Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Myndigheder krænker firmaers retssikkerhed

Domstole udsteder ukritisk retskendelser til konkurrencemyndighederne og giver dem ifølge eksperter ”lov til alt” i forbindelse med de uanmeldte kontrolbesøg, der i daglig tale er kendt som dawn raids.

De uanmeldte kontrolbesøg er et vigtigt værktøj for myndighederne i bekæmpelsen af virksomheds-karteller. Men der findes ikke tal for, hvor mange af styrelsens uanmeldte kontrolbesøg, der fører til tiltale af virksomheden, for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen finder det ikke fornuftigt at opgøre.

Ikke desto mindre er styrelsen nødt til at indhente retskendelse, før de tropper op på virksomhedens dørtrin i morgensol og med politieskorte.

Men virksomhedernes retssikkerhed er ikke så sikker endda af den grund.Det mener Karen Dyekjær, seniorkonsulent hos Lett Advokater og formand for Dansk Forening for Konkurrenceret.

- Der er ikke ret meget kontrol med det fra domstolenes side. Det er nærmest ”for the asking” – Konkurrencestyrelsen får de kendelser, de har brug for, uden at der bliver stillet spørgsmål. Der er ikke nogen, der vil bestride, at det forholder sig sådan, siger hun.

Hendes vurdering bakkes op af en række advokater og eksperter i konkurrenceret, som ErhvervsBladet har talt med i forbindelse med denne artikel. De kritiserer samlet, at domstolene uvildigt udskriver retskendelser, og at definitionen af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beføjelser, i forbindelse med ransagningerne, er uden grænser.

Læs også:

El-selskab beskyldes for unfair konkurrence  

Pleje-gigant slipper udenom skat i Danmark

Virksomhedsejere, der har oplevet et dawn raid på eget firma, er ikke meget for at stille op og fortælle om det bagefter. For uanset om der er kød på sagen eller ej, er den grimme skygge af mistanke om konkurrenceforvridende virksomhed svær at ryste af sig, hvis omverdenen får nys om sagen.

Men ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen selv, er det slet ikke givet, at en virksomhed er under mistanke, fordi den bliver udsat for et uanmeldt kontrolbesøg.

Kontorchef i Center for Efterforskning og Karteller, Peter Langkjær, fortæller åbent, at styrelsen ganske rigtigt foretager dawn raids hos virksomheder, de hverken har mistanke til eller i kikkerten for at begå ulovligheder, hvis det kunne tænkes, at man ville finde beviser, der kunne bruges mod andre virksomheder.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen henviser til ministeren for svar på, hvorvidt myndighederne har for frie tøjler, men Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen (V) har ikke ønsket at udtale sig i sagen.

Læs de fulde artikler om sagen i denne uges udgave af ErhvervsBladet.


Mest læste - 3 timer



Markedet lige nu