:

Økonomiske tilbageslag har det med at overraske. Både i styrke og omfang. Men de dukker også uventet op, når stort set ingen venter det. Måske står vi over for en ny krise lige nu.

Artiklen fortsætter under annoncen
Økonomiske kriser i Danmark har det med at blive både dybe, alvorlige og langtrukne. De har det også med at komme som en tyv om natten, når ingen venter dem. I hvert fald hvis man kigger tilbage i tid og ser på, hvordan det er gået med dansk økonomi siden 1970.

Siden dengang har dansk økonomi været hjemsøgt af fire alvorlige tilbageslag, der hver især har kostet dyrt, og som det har taget adskille år at udbedre skaderne efter.

Kriserne har i snit varet tre et halvt år, og i snit ført til et fald i bruttonationalproduktet (BNP) på 0,7 procent om året, mens de stod på.

Den dybeste og mest alvorlige krise er uden sammenligning midtfirsernes. Den varede syv år og ét kvartal. De øvrige kriser i nyere tid har været kortere, så i snit har det herhjemme taget tre et halvt år for dansk økonomi at genvinde kræfterne oven på en økonomisk nedtur eller egentlig krise.

Gentager de erfaringer sig nu, og bider den aktuelle afmatning siger fast, skal vi formentlig helt frem til 2012, før det igen begynder at lysne. Det behøver ikke vare så længe. Hvis politikerne griber ind med den helt rigtige økonomiske politik, eller udviklingen i udlandet vender til det bedre, renten falder, olien dykker, eller der sker andet uventet, kan optimismen hurtigt vende tilbage. Det plejer bare ikke at gå sådan.

Slut med 16 gode år
Første alvorlige krise i nyere tid ramte Danmark i 1974 som et chok, nærmest som det er sket med finanskrisen nu. Med et brag blev bremserne slået i. En periode med uafbrudt højkonjunktur og fuld beskæftigelse, der begyndte i 1957, sluttede brat i efteråret 1973. Det var 16 gode år, der pludselig lakkede mod enden. En periode med masser af medvind udefra, hvor en enorm afvandring fra landbruget havde sikret rigelig med arbejdskraft til industriens boom. Men kvindernes iver for at bestille noget og de store årgange, der trådte ind på arbejdsmarkedet, trak i samme retning. Endelig var Danmark deltager i en øget international arbejdsdeling, og mere fri udenrigshandel, som satte fart på vækst og levefod over hele den vestlige verden.

Men nu drejede det sig pludselig om at komme ned på gulvet og igen gøre sig umage for at få enderne i den daglige tilværelse til at mødes. Oliekrisen – blev den kaldt. Den fik skylden, som en ydre fjende. Men overforbruget herhjemme, de overtrukne kassekreditter og tyngende prioriteter var danskernes eget problem. Dansk økonomi var på galt spor, da den vestlige verden hovedkulds og totalt uforberedt i 1973 blev ramt på livsnerven - olien. Inflationen og lønnen løb alt for hurtigt og hurtigere end i udlandet. Så der var en kraftig opdrift i priserne, da oliechokket indtraf i 1973. Ligesom dansk økonomi på flere andre områder også begyndte at køre lidt af sporet.

Stort offentligt forbrug
Et af de store problemer var, at den offentlige sektor var præget af en voldsom vækst, som måtte finansieres med stadig stigende skatter og afgifter. Der gik lang tid, før man blev klar over dette problem, og der blev taget hul på en diskussion af, hvor man var på vej hen med den offentlige sektor, skatterne og folks stadig større betalinger til de offentlige kasser. Da diskussionen endelig kom, var det nærmest for sent, fordi debatten så eksploderede med Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet. Man kan roligt sige, at perioden derfor blev præget af ikke bare økonomisk, men også politisk forvirring.

Krisens alvor trak et helt nyt ord ind i den økonomiske teori. Det var en sammentrækning af to af datidens kriseord, stagnation og inflation, der blev til stagflation. Et ord som ikke stammer fra 1930ernes økonomiske krise, men fra 1970ernes.

Forkert medicin
Den negative udvikling forsøgte politikerne at bremse med en stor midlertidig nedsættelse af momsen og en række støtteordninger til byggeri og eksporterhverv. Nu skulle folk igen have penge mellem hænderne på samme måde som før oliekrisen, så ledigheden kunne blive fjernet, og der igen kunne komme vækst i dansk økonomi.

Til indgrebet var knyttet en forhåbning om, at et nyt internationalt opsving var på vej, og at man ville gøre noget af det samme i andre lande, så eksporten kunne følge importen i vejret. Men strategien mislykkedes delvist.

Danskerne fik flere penge og bedre råd til at handle og købe. Men det var ikke kun danske varer, der blev anskaffet. Indkøbet af udenlandske biler, TV-apparater, køleskabe, dybfrysere og mange andre udenlandske varer nærmest eksploderede, mens momsen var sænket fra 15,0 pct. til 9,25 pct., fra oktober 1975 til februar 1976. Så betalingsbalancen og gælden til udlandet eksploderede. Arbejdsløsheden gik det ikke meget bedre med.

