Del : SMS
Berlingske Business

Nationalbanken: Tag vores prognoser med et gran salt

pix_nat
Overskrift
Man skal ikke tro på alt, hvad man læser - heller ikke Nationalbankens vækstskøn. Foto:
 
 
 

Ifølge Nationalbanken er det så svært at lave prognoser for fremtidig vækst, ledighed og inflation, at man ikke bør planlægge hverken investeringer eller finanspolitik på baggrund af dem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Måske har den store mediebevågenhed på de mange fejlskøn i Nationalbankens prognoser de seneste år tæret lidt på stoltheden.

I hvert fald valgte Nationalbanken i forbindelse med sit kvartalsregnskab og økonomiske prognose, der blev offentliggjort i går, at dedikere et særligt afsnit til fejlskøn med undertitlen: »Det er svært at skønne på BNP.«

Her havde Nationalbankens økonomer gravet dybt i statistikbanken og fundet prognoser om BNP-vækst, inflation og ledigheden i perioden fra 1980 til 2006 fra henholdsvis Nationalbanken, Regeringen, De Økonomiske Vismænd, EU-Kommissionen og OECD.

 

En af konklusionerne var ifølge Nationalbankdirektør, Per Callesen, at landets centralbank ikke er dårligere end alle de andre til at skyde på, hvordan dansk økonomi udvikler sig i fremtiden.

»Det store billede er, at der ikke er forskelle af betydning mellem institutionerne, især ikke for BNP og til dels arbejdsløsheden.«

I forhold til BNP-væksten har Nationalbanken i gennemsnit haft et fejlskøn på omkring ét procentpoint om året i perioden, hvilket er lidt højere end de Økonomiske Vismænd, men lavere end de øvrige institutioner.

Ifølge Per Callesen er det derfor vigtigt at regne med en usikkerhed på omkring én procent, når der i efteråret bliver lavet vækstprognoser for det kommende år.

»Med andre ord, når vi skønner en vækst på 1,5 procent for næste år, så vil den normale usikkerhed indebære, at det havner et sted mellem 0,5 og 2,5 procent - altså en forholdsvis stor usikkerhed på BNP-skønnene,« sagde han til gårsdagens pressemøde.

Margrethe Vestager.

I forhold til både ledighed og inflation har Nationalbankens fejlskøn i perioden fra 1980 til 2006 ligget på omkring 0,6, hvilket er bedre end alle de andres fejlskøn. Det er dog belejligt, at Nationalbanken netop har valgt den periode til at udarbejde sine statistikker.

I årene omkring finanskrisens udbrud har prognoserne nemlig set noget mindre imponerende ud. For 2008 forudså Nationalbanken, at væksten ville blive over 2,5 procent højere end den endte med. I 2009 virker det som om, at krystalkuglen var gået helt itu, da var fejlskønnet oppe på hele fem procent, da økonomien skrumpede med 5-6 procent.

»Det er helt uden sammenligning det største fald, vi har set i statistikkerne siden 1948. Og derfor er det heller ikke overraskende, at den forudsigelsesfejl, der var i 2009, var ekstraordinær stor. Det her er et fejlskøn, som vi deler med alle andre institutioner. Ingen havde forudset, at de ubalancer, som ganske vist var kendt, ville føre til en panik og en finansiel krise i det omfang, vi så,« sagde Per Callesen.

pix_bolig

Ifølge Nationalbanken var pointen med gårsdagens særtillæg om fejlskøn ikke at holde en forsvarstale om egne evner, men derimod at advare om at tage store beslutninger på tal, der er så usikre.

»Nu laver man jo ikke prognoser for at investere på baggrund af dem. Vi laver dem for at have et samlet billede af dansk økonomi. Hvad er risici? hvad er ubalancer? Hvor er vi på vej hen? « sagde Per Callesen og fortsatte:

»Prognoserne skal i bund og grund bedømmes på, om de giver grundlag for at vurdere, hvad der er den fornuftige økonomiske politik at føre,Og det er muligt - også på baggrund af andre tal end usikre og volatile kvartalsvise BNP-tal. Man skal med andre ord anlægge et helhedsbillede og også tage hensyn til inflation, ledighed, betalingsbalance, de offentlige finanser osv.«

Og selvom der altså er stor usikkerhed i forbindelse med de fremtidsprognoser Nationalbanken, regeringen og andre institutioner laver, så findes der ifølge Nationalbanken ikke bedre alternativer.

For at understrege den pointe havde Per Callesen på gårsdagens pressemøde væbnet sig med en planche, der viste, at Danmarks Statistiks første nationalregnskab - som bliver offentliggjort efter regnskabsåret i marts - i gennemsnit afviger med 0,5 procentpoint fra de endelige regnskabstal.

»Selvom vi har hele året statistikbelagt, så er der usikkerhed om, hvor vi er henne. Så ikke bare fremtiden, også fortiden er usikker,« sagde Per Callesen.

Nationalbanken havde også regnet på, hvordan vækstskønnene ville se ud, hvis man havde brugt to forskellige såkaldte mekaniske alternativer.

Det første scenarie var baseret på, hvad prognosen for BNP-væksten ville blive, hvis man bare tog udgangspunkt i, at væksten ville på samme niveau som de sidste 10 år. I det tilfælde ville fejlskønnet ifølge Nationalbankens beregninger lande på 1,6 procent.

Endnu være ville det ifølge Per Callesen blive, hvis man lavede BNP-skøn med udgangspunkt i, at væksten ville blive den samme som det forudgående år. Så ville fejlskønnet komme helt op på 2,5 i gennemsnit.

»Så i forhold til sådan et mekanisk skøn, så er der en betydelig værditilvækst i vores prognoser,« sagde han.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere