Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Mister DSB S-toget, skal banker lukkes og hvordan tjente Goldman Sachs 12 mia. på Dong?

søndagsmix

Vi ser tilbage på en begivenhedsrig uge for det danske erhvervsliv.

Godmorgen og velkommen til et tilbageblik på ugen der gik i dansk erhvervsliv.

Det er vel fair at sige, at vi netop har været gennem den sidste uge inden danskerne for alvor tager hul på deres sommerferie. Og det har ugen egentlig også båret præg af. Der været en række politiske udmeldinger og flere aftaler er blevet forhandlet på plads.

Først og fremmest har transportminister Ole Birk Olesen (LA) været på banen.

For står det til ham og regeringen, kan danskerne om få år stige ind i et S-tog i København, der er drevet af Deutsche Bahn, Svenska Järnvägar eller Arriva.

Regeringen lægger i et nyt udspil nemlig op til, at S-banen skal sendes i udbud, så private virksomheder på samme vilkår som DSB kan byde på at drive S-banen, der hver dag transporterer over halvdelen af DSBs passagerer.

Bliver det en realitet, vil det være det hidtid største indhug i DSBs forretning. I 2016 var der samlet over 116 mio. rejser med S-tog, mens DSB i alt havde 192,6 mio. rejser.

Også erhvervsminister Brian Mikkelsen har aktiv i denne uge og forhandlet en bred politisk aftale om bekæmpelse af hvidvask på plads.

Finanstilsynet skal kunne fyre direktører og bestyrelsesmedlemmer samt i yderste konsekvens lukke banker.

Det er nogle af de mest vidtgående konsekvenser af en ny politisk aftale, som skal skærpe indsatsen mod hvidvask efter en række skandalesager.

Aftalen blev onsdag præsenteret af erhvervsminister Brian Mikkelsen (K):

»Vi skal ganske enkelt have stoppet de skruppelløse forbrydere, som flytter penge over landegrænserne,« fastslog han.

Når vi nu er ved den finansielle sektor bød ugen også på et service eftersyn af flere af landets banker, og ikke alle slap lige god fra den øvelse.

Der er sket flere forskydninger i den årlige rangliste, som måler robustheden i den danske banksektor. Således falder flere banker tilbage som konsekvens af en lavere soliditet, mens andre banker omvendt er blevet mere sikre.

Det viser den seneste rangliste over de danske børsnoterede bankers evne til at modstå tab, som er udarbejdet af lektor i økonomi ved Aarhus Universitet Johannes Raaballe.

Nu til en bank i en helt anden liga. Amerikanske Goldman Sachs kom i vælten i Danmark som en af køberne af Dong Energy. Det er ikke meget den gigantiske investeringsbank har sagt om sagens forløb. Hvordan har den danske stat på få år kunnet tjene 47,5 milliarder kr. på at eje DONG?

Goldman Sachs, der selv har tjent 12 milliarder kr., gav i denne uge sit bud på, hvorfor energikoncernen pludselig eksploderede i værdi, og hvilken rolle amerikanerne spillede i den proces.

Der var glæde på direktionsgangen i Novo Nordisk denne uge.

Novo Nordisk kom sent tirsdag aften et stort skridt nærmere en særlig godkendelse fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, der kan give supersællerten Victoza et salgsboost. Det skete, da et lægefagligt ekspertpanel i USA anbefalede, at Novo bør få papir på, at Victoza kan forhindre hjerte-kar-dødelighed, blodpropper og slagtilfælde for diabetespatienter.

Ekspertpanelet tog udgangspunkt i et studie, som Novo offentliggjorde hovedkonklusionen fra allerede i foråret 2016. Konklusionen på studiet var, at brugen af Novo-midlet reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdomme med 13 procent.

I denne uge kom Berlingske Business i besiddelse af dokumenter, som viser, hvordan det dansk-islandske flyselskab Primera Air i den grad kan holde lønudgifterne på piloter nede.

Primera Air leaser piloter gennem et rekrutteringsselskab på de britiske kanaløer, hvor piloterne er ansat som underleverandører. Klart eksempel på social dumping, siger professor, mens flere EU-politikere er oprørte.

Berlingske Business ønsker alle en rigtig god søndag og god ferie til dem, der har den fornøjelse.

Med venlig hilsen

Morten Thorborg Jasper

Jourhavende og nyhedsredaktør - Berlingske Business.

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen