Virksomheder i Midtjylland er rigtigt gode til at tage patent på det, de producerer.
28. december 2009, 14:40
Region Midtjyllands virksomheder tager oftere patent på det, de producerer, end hidtil.
Det viser de seneste data bearbejdet af statistikservice.dk, oplyser konsulenthuset Damvad i en udsendt pressemeddelelse:
- Virksomhederne i de danske regioner er de seneste år blevet bedre til at fremtidssikre deres varer ved at tage patent på det, de producerer. Antallet af patent- og varemærkeansøgninger er nemlig steget markant fra 2002 til 2007. Især de europæiske patentansøgninger og EU-varemærkeansøgninger er steget, mens de nationale patentansøgninger kun er steget i Region Midtjylland, lyder det i pressemeddelelsen, der fortsætter:
- I det hele taget ligger Region Midtjylland i spidsen med den mest markante vækst i patent- og varemærkeansøgninger pr. millioner indbyggere, mens Region Syddanmark også kan notere en mindre vækst. Værst ser det ud for Region Sjælland, der har den mest negative vækst i nationale patentansøgninger pr. millioner indbyggere i frem til 2008.






























































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten