Berlingske Business
LIVE
15:36 0,3 pct.

Mindre olie for højere pris

I over en måned er der produceret 15 pct. mere olie end det i januar blev aftalt i OPEC for at sikre leveringerne til aftagerlandene

trods konflikten i Irak. Det er også lykkedes. Efter få dages høj oliepris ved Irakkrigens udbrud har der siden været

næsten normale priser. Før påsken nåede de i London under 25 dollars pr. tønde, fordi der er rigeligt

med olie på verdensmarkedet. OPECs generalsekretær al-Attiyah fra Qatar har derfor indkaldt til rådsmøde

i Wien den 24. april og her vil der sikkert vise sig at være et solidt flertal blandt de 10 OPEC-lande for at få skåret

dagsproduktionerne ned til de i januar aftalte 24,5 mio. tønder. Irak deltager ikke i mødet.











KPN omlægger

sine banklån

(AMSTERDAM) Den hollandske telefonkoncern KPN er i gang med at omlægge sine banklån i forbindelse med

nedbringningen af totalgælden. Hos 10 banker har KPN fået et nyt samlet lån på 1,75 mia. euro på bedre

vilkår med lavere rente og længere løbetid end det afløste 1,5 mia. euros lån. I fjor var KPNs gæld

på 15,7 mia. euro. Siden er den nedbragt til 12,3 mia. euro.

Telekom sælger russiske andele

(BERLIN) Deutsche

Telekom har reduceret sin andel i det russiske mobilteleselskab MTS og solgt aktier for 200 mio. euro. Telekom har hidtil ejet 40,1

pct. af MTS, men meddelte for en måned siden, at andelen i MTS skulle nedbringes til 25,1 pct. Frasalget sker som led i DTs foranstaltninger

til at nedbringe sin gæld.

Bilfinger vil med i Irak

(FRANKFURT) Tysklands næststørste byggekoncern Bilfinger

Berger i Mannheim søger at komme med i genopbygningen af Irak og det skal ske ved at købe sig ind i tilsvarende virksomheder

i Polen og i USA. Bilfinger har penge til det efter at have frasolgt varmeteknikkoncernen Buderus til Bosch for 55,1 mio. euro.. I

forvejen har Bilfinger likvide midler på ca. 1,3 mia. euro. Bilfinger har længe arbejdet på at flytte dele af virksomheden

til opgaver i udlandet på grund af markedsforholdene i Tyskland.

Millionær på krigsreportage

(OSLO) Journalistik

kan føre til millioner, hvis man tør sætte livet på spil, og det har den 33-årige norske journalist

Åsne Seierstad gjort. Hun har i tre måneder opholdt sig i Bagdad og derfra leveret reportager til 18 dagblade og TV-stationer

om optrapningen af situationen og tilsidst de tre ugers krigshandlinger med flere eksploderende granater for tæt på. Åsne Seierstad

vendte i påsken hjem til Norge, hvor der venter honorarer på et par millioner norske kroner. I krigsdagene tjente hun

70.000 kr pr. dag.

Irak kan hurtigt komme sig

(BERLIN) Iraks økonomi kan komme sig langt hurtigere end ventet, siger Irak-eksperten

Fe-lix Neugart fra Centret for Anvendt Politiskforskning CAP i München. Neugart siger, at grundlaget er til stede i Irak trods

10 års vedvarende nedtur, men forudsætningen er, at der skabes en politisk stabilitet hjulpet af tilstrækkelig finanshjælp

fra udlandet. Også Deutsche Bank ser meget store muligheder for Irak til hurtigt at komme på fode igen. Den britiske rådgivningstjeneste

Economist Intelligence Unit forudsiger en vækst i Iraks bruttonationalprodukt på 15 pct. i 2004. Felix Neugart siger,

at Irak ud over verdens næst-største oliereserver råder over en bred klasse af veluddannede mennesker. Deutsche

Bank går ind for, at de langvarige sanktioner mod Irak fjernes og at Irak får lov til at sælge 6 mio. tønder

olie om dagen i stedet for 2 mio. tpd som hidtil. Dermed kommer Irak på højde med Saudiarabiens olieeksport.











Mistanke

om kemiaftaler

(BRUXELLES) EU fortsætter sine omfattende undersøgelser af forholdene i kemibranchen i EU. 14 større

europæiske kemikoncerner har været udsat for razziaer. Til at begynde med var mistanken for konkurrenceforvridende aftaler

rettet mod koncerner, der producerede kemikalier til plastforarbejdende virksomheder, men de seneste undersøgelser med razziaer mod

fem førende kemikoncerner gjaldt andre former kemikalier til industrien. EU siger, at der en mistanke om ulovlige prisaftaler

mellem store kemikoncerner og bevises det, vil det medføre bøder på indtil 10 pct. af omsætningen.











SARS-prøve

opfundet

(HAMBURG) Det bioteknologiske firma Artus i Hamburg har med held gennemført og produceret den første prøvemetode

til at fastslå et udbrud af den frygtede lungeepidemi SARS. Artus sender straks resultatet på markedet. Det sker gratis

til globale sygehuslaboratorier og sundhedsvæsner. Artus sender i disse dage de første 2000 prøvesystemer til Australien

og Asien. Prøverne er hurtige. Det tager kun to timer at fastslå, om en patient er angrebet af SARS.











IBM i

opgang

(NEW YORK) Computerkoncernen IBM har med regnskabet fra årets første kvartal for første gang i to år

øget overskudet gennem en solid omsætning i softwares til koncerner og af computer tjenesteydelser. Omsætningen

er på et år steget med 11 pct. til 20,1 mia. dollars og overskudet steg 16 pct. til 1,4 mia. dollars.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen