16. marts 2010, 10:31

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) åbner for en forlængelse af Bankpakke 1 - eller i hvert fald dele af den.

- Jeg arbejder på en konstruktion, som sikrer ro og orden også efter 30. september, siger Brian Mikkelsen.

Han vil ikke være med til at kalde det for en ny bankpakke - altså en Bankpakke 3. Det handler i stor udstrækning om at fortsætte med de dele af Bankpakke 1, som sikrer ro og orden i sektoren:

- Man kan forestille sig, at Finansiel Stabilitet fortsætter med at eksistere også efter 30. september. Det er en mulighed. Eller at vi laver en anden model med samme virkning, siger Brian Mikkelsen.

Tillid skal bevares

30. september 2010, som Brian Mikkelsen nævner, er en dato, som dele af finanssektoren taler om med frygt. Her udløber den første bankpakke, som politikerne vedtog med stor hast i oktober 2008 og med den en række statsgarantier, som banker og bankkunder har været beskyttet af lige siden.

Denne dato ophører også Finansiel Stabilitets forpligtelse til at åbne hoveddøren for krakkede banker. Selskabet blev oprettet som en del af Bankpakke 1 og har siden afviklet forliste banker i god ro og orden til glæde for sektoren og bankkunderne.

Men hvad sker der, hvis en bank krakker efter 30. september uden et statsligt afviklingsselskab? Flere frygter for kaos i finanssektoren.

Det vil den blot tre uger gamle økonomi- og erhvervsminister for alt i verden undgå, ligesom han vil undgå, at tilliden til pengemarkederne igen smuldrer.

Banker må gerne dø

Det handler ikke om, at Brian­ Mikkelsen ønsker at holde hånden under bankerne. Han hylder de frie markedskræfter, og for hans skyld må banker gerne dø. Problemet er bare, at dødsfald i banksektoren har det med at gå hårdt ud over bankers privat- og erhvervskunder. Det blodbad vil Brian Mikkelsen gerne være foruden.

Han overvejer også at lade den nye pakke - den nye konstruktion, som han kalder det - indeholde tiltag, der kan være med til at skabe vækst i det danske samfund.

Han nævner en forlængelse af vækstkautionerne, eksportkreditterne og udskydelse af betalinger til det offentlige som muligheder. Samtidig afviser han ikke, at konstruk-tionen kan indeholde nye, offentlige investeringstiltag, hvis »de spirende forårstegn i økonomien«, som Brian Mikkelsen kalder det, er i fare for at visne.