Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Minister: Kompromis om klimakvoter skal redde Paris-aftale

Energi- og klimaministre har nu plan for, hvordan EU's system for handel med forureningskvoter kan fikses.

Bruxelles. Helt indtil det sidste var der usikkerhed om, hvorvidt et blokerende mindretal skulle ødelægge det hele.

Derfor er energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) begejstret for, at han sammen med 18 europæiske kolleger tirsdag aften formåede at gennemtrumfe et kompromis, der skal reparere EU's system for handel med forureningskvoter.

- Kompromisset tager dels hensyn til de energitunge virksomheder, ved at vi tildeler lidt flere gratis kvoter til dem.

- Samtidig får vi et system, hvor vi får trukket kvoter ud og på den længere bane får annulleret kvoter. Det vil medføre, at prisen på kvoter stiger. Det er klart til fordel for de lande og virksomheder, som satser på at gennemføre grøn omstilling, siger Lars Christian Lilleholt.

Behovet for en aftale om forureningskvoter skyldes blandt andet, at produktionen under de seneste års økonomiske krise er gået så meget ned i tempo, at der er udledt mindre CO2.

Derfor er der så mange CO2-kvoter på markedet, at det er blevet for billigt at forurene.

Ifølge Danmark og flere af de mere klimabevidste EU-lande bliver de mest energitunge og forurenende virksomheder dermed ikke tilskyndet nok til at blive mere klimavenlige.

Lars Christian Lilleholt mener, at han og de andre energi- og klimaministre med tirsdagens aftale har skabt forudsætningen for, at den internationale klimaaftale, der blev indgået i Paris i december 2015, kan overholdes.

- Det er helt afgørende for implementeringen af klimaaftalen fra Paris at få det her kvotehandelssystem til at fungere. Ellers vil det blive meget vanskeligt for EU at nå de mål, der er opsat, siger ministeren.

Kompromisteksten skal nu bruges som udgangspunkt for forhandlinger med EU-Parlamentet, der enedes om sit forhandlingsoplæg i sidste uge.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen