Del : SMS
Berlingske Business

Minister varsler opgør: Unge skal uddannes til job - ikke arbejdsløshed

troels
Ifølge erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen er manglen på ingeniører og unge med teknisk indsigt et godt eksempel på, hvordan uddannelsessystemet er skævt dimensioneret, hvis Danmark skal omfavne det digitale samfund. Foto:

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) varsler et opgør med universiteter og læreanstalter, så flere unge får de nødvendige kompetencer, som landets virksomheder efterspørger og har hårdt brug for.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danmark uddanner superdygtige ingeniører - men de er alt for få til at matche dansk erhvervslivs behov.

Troels Lund Poulsen, erhvervs- og vækstminister, er lige landet i Davos for at deltage i diskussioner om den fjerde industrielle revolution. Han bruger topmødet til at skyde sin nye ambitiøse vækstplan, »Danmark i vækst«, igang, som blev annonceret i Berlingske Business tirsdag.

Ifølge erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen er manglen på ingeniører og unge med teknisk indsigt et godt eksempel på, hvordan uddannelsessystemet er skævt dimensioneret, hvis Danmark skal omfavne det digitale samfund.

Sydafrika

Derfor varsler han et politisk opgør.

»Vi skal turde tage et opgør med en fejlslagen dimensionering. Det kan være, at vi må sige, at der ikke er plads til, at så mange læser humaniora, men at der til gengæld er flere, som får en teknisk uddannelse. Sådan gør mange af de lande, vi konkurrerer med. De har ikke et tag selv bord,« siger Troels Lund Poulsen.

Han understreger, at han ikke vil tvinge folk til, hvad de skal læse, men uddannelser, som er med til at finansiere velfærdssamfundet, »skal have højere prioritet,« fastslår ministeren.

Sydafrika

Han lægger bl.a. op til, at man fremover skal sørge for en mere direkte kobling mellem uddannelserne og de styrkepositioner, som danske virksomheder har indenfor f.eks. medicin, fødevarer og grøn teknologi. Ifølge ministeren er det afgørende, at disse brancher konstant kan få adgang til kvalificerede medarbejdere.

Dermed genåbner erhvervs- og vækstministeren det opgør, som den radikale uddannelses- og forskningsminister, Sofie Karsten Nielsen, indledte med universitetsverdenen i SR-regeringens tid.

17MAGJim-Hagemann-Snabe-104.jpg

Derudover ser Troels Lund Poulsen et presserende behov for at opkvalificere faglærte arbejdere i tekniske discipliner, og han forudser, at opkvalificering og udannelse bliver et af temaerne under forårets trepartsforhandlinger.

Senest har IT-universitet opgivet at vente på den politiske proces.

»Vi synes, at det er vigtigt at komme i gang, så bestyrelsen har - indtil videre - besluttet at investere ITU’s egen kapital, hvilket i det første år koster os fem millioner kroner,« sagde rektor Mads Tofte, IT-unversitetet, til Berlingske onsdag.

DAVOS-MEETING/

Han fortæller, at dansk erhvervsliv skriger på højtuddannede IT-folk, og manglen er nu så stor, at danske IT-virksomheder enten skrinlægger opgaver, som de ikke kan få løst, eller begynder at etablere midlertidige afdelinger i udlandet.

Troels Lund Poulsens pointe i den nye vækstplan er netop at holde på danske start up-virksomheder længere tid i Danmark, så værdierne ikke forsvinder ud af landet, ligesom han i sin vækstplan gør opmærksom på, at de små og mellemstore virksomheder er bagud digitalt.

De har ifølge ministeren brug for IT-kompetencer på højt niveau.

Carlsberg-formand: Dyrk eliten

Bestyrelsesformand for Carlsberg, Flemming Besenbacher, som netop nu deltager i årsmødet i World Economic Forum i Davos, tager positivt imod det nye udspil fra Troels Lund Poulsen.