På vej mod afgrunden
Under næste økonomiske krise, som startede omkring 1979, begyndte devalueringer at indgå som et aktivt middel i den økonomiske politik. Nok især fordi man følte, at de fleste andre midler var sluppet op eller låst fast. Samlet blev kronen fra 1979 til 1982 nedskrevet med 20 pct. At der var problemer i dansk økonomi, som krævede nye virkningsfulde instrumenter, gik for alvor op for de fleste, da den daværende socialdemokratiske finansminister Knud Heinesen, skræmte danskerne med et udsagn for åben TV-skærm i bedste sendetid:

»Afgrunden er nær,« sagde han.

Det kunne da heller ikke bortforklares, at Danmark i 1980 stod i den værste situation siden Anden Verdenskrig. 150.000 var arbejdsløse, underskuddet på betalingsbalancen var enormt. Seriøse økonomer og politikere begyndte at diskutere muligheden for en statsbankerot. Krisen fik en ende med Poul Schlüter (K), som i 1982 suspenderede den automatiske dyrtidsregulering og låste kronen fast til datidens D-mark.

Men efter fire gode år, var den rivende gal igen i 1986. Hullet i den nationale pengepung – betalingsbalancen – slog alle tidligere rekorder. Opstramningen med en kartoffelkur og skattereform blev uheldigvis forstærket af en international afmatning, der satte ind i 1991, blandt andet efter det danske nej til Maastricht-traktaten, som udløste en international valutakrise, der sprængte det gamle EMS-samarbejde i stumper og stykker. Samlet fik det beskæftigelsen til at rasle ned. Måned efter måned steg ledigheden frem til foråret 1994, hvor over 350.000 danskere var uden job. Det svarede til 12,5 pct. af arbejdsstyrken, og gjorde ledigheden til det største samfundsproblem overhovedet.

Forårspakken
Politikerne på Christiansborg kunne dårligt åbne munden, uden at de betonede nødvendigheden af få ledigheden bragt ned. Derefter gik det igen godt i nogle år, under Poul Nyrup Rasmussen (S). Men i 2001 ringede alarmklokkerne igen, og her bed udviklingen sig fast, lige ind til Anders Fogh Rasmussen (V) med forårspakken trak dansk økonomi ud af endnu en krise.

Udviklingen vendte til det bedre, og jublen kendte nærmest ingen grænser over de flotte resultater, der blev nået i dansk økonomi frem til udgangen af 2006. Men så kom vendingen, igen som et brag i 2008, og her står vi så nu. Om det hele nu udvikler sig til endnu en krise, ved ingen endnu, men meget tyder på det.

Fakta: Økonomisk ABC
  • Recession, depression, nedtur, afmatning, lavkonjunktur og krise. Der bruges mange ord om den aktuelle nedgang.
  • Men officielt er en økonomisk afmatning en situation, hvor væksten kommer ned under de to procent, som økonomien i snit har vokset med om året lige siden den industrielle revolution i slutningen af 1800-tallet.
  • Kommer væksten under disse to procent, som produktiviteten også er vokset med årligt tilbage i tid, plejer arbejdsløsheden at begynde at stige.
  • Årsagen er, at færre og færre ansatte, takket være den stigende produktivitet, kan producere de varer, som efterspørges. Først når efterspørgslen er større end produktiviteten, begynder beskæftigelsen at vokse.
  • Ved økonomisk vækst forstås stigninger i bruttonationalproduktet (BNP) opgjort i faste priser, hvor den almindelige prisudvikling er trukket fra.
  • En recession er betegnelsen for to kvartaler i træk med negativ vækst. Den sidste recession i Danmark, bort set fra den aktuelle, fandt sted fra 2001 til 2003.
  • Under første og anden oliekrise var der en langvarig og dyb recession med stribevis af kvartaler med negativ vækst.
  • Depression bruges om langvarige perioder, hvor økonomien år efter år, skrumper, og ledigheden stiger. Den mest kendte depression af alle var 1930ernes.
  • Kriser og depressioner udløses ofte af chok udefra, eksempelvis et oliechok. Ellers kommer kriserne typisk efter længere tids højkonjunktur, hvor der er opstået mangel på arbejdskraft, lønpres og inflation.
  • Økonomiske kriser med stigende ledighed kan bekæmpes med en ekspansiv finanspolitik, som øger de offentlige udgifter eller sænker skatterne. I teorien er der også mulighed for at føre ekspansion pengepolitik og sætte renten ned, devaluere kronen eller lave strukturpolitiske indgreb. Men i Danmark har vi valgt at binde kronen til euroen, så pengepolitiken bruges udelukkende til at holde kronen fastlåst over for euroen.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere