Komplicerede finansielle gimmicks sælges med en helt utilstrækkelig deklaration. Men også bankerne har nu fået svært ved at orientere sig, og senest har landmændene fået sig en overraskelse.
8. oktober 2007, 03:00 – opdateret 9. oktober 2007, 09:37
GLOBALISERINGEN og den ekstremt rigelige likviditet, som har kendetegnet markederne de senere år, har ført alskens nyskabelser med sig. Nyskabelser, som myndighederne ikke synes at have været i stand til at gennemskue. Langt mindre er naturligvis menigmand i stand til at gennemskue de nye finansielle produkter. Men også de finansielle eksperter er kommet til kort.
I sidste uge måtte UBS krybe til korset. Banken tabte i 3. kvartal 18 mia. kr. på den globale kredit-krise. At de schweziske gnomer, der plejer at være blandt de første til at lugte risici, kunne komme så galt af sted med en krise, der angiveligt har sit udspring på det amerikanske boligmarked, er tankevækkende. Men risiciene spredes med lynets hast for at dukke op, hvor man mindst venter det. I USA pakker man junk loans sammen i nette indpakninger og sælger dem til europæiske banker, hvor de præsenteres som subprime loans.
DE FINANSIELLE AKTØRER har introduceret nye produkter i et hæsblæsende tempo. Det er såmænd ikke så længe siden, at Andelsbanken ved indgangen til sit hovedkontor på Vesterbrogade fristede kunderne med sine slagtilbud: Boxer udlejes; Penge modtages til forrentning; Alle bankforretninger udføres. Nu kan man ikke åbne en kuvert fra sin bank uden at stå med et tilbud om strukturerede obligationer, aktier i en fund of funds eller en hedgeforening. Det er fælles for disse produkter, at de sædvanligvis er uigennemskuelige for kunderne, og ofte også for de stakkels bankrådgivere, der skal sælge produkterne.
Ofte udmærker produkterne sig ved en iøjnefaldende mangel på symmetri. For øjeblikket markedsføres en hedgeforening med et afkastafhængigt honorar til foreningens finansielle rådgiver. Det betyder, at rådgiveren får en fast, procentuel betaling beregnet af foreningens gennemsnitlige formue, og at rådgiveren belønnes med en andel af den del af afkastet, der overstiger Nationalbankens udlånsrente.
Hvis afkastet er negativt (eller mindre end Nationalbankens udlånsrente), skal der ikke betales afkastafhængigt honorar, beroliger banken. Banken tager del i gevinsten, men ikke i tabet. Helt i tråd hermed oplyser den finansielle udbyder, der forbeholder sig at geare investors indskud i forholdet 25:1, at gearing øger muligheden for afkast. Sandt nok, men denne behagelige mulighed modsvares rigtignok af en tilsvarende større risiko for tab.
ET OVERMOD, som vi ikke har set magen til, siden IT-boblen bristede i 2000, har grebet investorerne. Senest har landmændene, som man ville have tiltroet andre interesser, kastet sig ud i det internationale råvaremarked og solgt korn på termin. I vidt omfang korn, som de ikke har. Landmændene har etableret korte positioner. I et stærkt stigende marked. Typisk har landmændene i juni solgt hvede på kontrakt til en pris af 122 kr. pr. tønde; nu er prisen 189 kr. Angiveligt har adskillige landmænd etableret så store, korte positioner, at de risikerer at måtte gå fra gården, når kon-trakterne forfalder til betaling i november.
I vidt omfang er kontrakterne indgået gennem landmændenes egne grovvareselskaber, der har tilbudt de spekulationslystne landmænd en helt utilstrækkelig rådgivning. »At give decideret rådgivning ligger uden for vores forretningsområde,« som direktøren for et større grovvareselskab oplyser. »Vi har, i lighed med vore konkurrenter, leveret et produkt, der var efterspørgsel efter,« føjer han til.
A sæjer walbekom.