Ifølge Flemming Besenbacher er det uhyre vigtigt, at politikerne fokuserer mere på vækstdagsordenen i Danmark:

»Vi har mulighederne for det i Danmark, men vi skal fokusere og bruge vores kræfter rigtigt. Det bliver endnu vigtigere end nogensinde, når først den fjerde industrielle revolution tager fart. Det sker ikke i dag eller i morgen, men udviklingen er begyndt, og den vil få gennemgribende betydning for, hvilke lande og virksomheder der får del i frem­tidens vækst,« siger Besenbacher, der også er rådgiver i forskningsspørgsmål i Kina.

Flemming Besenbacher er enig i, at der skal ændres i uddannelsessystemet, så der fremover bliver satset mere målrettet på at øge unges kompetencer inden for naturfagene, ligesom han kraftigt opfordrer til, at der bliver fokuseret på at få uddannet flere ingeniører, som der ifølge flere prognoser vil blive meget stort behov for.

»Når man ser på mulighederne for at skabe vækst, handler det i høj grad om, at de rigtige kompetencer er til rådighed, og det er jo dybt bekymrende, at vi i Danmark – netop som der er udsigt til, at vi får mere gang i væksten – allerede har problemer med flaske­halse og udfordringer med at få de rigtige medarbejdere i flere brancher,« siger Flemming Besenbacher.

cv

Samtidig ønsker han, at uddannelses­politikken lægges om, så man fremover også satser mere på kvalitet.

»Det er ikke nok blot at uddanne mange. Vi skal satse på de universiteter, som gør det bedst på et område, for det er nødvendigt for at opelske en elite, som kan skabe gennembrud,« siger han.

Rift om de rigtige

Rektor ved DTU, Anders Bjarklev, håber, at ministeren får held til at ændre dimensioneringen af uddannelsessystemet, og DTU opretter løbende nye uddannelser eller justerer på de eksisterende. Men det sker først efter en analyse af behovet:

»Derfor er vi heller ikke faldet for fris­telsen til at oprette uddannelser med nye, spændende fagkombinationer bare for at trække nye studerende til. Det er at snyde de unge mennesker at lokke dem til at tage uddannelser, der ikke giver skyggen af beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse. At kandidater trods høje karakterer går arbejdsløse i årevis er både menneskeligt og samfundsøkonomisk helt uholdbart,« siger Anders Bjarklev.

Mandag: Vipp

DTU og andre tekniske uddannelser fortæller, at der er rift om deres studerende. Så sent som i går meddelte IT-universitet, at det havde opgivet at vente på den politiske proces.

»Det er vigtigt at komme i gang, så bestyrelsen har – indtil videre – besluttet at investere ITUs egen kapital, hvilket i det første år koster os fem millioner kroner,« sagde rektor Mads Tofte, IT-unversitetet, til Berlingske onsdag.

Han fortæller, at erhvervslivet skriger på højtuddannede IT-folk, og manglen er nu så stor, at danske IT-virksomheder enten skrinlægger opgaver, som de ikke kan få løst, eller begynder at etablere midlertidige afdelinger i udlandet.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsens pointe i den nye vækstplan er, at vi skal kunne holde på danske start up-virksomheder i længere tid, så værdierne ikke forsvinder ud af landet, ligesom han i sin vækstplan gør opmærksom på, at de små og mellemstore virksomheder er bagud digitalt.

Reform

Troels Lund Poulsen ser af samme grund et presserende behov for at opkvalificere faglærte arbejdere i tekniske discipliner. Han forudser, at opkvalificering og uddannelse bliver et af temaerne under forårets trepartsforhandlinger.

På Københavns Erhvervsakademi, KEA, konstaterer de, at deres dimmittender inden for produktions- og energiteknologi er attraktive.

»De får hurtigt job – og til en høj løn. Det er en kraftig indikation på, at ministeren har ret i, at der skal uddannes flere inden for det produktions- og energitekniske område,« siger rektor Ingo Østerskov.

 

 

 

 

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere